Børn med neuromotoriske skader har bl.a. svært ved at bruge mundens funktioner korrekt. For at hjælpe disse børn har Kommunikationscentret oprettet et nyt tilbud: Oralmotorisk Team. Tilbuddet er tværfagligt og består af en talepædagog, en tandlæge og en fysioterapeut – alle uddannet ”Castillo Morales”- terapeuter.
Af
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
, kommunikationsmedarbejder
At sutte, synke, tygge, spise, drikke og at holde på mundvandet kan være meget vanskeligt for børn, der har neuromotoriske skader. Barnet mangler kontrol over munden fordi muskulaturen enten er for slap (hypotoni) eller for spændt (hypertoni). At hjælpe barnet med at justere muskelspændingen er vigtigt, ikke mindst hvis barnet senere skal kunne lære at tale.
Og selv om fokus ligger på selve oralmotorikken, kan det gennem denne proces være betydningsfuldt at arbejde tværfagligt. Det er talepædagog på Kommunikationscentret, Bente Lemvigs overbevisning.
”Oralmotoriske vanskeligheder skal ses i sammenhæng med hele kroppens funktion, og det er derfor den tværfaglige vinkel er så vigtig”, siger hun.
Inspiration fra Castillo Morales
Inspirationen hentes fra den argentinske læge og rehabiliteringsterapeut Castillo Morales behandlingskoncept. Konceptet handler i hovedtræk om at forstå kroppen som en helhed når enkelte kropsfunktioner skal optrænes. Morales har over 30 års erfaring med tværfaglig rehabilitering af børn med neurologiske skader. Hans koncept har dannet skole udenlands og, på senere tid, også i Danmark.
Tværfaglig afdækning
Teamets talepædagog, tandlæge og fysioterapeut er ud fra hver deres faglighed sammen om at afdække barnets oralmotoriske vanskeligheder og afgøre hvordan de kan afhjælpes.
Fx er tandlægens ekspertise væsentlig, når der skal vurderes om barnet har behov for en ganeplade til at understøtte den mundmotoriske træning. Ganepladen minder om en tandbøjle og bruges dagligt i korte stunder. Den gør, at barnets opmærksomhed naturligt rettes mod bestemte områder af mundhulen. Hvad der skal trænes er individuelt og ganeplanen kan tilpasses til at opfylde forskellige funktioner. En af dem kan være at få tungen ind i munden, noget som fx børn med Downs Syndrom ofte kan behøve hjælp til.
”Da kan pladen forsynes med en ophøjning som får tungen til at søge bagud”, forklarer Bente.
Ganepladen kan dog ikke virke alene, men skal følges op af anden motorisk træning, herunder mundmotorik.
Vejledning i selvtræning
Og der skal trænes hyppigt, flere gange om dagen, hvis barnet skal blive bedre til at kommunikere og bruge mundens funktioner. Derfor er oralmotorisk team først og fremmest et vejledningstilbud.
Og ikke blot til forældrene. Bente Lemvig understreger, at børnehave/skole også bør have kendskab til de teknikker, der kan bruges til træning af barnets mundmuskulatur. Teamet ser derfor gerne, at en pædagog eller lærer fra barnets nærmiljø deltager anden vejledningsgang.
I alt mødes teamet tre gange med familien.
”Første gang laver vi et interview plus en videooptagelse, hvor vi ser barnet spise, lege, drikke og bevæge sig. Anden gang møder vi op med en skriftlig rapport og et behandlingsforslag, og vi viser et udvalg af relevante behandlingsteknikker. Så laver vi en tredje evaluerende opfølgning. Dette er pakken”, forklarer Bente.
Fra øvelse til automatik
Oralmotoriske øvelser handler om at stimulere og massere de enkelte muskler.
”Hvis spisningen er problemet, stimulerer man barnet til at lukke munden, tygge, få tungen tilbage, synke osv. På et ark med ansigter tegner vi øvelserne, som vi laver med det enkelte barn. Forældrene får også en DVD, som viser de behandlingsteknikker, vi har gennemgået”, siger Bente.
Formålet med øvelserne og brugen af ganeplade er at automatisere basale fysiologiske processer. Sagt på en anden måde, ved at udføre handlingen, får kroppen en erindring, som den overfører til andre situationer.
Mere viden om Castillo Morales fås på www.castillomorales.dk

