Kommunikationscentret Hillerød

Det er i nærmiljøet, at svagsynede borgere konfronteres med de vanskeligheder, deres syn forårsager. At møde borgeren i eget hjem er derfor mange gange det mest hensigtsmæssige, når det handler om at få indblik i borgerens dagligdag og finde ud af hvordan der kan ydes bedst mulig kompensation for synsnedsættelsen. Og så skaber det tryghed for borgeren. Kommunikationscentrets synskonsulenter tilbyder ofte vejledning i hjemmet. Følg med på et af besøgene…

 Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder

Det er onsdag morgen og Jytte byder indenfor i hendes stuelejlighed i Espergærde. Hun får i dag besøg af Kommunikationscentrets synskonsulent Dorthe Aakær Laursen, som skal lave et opfølgende besøg og høre hvordan Jytte klarer sin dagligdag.

Alderspletter på nethinden

Det er nu et år siden Jytte tog kontakt til Kommunikationscentret for første gang på grund af sit dårlige syn. Jytte er 84 år og har AMD, som står for Aldersrelateret Macula Degeneration, i daglig tale også kaldet for ”alderspletter" eller "forkalkningspletter" på nethinden. AMD er almindeligt iblandt ældre, ca. 1 ud af 8 over 60 år bliver ramt. Efter de første synsproblemer begyndte at vise sig, gik det støt nedad med synet. I dag er Jytte stærkt svagsynet, men, som hun pointerer, er hun taknemmelig for at kunne beholde den synsrest, der er tilbage.

Sløret og gråligt synsfelt

Vi sidder alle tre i køkkenet, og Jytte fortæller, at hun kan se omridset af vore hoveder, men ikke vore ansigter. Morgenens stærke sollys bliver gråligt, som det trænger ind mellem persiennernes lameller, og det gør det særlig vanskeligt at udskille tingene, synes hun. Det samme sker når Jytte går en tur i byen for at handle. Afhængig af lyset har hun mere eller mindre svært ved at se bilerne, og hun holder sig derfor helst til velkendte, ikke-trafikerede områder.
Symptomer er typiske for AMD. Synsfeltets midte udviskes på grund af forandringer i maculaen, som er nethindens gule plet og med hvilken øjet kan danne et klart synsbillede.
AMD gør også, at farver fremtræder svagere, og følgelig opfattes de som lidt grålige.

Snyd blikket

”Jeg kan ikke se mine oldebørns ansigter, og det er jeg lidt ked af”, svarer Jytte, da Dorthe spørger hende, hvad hun oplever, er det sværeste ved synsnedsættelsen.
Dorthe viser Jytte, hvordan man kan ”snyde” sit syn ved at kigge lidt ved siden af dét, man vil se. Da udnyttes de perifere synsceller, som på nethinden sidder ved siden af de beskadigede synsceller i maculaen.
”Det svarer til den gang man havde små børn derhjemme og i øjenkrogen hele tiden kunne se hvad de lavede, selvom blikket lå et andet sted”, forklarer Dorthe.

Nye strategier for dagligdagen

Sådan forløber dagens samtale: Om de strategier, i det store og små, som skal til for at Jytte på bedste vis kan håndtere dagligdagen.
Jytte lægger ikke skjul på, at det tager på kræfterne hele tiden at finde nye måder at håndtere tingene på. Men alt i alt er hun ved godt mod.
”Jeg har mødt megen venlighed på Kommunikationscentret og hos Dansk Blindesamfund. Jeg vidste ikke, at der var så mange muligheder”, siger hun og sørger for, at det bliver noteret af undertegnede, før hun går videre.

Kursus hos Dansk Blindesamfund

Hun fortæller bl.a., at hun har haft glæde af at blive tilbudt et tre dages introduktionskursus for nyblinde, som Dansk Blindesamfund arrangerer. Her fik hun lært basale og praktiske færdigheder, som hun har stor nytte af at kunne. Fx måltidsteknikker til at spise pænt, når man ikke længere kan se maden på tallerken eller til at mærke når kaffekoppen er fyldt op, så kaffen ikke svømmer over. Dagligdags ting, som tidligere var irritationsmomenter for Jytte og fik hende til at føle sig klodset. Kurset gav mod på at lære mere, og det er ikke utænkeligt, at hun tilmelder sig et udvidet kursus på 14 dage. Også dette for nyblinde, som ønsker hjælp og træning til at opnå større selvstændighed i dagligdagen.

Behov i dagligdagen

Synskonsulenten lytter, tager undervejs notater og sørger for at spørge ind til flere, forskellige aspekter af Jyttes tilværelse. Hvordan går det med det praktiske såsom indkøb og rengøring? Og kan Jytte stadig beskæftige sig med de ting, hun interesserer sig for?
Af kommunen er Jytte blevet tilbudt en indkøbsordning, men hun synes, hun stadig kan klare det ved egen hjælp. Hver anden uge får hun hjælp til rengøring.

Lydbøger og læselyst

For Jytte har det livet igennem været utænkeligt at gå i seng uden en god bog. Men så er Jytte også uddannet skolelærer med interesse for ord og med dysleksi som speciale. Hun har igennem årenes løb givet mange ordblinde unge mod til at turde udfordre sig selv på et område, hvor forhindringerne var store og selvtilliden lille.
Selvom det nu kniber med læsningen for egen del, kan hun stadig få stillet sit læsebehov. Fra Danmarks Blindebibliotek får hun et katalog over de lydbøger, som kan bestilles. Op til 30 cd’er kan vælges hver måned. Der er ingen ventetid og hvad der bestilles, har man lov til at beholde. Lydbøgerne lytter Jytte til på sin Daisy-afspiller.
”Det synes jeg er vigtigt - at man nogle steder kan tale med om hverdagen”, siger Jytte, som stadig kan diskutere det sidste nye på litteraturområdet med familie og venner.

Valg af ur

Inden vi takker af, kigger vi på ure. Jytte viser sit armbåndsur frem. Det er et herreur med en lidt større urskive, men det nytter ikke noget, da Jytte ikke kan se viserne. Derfor har hun rådført sig med synskonsulenten, som i dag har medbragt specialfremstillede ure for svagtseende.
Der er tre modeller at vælge imellem. To sorte små bokse, der også kan hænges rundt om halsen i en snor og et sort diskret armbåndsur. Alle modellerne er udstyret med en knap, som man skal trykke på for at få tiden læst op. Da Jytte er vant til at gå med ur og nødigt kan undvære det, falder valget på det sorte armbåndsur.
Dorthe instruerer Jytte i hvordan hun bruger uret, og det er snart lært. I samme øjeblik som den elektroniske stemme lyder, er én af hverdagens mange forhindringer blevet lidt nemmere at håndtere. Og denne gang blot med et enkelt tryk.