Kommunikationscentret Hillerød

Når man rammes af Multipel Sclerose (MS) kan de fysiske eller kognitive følger få meget forskellige konsekvenser. Hos nogle bliver synsfunktionen ramt. Specialoptikeren på Kommunikationscentret har gennem en årrække fulgt en del scleroseramte. I denne artikel beskriver hun, hvordan synsproblemer i forbindelse med MS ytrer sig og hvordan nogle af generne kan reduceres ved hjælp af optiske hjælpemidler.

Af Vibeke Spange, specialoptiker

Det normale syn

At se en fodboldkamp er i virkeligheden en kompliceret affære.
Først skal man kunne bruge alle de 6 små øjenmuskel om hvert øje synkront med det andet øje. Ellers vil man se dobbelt eller have svært ved at følge bolden på banen.
Øjets brydende medier skal være i orden, så der dannes et skarpt billede af bolden og spillerne på nethinden.
Ens farvesans skal være i orden, så man kan kende forskel på holdenes spilledragter.
Der må ikke være knas med de motoriske nervebaner eller synsnerven, for så vil ikke alle impulserne mellem øjnene og hjernen blive ledt frem og tilbage ved bearbejdning af det sete.
Disse funktioner er vigtige for at få et fuldt synsfelt og for at øjnene kan flytte sig mod målet, når angriberen er driblende på vej nedover modstanderens banehalvdel.

Synsproblemer ved Multipel Sclerose

Ved Multipel Sclerose kan det være lidt af en prøvelse at se fodbold.
Det er ikke ualmindeligt, at man ser dobbelt, at der ligesom løber en ”ekstra spiller” ved siden af spilleren på banen. Man kan endvidere have svært ved at finde bolden og følge den, fordi den er uklar eller ens øjenmotorik er dårlig.
Måske kommer spiller eller bold for ofte ind i de blinde felter, der opstår når de motoriske nerver, synsnerven eller synscentret er påvirket af mange nerveimpulsucerende plakområder. Eller så ser alle spillerne ud til at komme fra samme klub, da man ikke kan se forskel på farverne i spillernes dragter eller blændes for let af lyset, fordi nethindens synsceller ikke fungerer optimalt.
Og til sidst, men ikke mindst - glæden ved at genkende Laudrup og se at han er offside kræver, at man kan huske fodboldreglerne og at hjernens evne til at genkende fungerer.

Nogle scleroseramte vil aldrig eller i meget korte forløb blive ramt af nogle af de ovennævnte synsforstyrrelser, mens andre må døje med disse temmelig generende synsproblemer over længere tid eller altid.

Synsnervebetændelse kan være første symptom

For ca. 20 % af de, der rammes af sclerose, er synsnervebetændelse det første symptom på, at der er noget galt med kroppen. Synsnervebetændelse vil ikke nødvendigvis efterfølges af sclerose, men i 40-60 % af tilfældene, hvor man rammes af synsnervebetændelse, udvikles der senere MS.
Synsnervebetændelse skyldes plakdannelse i synsnerven og rammer næsten altid ét øje af gangen.

Sådan påvirker synsnervebetændelse synet

Ved synsnervebetændelsens udbrud vil man se uskarpt, måske miste evnen til at se farver. Samtidig reduceres kontrastfølsomheden. Mange oplever, at de bliver mere lys(over)følsomme og nogle får smerter bag øjnene, især ved blikskift.
Nogle vil opleve, at synet helt mangler i en periode eller at det perifere synsfelt delvist mangler. Andre vil bare opfatte en mat plet i synsfeltet, typisk i den centrale del med området for det skarpeste syn, hvilket er en generende hindring for fx læsning og farveopfattelsen.
Efter 1-2 uger er betændelsen overstået og det dårlige syn vil forsvinde. Men for nogle vil der fortsat være de generende synsproblemer pga. arvæv i nervefibrene.

Øjenlæge og optiker

Man bør altid følges af en øjenlæge ved MS, især under udbrud af synsnervebetændelse, for at få stillet den rette diagnose og evt. følges medicinsk. Der er som regel ikke meget for øjenlægerne at gøre ved synsgenerne.
Optikeren kan ikke fjerne synsgenerne, men ved forskellige former for optik kan generne reduceres, og det syn, som er tilbage, kan udnyttes på optimal vis.

Filterglas til lys og kontrast

På Kommunikationscentret har vi haft god erfaring med at benytte Blue Blocker glas, også kaldet Corning glas, ved de vedvarende lysfølsomhedsgener og tab af kontrastfølsomhed. Det er gule eller orange filterglas, der frafiltrerer det generende blå lys i det hvide synlige dagslys. Disse specialfremstillede filterglas giver en øget kontrast og kan være en god grundfarve for lysdæmpende grå filterbriller. Af og til ses også, at andre filterfarver kan afhjælpe generne. Derfor bør man altid afprøve filtrene over tid hos en specialuddannet svagsynsoptiker.
Denne svagsynsoptiker kan ligeledes foretage en synsprøve for at udmåle det centrale syn.

Forstørrende optik til læsning

Ved særlig stærk optik kan man ofte afhjælpe de læseproblemer der opstår, når synscellerne i det centrale nethindeområde er påvirket af MS. Lupper eller briller med stærk forstørrelse og evt. kontrastgivende filtre kan også hjælpe på den udtrætning, der tit forekommer efter kort tids læsning. Ligeledes er det vigtigt at få en vejledning i brug af korrekt belysning.

Dobbeltsyn

Den dårlige ledningsevne i synsnerverne samt plak i lillehjernen, i tilstødende dele af hjernestammen eller andre steder i hjernen kan også give synsproblemer for den scleroseramte. Primært med øjnenes bevægelser eller bearbejdningen af det sete. Disse gener kan komme i forbindelse med attak, være meget generende i en periode, hvorefter de kan klinge af. Oftest vedbliver visse gener i form af fokuseringsproblemer, dobbeltsyn, besvær med følgebevægelser eller nystagmus.

Også almindelige synsproblemer bliver svære

Mange mennesker går rundt med mindre, ukorrigerede synsfejl eller trækker armene lidt længere ud fordi alderen begynder at påvirke læsesynet. Men som scleroseramt er der ikke det fornødne overskud til både at kompensere for disse ”almindelige” synsproblemer og de problemer, der kan komme i forbindelse med MS. Mange lider også af hurtig udtrætning, hvorved synet begynder at flimre, og man ser uskarpt, dobbelt eller føler sig blændet.

Korrigér for synet

For at sikre, at man er optimalt korrigeret, er det vigtigt at få udmålt sine øjne hos en svagsynsoptiker. Styrken kan evt. være nødvendig at supplere med prismer for at korrigere for fx det dobbeltsyn, der kan opstå ved læsning. Ganske få optikere kan tilbyde synstræning ved visse samsynsproblemer, og man må forvente, at træningsprogrammet kræver et stort overskud at gennemføre.