Stemningen er i top på mandagsholdets TSK-café. Humoren og de små drilske bemærkninger der skydes afsted rundt om bordet, vidner om en afslappet atmosfære, hvor det at have det hyggeligt sammen er mindst lige så vigtigt, som at lære tegn. Og dét kan være nødvendigt. For tegnstøttet kommunikation er svært at lære. Ligesom et helt nyt sprog.
Om TSK-caféen
Kommunikationscentret afholder TSK-café 4 gange om året. For hver gang er der et bestemt tema. Det kan være gruppetræning i eget regi, men også cafémøder med relevante gæsteoplæg og deltagelse af ekstern tolk.
Er du hørehæmmet og ønsker at deltage, kan du henvende dig til Kommunikationscentret og få mere at vide om tilbuddet. Det er din kommune, der bevilger tilbuddet.
Klub Beethoven
Flere af deltagerne i TSK-caféen deltager også i Høreforeningens tilbud ”Klub Beethoven”, en mulighed for hørehæmmede at møde ligestillede og øve tegnstøttet kommunikation.
E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder
Hanne Bisgaard, hørekonsulent og underviser på holdet, sammenligner TSK (tegnstøttet kommunikation) med tegnsprog for døve:
”Hvis man skal lære tegnsprog på et hverdagsniveau, så udbydes en uddannelse, der varer et år på fuld tid. Og selvom TSK ikke har sin egen grammatik, som tegnsprog for døve har, tager det ligesom tegnsprog tid at lære. Det er en kompliceret proces, som kræver meget træning, inden tegnene automatisk kommer, når man taler,” siger hun.
Derfor er det vigtigt ikke at blive modløs, men at holde humøret oppe når hænderne ikke med det samme vil følge med. Eller når man ikke tydeligt nok får koblet tegnene sammen med såvel ord og ansigtsmimik, så den anden forstår.
Tegntræning ved hjælp af spil
Denne mandag mødes deltagerne over forskellige spil, alle med billeder, for at lære og træne ’gloser’ på slap line. Connie, som sammen med to andre er gået i gang med et vendespil, prøver med tegn at forklare ordet ’pingvin’ for sine modspillere. Hun forsøger sig med at lave et tegn for pingvinens særkende, ’habitten’, men bliver i tvivl: ”Hvordan laver man tegnet for pingvin?” Hanne træder til og viser.
Connie er her med sin mand, som er hørehæmmet. Ligesom ca. halvdelen af de andre deltagere, der er normalthørende, kommer hun for at lære, hvordan hun bedre kan kommunikere med sin ægtefælle i dagligdagen og støtte op om kommunikationen, når de er ude i sammenhænge, hvor hørenedsættelsen bliver handicappende.
Og det er noget der sættes stor pris på, når man selv er hørehæmmet:
”Jeg synes, det er en hjælp, at det påhviler ens partner at kunne tegnstøttet kommunikation, for det er min mand der skal hjælpe mig, når vi er ude sammen. Og det er en stor hjælp, som gør, at man kan være mere med. Min mand og jeg kommer for at lære mere om tegnstøttet kommunikation, og vi kan nu kommunikere bedre,” siger Linda.
Hun synes også, at kommunikationen er blevet nemmere i forhold til familie og venner, som når TSK bliver brugt aktivt, får lært enkelte tegn hen ad vejen.
Mimikken skal med
Anne-Lise, som deltager alene, ser TSK-caféen som en kærkommen lejlighed til at øve en anden vigtig del af tegntræningen: mundaflæsning.
”Mundaflæsning betyder rigtigt meget i mit arbejde. På TSK-caféen møder vi mennesker, vi ellers ikke ville have mødt. Og det betyder også, at vi kan træne aflæsning på personer, man normalt ikke ville have mulighed for at træffe,” siger hun.
TSK sidder nemlig ikke kun i hænderne, men handler i ligeså høj grad om krop og mimik:
”Når vi taler, gør vi fx brug af en anden sprogmelodi ved spørgsmål. I TSK viser man med mimik, at det drejer sig om et spørgsmål. På lignende vis er der ord, der udføres med det samme tegn, men hvor mundbevægelserne er forskellige,” forklarer Hanne Bisgaard.
Caféen er i dette aspekt også en god mulighed for at afprøve egen kropsmimik og lære at aflæse andres.