Parkinsons sygdom kan påvirke stemme og tale, mimik og kropssprog. Sygdommen går dermed ud over kommunikationen som helhed. For at afhjælpe vanskelighederne, og gøre kommunikationen bedre i det daglige, har talepædagogerne Maja Dal og Eva Top udarbejdet testen: ”LPU Logopædisk Parkinson Udredning” - en test til brug for talepædagoger/logopæder.
Af talepædagogerne Maja Dal og Eva Top

Testmateriale til afdækning af kommunikation

Bogen består i et testmateriale til afdækning af kommunikative vanskeligheder hos personer med Parkinsons sygdom. Den er målrettet talepædagoger/logopæder på fx taleinstitutter og kommunikationscentre. Vi håber, at bogen giver mulighed for at foretage en specifik testning, og at den dermed kan give et godt fundament for en målrettet undervisning. Personer med Parkinsons sygdom kan nemlig have stor gavn af specifik, målrettet træning og vejledning i kommunikationsstrategier mv. Det viser effektundersøgelser af diverse former for taleterapi ved Parkinsons sygdom, udført i perioden 1968 til 1995 (1).

Sådan er testen lagt op

Ved undersøgelse med LPU bliver personen først interviewet, derefter bedt om at oplæse en kort tekst og fortælle om nogle billeder. Afslutningsvis bliver personen bedt om at udføre et antal prøver for stemme, mundmotorik og ansigtsmotorik. På baggrund af testens resultater kan der derefter gives vejledning og vurderes, om der er behov for efterfølgende kommunikationstræning/-undervisning.
Testen er tilrettelagt således, at der undersøges for netop de stemme-, tale- og kommunikationsvanskeligheder, der kan forekomme ved Parkinsons sygdom og de atypiske Parkinsons sygdomme. Samtidig tager den hensyn til personens samlede livssituation.

Afprøvet på 100 personer

Testen er blevet afprøvet på mere end 100 personer med Parkinsons sygdom, og undervejs er materialet blevet tilrettet sin endelige form. Resultatet er blevet denne bog, der indeholder en manual til testen, hvor også forskningsresultaterne er samlet. Bogen indledes med en kort generel beskrivelse af Parkinsons sygdom.

Følger af Parkinsons sygdom

Ved Parkinsons sygdom kan stemmen blive svag og monoton, og talen kan blive utydelig. Det kan være svært at sætte talen i gang. Og når den kommer i gang, bliver hastigheden alt for hurtig.
Mimikken er ofte nedsat, man får ”pokeransigt”. I svære tilfælde stivner ansigtet. Kropsholdning og hovedholdning ændrer sig, hvilket går ud over øjenkontakten. Og den naturlige gestikulation bliver mindre eller forsvinder.
Sådanne kommunikationsvanskeligheder påvirker dagligdagen. Det bliver mere anstrengende at samtale, der skal gentagelser til, før man bliver forstået, og der forekommer hyppigt misforståelser. Vanskelighederne kan blive en medvirkende årsag til, at man kommer til at trække sig lidt tilbage fra det sociale liv.

Bogen ”LPU Logopædisk Parkinson Udredning” er skrevet i håb om, at den kan bidrage til at sætte øget fokus på, hvordan sygdommen påvirker kommunikationen, og dermed også hele personens liv.

Litteratur undervejs

Det har været et både omfangsrigt og spændende arbejde at få denne test udarbejdet. Gennem et par år læste vi bredt om Parkinsons sygdom og parkinsonisme. Dette for at kunne gøre rede for sygdommens fysiske og psykiske følger, virkninger og bivirkninger ved parkinsonmedicinen, de sociale følger osv. Her har vi haft god nytte af pjecer, artikler og anden litteratur. Bl.a. udgivet af Dansk Parkinsonforening og den tilsvarende britiske forening: Parkinson’s Disease Society.

Med hensyn til sygdommens indvirkning på tale og kommunikation har vi støttet os til udenlandsk forskning. Her kan vi fx nævne en stor amerikansk undersøgelse fra 1978 af 200 umedicinerede personer med Parkinsons sygdom af Logeman et al (2) og en lidt mindre omfattende svensk undersøgelse (30 personer) fra 1994 af Hartelius og Svensson (3). Undersøgelserne viser forekomsten og hyppigheden af de typiske tale- og stemmeændringer som følge af Parkinsons sygdom. Der er os bekendt ikke foretaget lignende danske undersøgelser. Praksis viser dog, at resultaterne svarer til de tale- og stemmeændringer, der er set herhjemme hos personer med Parkinsons sygdom. Også i forhold til hvor hyppigt kommunikationsvanskelighederne forekommer.

Omkring kommunikationen som helhed og det nonverbale sprog har det været sparsomt med videnskabelige undersøgelser. Her har vi blandt andet støttet os til litteratur fra Parkinson’s Disease Society af Sheila Scott (4).
Et emne, der har interesseret os meget i vores arbejde med personer med Parkinsons sygdom er deres begrænsede evne til at udtrykke holdninger, meninger og følelser ved hjælp af talemelodi, mimik og kropssprog. Ifølge vores erfaring kan personer med Parkinsons sygdom også have besvær med at afkode emotionelle udtryk. For tiden forskes der i dette emne af bl.a. Dujardin (5).

Bogen er netop udkommet på Specialpædagogisk Forlag og er bl.a. blevet til på baggrund af et legat fra Dansk Parkinsonforening.

Læs bogen:
Dal, M. & Top, E. (2008). LPU Logopædisk Parkinson Udredning. Special-pædagogisk forlag.

Litteraturhenvisninger:

1) Yorkston, Kathryn M. (1996). Treatment Efficacy: Dysarthria. Journal of Speech and Hearing Research, 39, p. S46-S57.

2) Logeman, J. A., Fisher, H. B., Boshes, B. & Blonsky, E. R. (1978). Frequency and Cooccurrence of Vocal Tract Dysfunctions in the Speech of a large Sample of Parkinson Patients. Journal of Speech and Hearing Disorders, 43, p. 47-57.

3) Hartelius, L.; Svensson, P. & Bubach, Anette. (1993). Clinical assesment of Dysarthria: Performance on a dysarthria test by normal adult subjects, and by individuals with Parkinson’s disease or multiple sclerosis. Scandinavian Journal of Logopedics & Phoniatrics. 1993 18(4) p. 131-141.

4) Scott, Sheila. The Importance of Communication. (1997). European Parkinson’s Disease Association Magazine, issue 9, p. 11. United Kingdom: PDS Information Sheet no. 9.

5) Dujardin, K.; Blairy, S.; Defebvre, L.; Duhem, S.; Noël, Y.; Hess, U. & Destée, A. (2004). Defecits in decording emotional facial expressions in Parkinson’s disease. Neuropsychologia. 42 (2): 239-250.