Frede Birkner
Da synet svigtede, blev det lille firepersoners-fly, som Frede Birkner og hans venner brugte til luftshows skiftet ud med smykkefremstilling og en hverdag som motionsinstruktør. Frede er stadig nysgerrig på alt hvad livet har at byde på. Og ved hjælp af rådgivning og kompenserende hjælperedskaber, føler han ikke længere, at synshandicappet begrænser hans hverdag synderligt.
Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder
”Kan vi lægge interviewet, så jeg kan nå at komme med på cykeltur med Fredensborgs tandemklub?” Sådan lyder udmeldingen, da jeg ringer til Frede Birkner for at booke tid til interviewet.
Frede er en travl mand med stor appetit på livet. Bag et stille lune gemmer sig lidt af en vildbasse-fortid som både sømand, civilpilot, hjemmeværnsmand, ja, sågar sæljæger på en norsk hvalfangststation ved Sydgeorgia, Sydpolen.
Da synet svigtede
Frede, som aldrig har været bleg for udfordringer, er i det hele taget ikke meget for at tale om begrænsninger. Heller ikke dem som livet som svagsynet fører med sig. Ikke fordi det ikke var svært i starten, dengang for lidt over seks år siden, da synet begyndte at svigte. Øjenlægen fik snart konstateret utætte kar på nethinden. Og derefter blev synet hastigt forringet. Frede fik laserbehandling for at redde sit læsesyn, men det hjalp ikke. Frede mindes det som en forvirrende tid fuld af uvished.
”Jeg sad mest med armene over kors og var apatisk”, siger han. Men takket være hans kone Inge og en indgroet viljestyrke kom livslysten tilbage. Og, tilføjer han, fordi han hen ad vejen fik den rigtige hjælp og støtte på det rigtige tidspunkt.
Ingen hjælpemidler duede
I årene derimellem har Frede, udover kontakten til Blindeinstituttet, modtaget hjælp og vejledning fra Kommunikationscentret.
Kommunikationscentrets optiker startede med at lave en synsafprøvning. Men fordi synet så hurtigt forværredes, viste det sig, at brillerne, som Frede modtog efter nogle uger alligevel ikke kunne bruges. Frede, som altid har været fingernem, var ikke længere i stand til at fremstille smykker, en hobby som han sammen med Inge bruger meget tid på.
Frede prøvede først at bruge et traditionelt CCTV, men dette var specielt konstrueret til at forstørre tekst på tryksager og gav lidet plads til at lodde og bearbejde smykkerne. Afstanden mellem skærm og plade var simpelthen for kort.
Fredes synskonsulent på Kommunikationscentret tog derfor kontakt til en forhandler af synshjælpemidler for at finde en løsning, som gav Frede mulighed for at arbejde med det, han allermest brændte for.
Almindeligt CCTV
Anden CCTV-løsning blev vendepunktet
”Og nu skal du bare høre om lykken,” siger Frede og læner sig ivrigt frem imens han forklarer:
”Allerede den samme dag fik jeg lejlighed til at prøve en anden type CCTV, hvor skærm og kamera er adskilt. Et CCTV fungerer ligesom et videokamera. Det lyser på det, man arbejder med og overfører billedet på en tv-skærm, hvor det bliver forstørret. Og i stedet for at kigge på det, man arbejder med, kigger man på tv-skærmen.”
Frede, som til søs var vant til at bruge et spejl, når han skulle reparere utætte vandrør, lærte hurtigt CCTV’et at kende.
”Det blev vendepunktet i mit liv,” siger han.
CCTV med adskilt kamera og skærm
Kan nu dyrke sin hobby
Med CCTV’et kan Frede nu se så godt, at han kan lave selv de helt små ting, som fx sølvringene, der skæres ud og sættes sammen til halsbånd og armbånd. Sammen med Inge drager han hver sommer ud med campingvognen til kræmmermarkeder landet over for at sælge smykkerne.
”Folk bliver altid meget forbavsede over hvor meget jeg kan lave med mit dårlige syn”, siger Frede, som i forskellige sammenhænge har været ude og demonstrere brugen af sit CCTV.
Frede har også et lille bærbart CCTV til at læse tryksager, når han er ude i byen og IT-hjælpemidler, så han kan arbejde ved computeren:
”Først fik jeg zoomtekst, men det gik ikke så godt med at se bogstaverne på skærmen. Derfor har jeg nu fået hjælp til at bruge talesyntese, samtidig med jeg også lærer blindskrift.”
Gennem Kommunikationscentret har Frede fået bevilget hjemmeundervisning, og det går godt, synes han.
God hjælp og støtte
”De ansatte på Kommunikationscentret har simpelthen været så hjælpsomme. Der var ikke noget, der var for svært, og der var ikke nogen, der sagde, så kan vi ikke hjælpe dig mere. Så prøvede man bare noget andet. Jeg fik en hel anden tilværelse efter, at jeg kom her,” siger han.
Og at Frede har masser med overskud i tilværelsen er mærkbart. Blandt sine mange gøremål tager han fem dage om ugen til Aktivitetscentret Hamlet i Helsingør. Når han ikke selv træner, hjælper han pensionisterne, der kommer i motionscentret til rette, viser dem forskellige øvelser og hvordan de skal bruge maskinerne og løbebåndet.
Bare derudad
I dag ser Frede omridset af genstande og mennesker, og det håber han varer ved. Øjenlægen har mistanke om, at Frede har fået betændelse i synsnerven, og han venter nu på resultatet af øjenscanningen.
”Men det skal nok gå, det er bare derudad,” siger Frede med sindsro. Og da jeg spørger ind til hvordan han ellers klarer hverdagen, blinker han skælmsk med øjnene.
”Hvis det var rigtigt skulle jeg vel egentlig gå med blindestok, men det gider jeg ikke. Og somme tider slår jeg en kolbøtte. Men som gammel faldskærmsudspringer, kan jeg da stadig gøre brug af visse faldteknikker,” siger Frede og griner.
Selvfølgelig, tænker jeg, og kan ikke længere overraskes. Sådan er han, Frede Birkner. Ikke typen, der lader sig slå ud.