Et menneske, der har stærkt nedsat talefunktion og mobilitet er selvsagt meget afhængig af sine omgivelser for at gøre sig forståelig og klare hverdagen. Men at få lov til at føle sig uafhængig, om end i aldrig så lille målestok, er ikke uopnåeligt. Ved hjælp af forskellige former for betjening er oplevelsen af større selvhjulpenhed kun et klik væk.
Vil du og dine kollegaer vide mere om betjeningsudstyr?
Kontakt Kommmunikationscentret på tlf. 48 24 22 00.
Vi tilrettelægger gerne en temadag på din arbejdsplads, hvor vi fremviser og giver ’hands on’- erfaring med forskellige løsninger.
Deltagere på temadag
Stefanshjemmet, d. 19. maj 2010:
Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder
Thomas har tetraplegi. Lammelser fra halsen og ned efter betyder, at han må gøre brug af specialdesignet computerteknologi for selv at kunne skifte kanal på fjernsynet, gå på nettet og sende en sms til en ven. Musen betjener han med munden - et sug for venstreklik og et pust for højreklik. Musens markør bevæger han med læberne.
At kunne selv giver selvtillid
Thomas hjælpemidler er afgørende for, hvordan han ser på sig selv, og måden han kan være sammen med andre på.
”Det at kunne selv giver mere selvtillid. Og mulighed for at have lille smule privatliv og venne-liv”, fortæller han i et oplæg om hjælpemidler, der blev afholdt på Stefanshjemmet i Århus i forbindelse med projekt ”Implementering Af Teknologi” (IAT).
Det rigtige udstyr
Ligesom Thomas, har mange med fysiske funktionsnedsættelser glæde af alternativ betjeningsteknologi. Hvad der passer den enkelte bedst, er ikke kun et spørgsmål om, hvor på kroppen der er størst førlighed - hovedet, øjnene, en finger - eller som i tilfældet med Thomas, munden. Det handler også om temperament og præferencer.
Det mener Kommunikationscentrets konsulent Selena Forchhammer Thønnings, som er kontaktperson for projektet på Stefanshjemmet. Sammen med kollegaen Michael Hjort-Pedersen har hun arrangeret temadagen om betjeningsudstyr.
”Scanning kræver fx en del tålmodighed, da brugeren for at skrive en tekst, skal vente med at klikke indtil markøren når hen til det rigtige bogstav ”, siger hun, og tilføjer, at der også er en del at lære for personalet.
Der skal støtte til
”Der skal ikke ret meget førlighed til for at kunne betjene en 0-1kontakt. Men kontakten skal sættes op og ofte fjernes igen, når den ikke er i brug, og udstyret skal placeres korrekt. Så der skal støtte til, for at øge brugerens selvstændighed. Betjeningsudstyret alene er ikke tilstrækkeligt, men et vigtigt skridt på vejen,” siger Selena.
I sit oplæg understreger Thomas, at et menneske i hans situation er afhængigt af, at hjælperen har lidt teknisk håndelag. Ellers er der blot tilbage at vente og håbe på, at der måske en dag kommer en anden, der kan. ”Det er ikke rigtigt løsningen,” siger han.
Projekt ”Implementering Af Teknologi” (IAT) omhandler udvikling af modeller for implementering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i bomiljøer. Projektet er nationalt, og afvikles i samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn (SUS), IT-universitetet, Danmarks Pædagogiske Universitet, Alexandra Instituttet og Kommunikationscentrets Videns- og formidlingsenhed (VIFO)
Projektperiode: 2006 - 2011.
Projektejer: SUS