Pædagoger, lærere og andre, der taler meget i jobbet, løber risiko for at stemmen bliver overbelastet og hæs. Dog ved de færreste, hvad de kan gøre for at undgå det. I artiklen fortæller Kommunikationscentrets stemmelærer Merete Westh Risager, hvad der sker når stemmen bruges forkert og giver gode råd om, hvordan man passer på den, når skaden er sket.
Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , logopæd/stemmelærer
Ønsker du at vide mere om vore tilbud på stemmeområdet?
Har du problemer med din stemme?
Klik her for at læse vore pjecer på stemmeområdet.
Er du sagsbehandlere?
Klik her for at læse om vore stemmeydelser til voksne
Spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Anni Andreassen på e-mail
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
| Annette arbejder som skolelærer. Hun underviser i dansk og idræt for 1-3 klasse. Derudover har hun tre børn i alderen 4–9 år og synger i kor én gang om ugen. Hun er udadvendt og familien har mange venner, som de ser jævnligt. Hun er blevet henvist til stemmeundervisning på Kommunikationscentret af sin halslæge på grund af hæshed. |
Annette, som er en opdigtet person, kunne sagtens være en af Kommunikationscentrets stemmeelever i voksen-taleafdelingen. Hertil henvises mange, der er dét, vi kalder professionelle stemmebrugere. Dvs. mennesker, der bruger stemmen i deres daglige arbejde, såsom undervisere, sælgere, pædagoger, advokater, receptionister og mange andre.
Når stemmen svigter
Disse mennesker taler ofte 6-7 timer dagligt, og det er hårdt, hvis stemmen bruges forkert. Man risikerer at blive meget hæs og få hævede stemmelæber. Hævelser som evt. kan blive til noduli (hårde ”knuder”, som vabler) eller andre organiske lidelser, som skal opereres væk, hvis de bliver for store.
Mindre hævelser kan derimod trænes væk. På Kommunikationscentret arbejder vi med stemmeøvelser og afvænning af en uhensigtsmæssig stemmebrug, som fx kan give for stor spænding i stemmelæberne. Og vi underviser i bedre måder at bruge stemmen på.
Hvil stemmens muskler
Det er ikke kun selve stemmen, der skal arbejdes med. Som vi kan se i Annettes tilfælde, bruger hun stemmen hele dagen, både på arbejde og privat. Og det er hårdt for de små muskler (2 cm hos mænd, 1 ½ cm hos kvinder), der udgør stemmelæberne. Hvis vi bruger vores arm hele dagen, bliver vi trætte i armens muskler, og det er ikke anderledes med stemmen. Derfor bliver sådan en som Annette nødt til at indlægge pauser i sin dag. Små stemmehvil på 5-10 min., hvor stemmelæberne kan slappe af.
Skån stemmen
Hun bliver også nødt til at tænke over, hvor og hvornår hun kan skåne stemmen. Ikke at råbe gennem huset, når hun skal kalde på familien og fx undgå at læse højt for børnene i en periode. I skolen kan hun have en fløjte eller et andet hjælpemiddel til at få elevernes opmærksomhed. Især i idræt, hvor akustikken i salen giver højt støjniveau.
I frikvartererne skal hun måske ikke tale med kolleger, men fordybe sig i en avis. Eller gå en tur, så hun ikke kommer til at snakke. Måske vil hun også blive nødt til at fravælge korsang i en periode.
Kan tage måneder
Stilleperioden er kun nødvendig indtil hævelserne er aftaget eller forsvundet. Som regel går der 3 – 12 måneder. For mennesker, der er meget talende, kan det virke som et indgreb i både personlighed og frihed at skulle være stille. Motivationen skal komme ved visheden om, at de undgår operation og at de med den nye stemmebevidsthed undgår stemmeproblemer i samme omfang en anden gang.
Vær åben om problemet
Det er også en god idé at være åben om stemmeproblemet. Hvis Annette fortæller familie, venner og kolleger, at hun arbejder med sin stemme, kan de hjælpe og støtte ved fx at sige:
”Du bliver fritaget for gårdvagtstjansen, indtil din stemme er klar igen” eller ”Vi behøver ikke snakke, men gå en tur i biografen.”
Det er naturligvis mennesket med den dårlige stemme, der har ansvaret for at passe på den, men han/hun kan inddrage omgivelserne til støtte og opmuntring.
Andre råd
Andre gode råd til at pleje en (mis)brugt stemme er at undgå at rømme sig. Når man rømmer sig generer man stemmelæberne og skaber tørhed, som bevirker øget slimproduktion. Og så får man trang til at rømme sig igen. Denne onde cirkel kan brydes ved at synke i stedet. Eller ved blot at tale videre.
At drikke væske (helst vand) er et andet godt råd. Kroppens væskebalance skal nemlig være i orden, for at slimhinden, som sidder på stemmelæberne holdes fugtig. At indånde camillete er også anbefalelsesværdigt, da Camillete-dampe smører slimhinden.
Vi stemmelærere kommer tæt på vores elever, derfor er det vigtigt at opbygge et tillidsforhold. Eleven skal føle sig tryg til at lave mærkelige lyde, vejrtrækningsøvelser og eventuelt afspænding.
- Merete W. Risager
Undervisningsforløb på Kommunikationscentret
At ændre vaner tager tid. Både når det handler om at bruge stemmen på en ny måde og når det handler om at pleje stemmen. Det skal indlæres, integreres og automatiseres. Et forløb med ”Annette” kunne strække sig over 8 – 12 timer fordelt på 1/2 til 1 år.
På Kommunikationscentret tilrettelægger vi stemmeundervisningen, så den passer til elevens diagnose og symptomer, livssituation og personlighed. Mange af de stemmeelever, vi underviser, får en øget bevidsthed om deres egen stemme, redskaber til at bruge den og passe bedre på den.

