Afasiramte borgere i Halsnæs kommune kan fra 1. februar få kortere vej til deres undervisningstilbud. Kommunikationscentret i Hillerød har indgået aftale med Halsnæs kommune om at levere undervisningsydelser lokalt. Undervisningen kommer til at foregå i lokaler på Genoptræningscentret Skovbrynet i Frederiksværk.
”Det er vores vurdering, at der kan opnås større kvalitet for færre penge. Kommunerne reducerer deres udgifter til befordring, og borgeren sikres et kvalitetsmæssigt godt tilbud i nærmiljøet”, udtaler Agnete Selvejer, centerleder på Kommunikationscentret. ”Hvis forventningerne indfries og det bliver en succes, håber vi, at flere af de nordsjællandske kommuner vil være interesseret i at indgå lignende aftaler”, siger hun.
Det lokale tilbud omfatter udelukkende eneundervisning. Holdtilbud – der kræver mange deltagere - gives stadig i Kommunikationscentrets lokaler i Hillerød.
Kontaktoplysninger: Agnete Selvejer, centerleder på Kommunikationscentret, tlf.: 48 24 22 00, email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

