Tools

Kommunikationscentret Hillerød

You are here: kc-hil.dk » Det sker » Nyt » Kommunikationsteknologi er da for alle
Friday, den 18. May 2012

Kommunikationsteknologi er da for alle .

E-mail Print
There are no translations available.

Deltag på en konference der sætter fokus på daglig brug af teknologi hos mennesker med og uden handicap.

Mennesker med betydelige funktionsnedsættelser/handicap skal vel som andre have mulighed for at sende mails? Ligesom et menneske ramt af for eksempel en hjerneskade skal kunne ringe til en ven.
Længe har informations- og kommunikationsteknologien overvejende været forbeholdt de fuldt funktionsdygtige. Sådan er det ikke mere. I takt med at kommunikationsteknologien vinder større indpas i vores hverdag, øges fokus på, at den skal være tilgængelig for alle. Men også på at der er store forskelle i mulighederne for dem, der har et handicap og dem, der ikke har.

 

Konference og workshop d. 7. oktober 2010 i Skanderborg

Konferencen om udvikling og kommunikation med informations- og kommunikationsteknologi som hjælpemiddel sætter fokus på kommunikationsteknologier og hvad de betyder for os.
Med dette for øje har bladet ”Komputer for alle” lavet en rundspørge, der giver et billede af danskernes brug af hverdagsteknologier - i dag og i nærmeste fremtid.


Mød chefredaktør Leif Jonasson fra bladet ”Komputer for alle” og Mogens Wiederholdt fra Spastikerforeningen (tidligere leder for Center for Ligebehandling af Handicappede og sekretariatschef i det Centrale Handicapråd), som fortæller hvordan billedet ser ud for mennesker med og uden betydelige funktionsnedsættelser.


Mød også 25 fagpersoner fra specialpædagogiske miljøer, som med dagen fejrer afslutningen på et etårigt kursusforløb i anvendelsen af kommunikations- og informationsteknologi til mennesker med funktionsnedsættelser. Tag del i deres resultater og erfaringer i forbindelse med studiernes praktiske del - det daglige arbejde med teknologier i skoler, institutioner og bo- og aktivitetstilbud. I en vifte af workshops vises gode eksempler på anvendelse af teknologier, som med støtte fra omgivelserne kan bruges af mennesker med selv svære funktionsnedsættelser.

Arrangører af konference og kursusforløb: Hjælpemiddelinstituttet og Kommunikationscentret i Hillerød.

 

Kontakt os for tilmelding eller mere info:
Michael Hjort-Pedersen, Kommunikationscentret – specialpædagogisk center i Hillerød, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , tlf. 24 28 41 01
Ole Wriedt, Hjælpemiddelinstituttet (HMI), This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , tlf. 41 91 81 74

 

Konferencen finder sted: Torsdag d. 7. oktober 2010, kl. 10-16 i Landsbyen Sølund, Konferencebygningen, Dyrehaven 10, Skanderborg. Efter konferencen kan der aflægges besøg i Snoezelhuset, Guldhornet.

 

Tilmeldingsfrist d. 1. oktober 2010. Se Kommunikationscentrets hjemmeside www.kc-hil.dk. Ingen tilmeldingsfrist for presse, men kontakt venligst en af ovenstående kontaktpersoner før dagen.