Kommunikationscentret Hillerød

Til Kommunikationscentrets neuropsykolog kommer mennesker med erhvervet hjerneskade for at få afklaret deres funktionsevner. Det kan være, at det er blevet svært at bedømme afstande og se tingene i deres rette dimensioner. Eller at planlægge og huske, hvad det lige var man skulle. Skaden kan også ramme personligheden og de sociale relationer. Hos neuropsykologen kan den hjerneskaderamte og dennes pårørende få en undersøgelse af vanskelighederne og vejledning i at håndtere en hverdag, der kan være fundamentalt forandret for begge parter.

Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder

Det holistiske perspektiv. Kommunikationscentrets neuropsykolog Camilla Würtz Overbeck vender flere gange i løbet af vores samtale tilbage til dette begreb. At arbejde helhedsorienteret ser hun som noget af det vigtigste, når det handler om rehabilitering af personer med hjerneskade.

Hun forklarer det med, at rehabilitering ikke ensidigt handler om at genoptræne eller kompensere for en nedsat kropsfunktion. I ligeså høj grad ser man på skadens samlede betydning for den enkeltes livssituation.
En hjerneskade påvirker vores sociale liv og vores evne til at udføre dagligdags aktiviteter. Såvel hjemme som på jobbet. Emotionelle og andre personlige faktorer spiller her en væsentlig rolle. Såsom hvordan den enkelte oplever sin situation og forstår konsekvenserne af sin skade.

Det er neuropsykologens opgave at afdække hjerneskadens konsekvenser på alle disse områder.

Afdækning i to dele – samtale og test

En tid til samtale med Kommunikationscentrets neuropsykolog får man som regel, hvis man har kognitive vanskeligheder, og der for nylig ikke er blevet foretaget en neuropsykologisk afdækning.
I afdækningen er sigtet at afklare, hvordan den hjerneskaderamte fungerer i sin dagligdag, og hvilke kognitive funktionsnedsættelser der er, som følge af skaden: Hvilke ressourcer har personen? Hvor ligger begrænsningerne?

”Jeg spørger ind til opmærksomhed og koncentration, hukommelse og indlæring, sprog samt visuelle funktioner. Jeg ser på hjernens eksekutive funktioner – styringsfunktionerne, hvor fokus er på logisk tænkning, abstraktionsevne, planlægning og overblik.

Som psykolog spørger jeg også ind til følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale forandringer: Hvordan har du det sammen med andre mennesker? Oplever du, at du er forandret - bliver du hurtigere vred eller trist? Udgangspunktet for den første samtale er den subjektive oplevelse. Hvis jeg vurderer, at der kan være belæg for en yderligere undersøgelse, aftaler vi en tid for objektiv testning,” siger Camilla Overbeck.

Pårørende med i afdækningen

Selv en lettere hjerneskade kan gøre det svært at vurdere egne evner. Derfor er det hensigtsmæssigt, at et menneske, som kender personen godt, er med til den afdækkende samtale. Camilla Overbeck understreger, at man som nærtstående også har et stort behov for viden om, hvad det vil sige at have en hjerneskade, for bedre at forstå den ramtes reaktions- og handlemønstre:

”Det er rigtigt svært at forstå, hvad der sker når man får en skade i hjernen, fordi en hjerneskade rammer alt det, der gør os til dem, vi er. Når man pga. sin hjerneskade fx ikke kan huske, vil man måske bare gerne lade som om, at det kan man godt. Omgivelserne kan så tolke den manglende respons som, at man er doven eller ligeglad.”
Hun tilføjer, at der typisk også sker en ændring af rollerne parterne imellem.
”Lige pludselig er der ikke længere balance i forholdet, og det kan også være vigtigt at få talt igennem.”

Tilpasning til den ny situation

Det tager tid at erkende at måden, man har gjort tingene på, livet man har levet sammen, ikke længere fungerer som før. Selv om der er fokus på den ramte, vil det for begge parter handle om at nå dertil, hvor man er åben over for at lægge vaner og mønstre om, forklarer Camilla Overbeck.

”Man taler også om accept, men det ord bryder jeg mig ikke om. Det her med at acceptere sin situation vækker også nogle stærke følelser. Jeg tror i højere grad, man kan tale om at tilpasse sig. Begynder du at tilpasse dig, så har du også forstået, at det her er kommet for at blive, det skal jeg leve med,” siger hun.

Tværfaglig indsats

For den hjerneskaderamte er tilpasning at lære, hvordan de aktuelle kognitive ressourcer kan arbejde for én, i stedet for at lade begrænsningerne arbejde imod én. Rehabiliteringsprocessen støtter den enkelte i at nå derhen. Med kollegaerne på Kommunikationscentret indgår neuropsykologen i et tværfagligt samarbejde.

”Flere funktionsområder kan jo være ramt, og derudover er der ofte tale om behov, som kræver koordinerede indsatser mellem flere fagligheder - fx talepædagog, synskonsulent, hørekonsulent, ikt-konsulent og speciallærere,” siger Camilla Overbeck.

Efter afdækningen vurderer neuropsykologen, om det er aktuelt med en rehabiliteringsindsats. Og, i givet fald, hvad som er relevant at tilbyde. Det kan være tale om undervisning - på hold eller individuelt. Det kan også være, at den ramte og evt. pårørende bliver tilbudt støttende samtaler og rådgivning/vejledning hos neuropsykologen. Pårørende kan også have behov for at deltage i pårørendegrupper.