Tools

Kommunikationscentret Hillerød

You are here: kc-hil.dk » Det sker » Nyt » Styresystemet ”Bosted” letter arbejdsgangen for botilbud i Hillerød kommune
Friday, den 18. May 2012

Styresystemet ”Bosted” letter arbejdsgangen for botilbud i Hillerød kommune .

E-mail Print
There are no translations available.

Omtrent et halvt år er gået siden de første botilbud i Hillerød kommune gik i gang med at bruge det internetbaserede styringssystem Bosted. Nu er det tid til evaluering. Hvordan er det gået dem? Hvilke muligheder ser personalet i Bosted? Botilbuddene er endnu ikke ved vejs ende, men alle er enige om én ting: Når systemet ”sidder på rygraden” vil det medvirke til at gøre arbejdsdagen langt mere effektiv.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder

modelfoto


Vil du vide mere om Bosted-projektet?

Læs også artiklen:
Online handleplaner – en del af ny pædagogisk praksis i Hillerød Kommune, 6. november 2007

 

Kontakt VIFO

Hillerød Kommune har rekvirereret Videns- og formidlingsenheden (VIFO) til at iværksætte Bosted-projekter på 19 kommunale botilbud.

 

 

Bosted er godkendt af datatilsynet og bruges af op mod 20.000 kommunale og regionale medarbejdere i den sociale sektor. Bosted er udviklet i et samarbejde mellem bo- og aktivitetscenteret Lindebjerg ved Aarup, det tidligere Fyns Amt og Team Online A/S.

Find mere information på: www.bosted.net

Hillerød Kommune skal have indført Bosted i 19 botilbud inden for handicap og psykiatri med udgangen af 2008. Bosted er udarbejdet til at fungere som personalets højre hånd: Et elektronisk planlægnings- og dokumentationsværktøj, der skal lette arbejdet med at lave handleplaner, medicinjournaler, skrive dagbogsnotater mv.


Bosted sparer tid

”Alle fire botilbud bruger i dag Bosted. To af dem er endvidere begyndt at tænke i udvikling og specialløsninger, som er målrettet deres tilbud. Og det synes jeg er flot,” siger Maria Lincke Jørgensen.

”Bosted er en løsning på de problemer, de har stået i, i forhold til registrering. Mange har brugt utrolig lang tid på at lede i forskellige Kina-bøger efter det ene og det andet. I Bosted har de al data samlet et sted. Og det oplever de som tidsbesparende. Generelt er man også meget begejstret for, at man ikke selv skal tænke i at opbygge systemer, men at der i systemet ligger skabeloner for mange ting.”

Såsom skabeloner for handleplaner. Et godt eksempel, mener Maria Lincke Jørgensen, da handleplaner er vigtige at få nedfældet på skrift for at honorere kravet om dokumentation.

 

Informationer mere synlige

Selv om systemet har umiddelbare fordele, er det stadig nyt. I en periode vil det kræve en ekstra arbejdsindsats fra personalets side. Her tænkes ikke så meget på den tekniske side af Bosted, men de pædagogiske refleksioner, som systemet nødvendiggør. Og udfordringen i at lægge gamle arbejdsvaner om.
På den ene side letter indførelsen af et elektronisk styresystem personalets adgang til information. På den anden side betyder det, at de enkelte informationer bliver mere synlige. På sigt vil informationerne i Bosted kunne gøres tilgængelige for pårørende, som kan få aktindsigt i dele af Bosted. Noget, der stiller helt særlige krav til de informationer, der skrives i Bosted.

 

Fokus på det skriftlige

Det er ikke længere et spørgsmål om blot at registrere, men også om måden, der registreres på.
”Etikken taler vi meget om når vi er ude at evaluere. Notaterne skal kunne læses af alle og være i et præcist sprog uden alt for mange farver. Derfor kan det være en god idé at opstille retningslinjer for, hvordan man skriver i systemet,” siger Maria Lincke Jørgensen.
Hun vurderer, at halvdelen af VIFO’s konsulentbistand handler om at motivere personalet ved at støtte dem i den gennemgribende proces, der ligger i en omlægning af daglige arbejdsprocedurer. Den anden halvdel handler om at give personalet tekniske kompetencer til at kunne anvende systemet.


Netværk af superbrugere

Som en anerkendelse af, at implementeringsprocessen ikke bare er ligetil, har VIFO taget initiativ til at etablere et netværk af Bosted-brugere. Botilbuddene får en liste over hinandens mailadresser og opfordres til at mødes hver 2. måned. Hvert tilbud, der deltager i Bosted-projektet, forventes at opstille med én deltager og én suppleant. VIFO arbejder på, at der også kan etableres en e-konference, hvor netværksdeltagerne kan komme med indlæg.
Konsulenterne står til rådighed, hvis der er spørgsmål til det tekniske eller til selve implementeringsprocessen. Men de tager ikke aktivt del i netværket. Meningen er, at netværket skal være selvkørende. Det er tænkt som et uformelt sted, hvor botilbuddene kan få fif til nye måder at bruge Bosted på.


Sammen om at finde nye anvendelsesmuligheder

Erfaringerne fra arbejdet med personalegrupperne viser, at Bosted opleves som teknisk nemt at bruge. Og at Bosted i forvejen rummer mange af de muligheder, der efterspørges. Behovet ligger, ifølge Maria Lincke Jørgensen, et andet sted:

”Det handler måske i højere grad om at vinkle en funktion i Bosted, så det passer til ens eget sted og de behov, man har. Og det er måske ikke alle, der har fået øje på, hvordan man kan gøre det. Enten fordi de ikke har overskuddet endnu, eller fordi de ikke har været i gang så lang tid.”

Netværket skulle gerne medvirke til at kvalificere brugen af Bosted. Deltagernes synspunkter og erfaringer er også brugbare i forhold til eventuelle forbedringer af systemets funktioner.

 

Bostedsystemet er udviklet af Team Online - www.teamonline.dk