Kommunikationscentret Hillerød

I takt med de grå stænk i håret tager til, og der kommer flere linier i ansigtet, ændres synet også. Man rykker tættere på lyset, armene er ikke lange nok, avisteksten bliver for svær at læse, og vi overgiver os til læsebrillerne: De første tegn på den naturlige alders forandring.

Af Vibeke Spange, specialoptiker

Allerede i 45-50 års alderen bliver linsen i øjet mindre fleksibel og mere uigennemsigtig. Vi behøver briller for at stille skarpt og mere lys til læsning.
Processen fortsætter. I 60 års alderen har mange en let langsynethed og behøver udover læsebrillen også korrektion på afstand. Hos de fleste vil linsen på et tidspunkt være så fortættet, at den omkring 70 års alderen, måske lidt før, generer synet. Grå stær er opstået.
Den uklare linse fjernes og man opererer en kunstig linse ind i øjet. Det sikrer et klarere syn, men der vil stadig være behov for briller til nærarbejde. Men indtil man er kommet dertil, har man været gennem en periode med forringet synskvalitet med sløret syn, blænding og dårlig kontrastopfattelse.

Flere ældre

I den vestlige verden bliver vi ældre og ældre, og vi er nu nået til de store årgange. De sidste tal fra Danmarks Statistik viser, at der den 1. januar 2008 var 374.291 danskere mellem 60 og 64 år. Det højeste antal nogensinde, og 51% flere end for bare 10 år siden.

Nethindeproblemer

Det betyder, at vi vil se mange flere ældre med de naturlige aldersrelaterede synsvanskeligheder. Desværre vil vi også se flere og flere mere komplekse synsproblemer.
Til mange af livsstils-sygdommene, fx diabetes og følgerne af rygning, opstår også synskomplikationer. Disse er langt mere invaliderende end tidligere nævnte komplikationer, idet de rammer øjets nethinde. Her sidder sansecellerne, som vi er afhængige af for at få en korrekt billedopfattelse.

Den samme nethindeproblematik gør sig gældende ved AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration). Ved AMD nedbrydes macula-cellerne, sansecellerne, der danner detaljesynet. ”Forkalkningspletter” opstår. De opleves som om noget af bogstaverne eller hele ord forsvinder. Man kan ikke genkende folk på gaden, for man kan ikke se detaljerne i deres ansigt.
Her hjælper kirurgi ikke og på nuværende tidspunkt meget få medicinske medikamenter. I stedet må man ty til særlig optik eller kompenserende hjælpemidler og tekniker for at klare de daglige gøremål.

Færden

At færdes sikkert er meget afhængigt af, at man kan stole på sine synsindtryk. Tab af synsevnen, synsfelt og kontrastfølsomhed ved øjensygdomme giver naturligvis problemer med at færdes. Men undersøgelser viser også, at selv normaltseende ældre med den naturlige aldersforandring af synet, oplever usikker gang pga. dårligt syn. Fx dårlig kontrastfølsomhed, hvilket forøger risikoen for snuble- og faldulykker.

Læsning

På læseområdet har mange ældre med naturlige aldersforandringer ikke fået optimeret læsestyrken regelmæssigt. Den manglende optimale styrke nedsætter læsehastigheden og forståelsen for det læste. Man får mindre lyst til at gå i gang med litteratur, man før har haft glæde af. Tilstande som kunne være forbedret med ordentlige læsebriller og dermed have højnet livskvaliteten.

Bilkørsel

Man må formode, at det ikke er manglende erfaring, der gør ældre til usikre bilister. Undersøgelser har vist, at synet, den fysiske og psykiske formåen er afgørende faktorer for den trafikale opmærksomhedsevne og kørselssikkerhed.

Ved synsfunktionen tænker man ikke alene i evnen til at se de andre trafikanter skarpt. Tab af synsevnen er ikke den eneste grund til den større ulykkesrate for biluheld med ældre involveret. Tab af synsfelt og nedsat opmærksomhed for objekter i bevægelse har også betydning. Endvidere tab af kontrastfølsomheden, og hvordan man mestrer blænding og sløring i forskellige belysninger. Fx i tåge og om natten. Disse synsfunktioner bør indgå i en kvalitetsvurdering af trafiksynet og bør foretages af en øjenlæge eller optiker.

Synspleje

Mange ældre burde regelmæssigt have kontrolleret sit syn hos optikeren. Især hos de specialuddannede svagsynsoptikere eller øjenlægen. Synstruende øjensygdomme eller følger af livsstilssygdomme vil da kunne opdages i tide. Men selv ved de naturlige aldersforandringer , er det en god idé at sikre at brillerne er optimeret i styrke og udformning.

Blænding, lysfølsomhed og mindsket kontrastfølsomhed kan ofte afhjælpes med særlige filterbriller og give mulighed for bedre færden. Ved mange nethindeproblemer kan særlige forstørrende briller og vejledning i korrekt brug af lys give mulighed for fortsat læsning - selv ved store synstab.