Sorg hos mennesker, der ikke selv kan fortælle, hvad de føler, risikerer at blive overset. Det viser et projektsamarbejde mellem Kommunikationscentret og Kræftens Bekæmpelse. Derfor udgiver Kommunikationscentret en vejledning med en værktøjskasse til udarbejdelse af sorgplaner i specialtilbud for mennesker med udviklingshæmning.

Konferencen, d. 24. september 2009:
Kontakt Kommunikationscentret på tlf. 48 24 22 00.
Projektet:
”Ikke et ord om døden – om sorgplaner på specialtilbud” har taget udgangspunkt i konkrete erfaringer fra 10 specialtilbud, derudover har psykologer, præster, konsulenter fra specialområdet og Kræftens Bekæmpelse bidraget med faglig viden. Projektet støttes af VISO og Sygekassernes Helsefond.
Projektet følges op af en række kurser til specialtilbud i foråret 2010 om udarbejdelse af sorgplaner.
Læs mere om projektet
Vejledningen og værktøjskassen:
Materialet er gratis - gå til side for download.
Fordi mange borgere i specialtilbud har betydelige fysiske funktionsnedsættelser, øger det deres risiko for at dø tidligt. Hvis man sammenholder dette med det savn, det også giver, når primære omsorgspersoner rejser, er mennesker på specialtilbud særligt udsatte for at opleve sorg og tab. Og det giver ekstra udfordringer for personalet.
Nu udgives for første gang en vejledning og værktøjskasse, der skal give praktiske redskaber og idéer til, hvordan man som personale kan udvikle sorgplaner og møde sorgen hos personer med funktionshandicap på forskellige niveauer.
Materialet lanceres som del af det etårige landsdækkende projekt ”Ikke et ord om døden – om sorgplaner på specialtilbud”, der afsluttes med en konference den 24. september 2009 i Metropolteatret i København.
Tavshed er ikke ”guld”
Mange tror stadigvæk, at tavshed er den bedste hjælp, når nogen mister én, de holder af. Men det er ifølge Per Bøge, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, helt forkert. Og mennesker med udviklingshæmning er her på grund af deres handicap dobbelt ramt, da deres sorg risikerer at blive overset.
- Man har tilsyneladende undervurderet udviklingshæmmedes følelser og deres behov for hjælp. Man tror måske ikke, at det betyder så meget, at mor er død, når nu ikke mor blev set så tit. I den kærligste mening bliver deres reaktioner tolket forkert og ikke koblet sammen med deres sorg. Men at miste én man holder af betyder lige så meget for udviklingshæmmede, som det gør for andre - uanset grad af handicap.
Projektkonsulent Stella Thomsen fra Kommunikationscentret i Hillerød kommune nævner som eksempel en udviklingshæmmet pige uden talesprog, der hver aften ”snakkede” med sin nabo ved at banke på væggen:
- En dag kom der ikke længere svar fra den anden side, men pigen forstod ikke hvorfor og blev ved med at søge kontakt. Hvad gør man her som personale? Vi skal selvfølgelig turde se døden og sorgen i øjnene og forsøge at finde måder at kommunikere om den på. Man kan fx bruge tegn, symboler, ritualer og billedbøger. Værst er det at lade som ingenting, siger hun.
Tavshed må aldrig være løsningen. Det kan virke som det nemmeste, men det er slet ikke så svært at hjælpe mennesker med funktionshandicap i sorg, lyder budskabet fra Kommunikationscentret i Hillerød kommune og Kræftens Bekæmpelse.

