Tools

Kommunikationscentret Hillerød

You are here: kc-hil.dk » Det sker » Nyt » Skjulte hjerneskader giver færre henvendelser
Friday, den 18. May 2012

Skjulte hjerneskader giver færre henvendelser .

E-mail Print
There are no translations available.

kvinde holder sig om hovedet

Et stadig faldende antal henvendelser på hjerneskadeområdet giver anledning til bekymring. Det mener leder for Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade, Anni Andreassen, som formoder, at problemet skyldes eftervirkningerne af strukturreformen. Mange borgere ved ikke, at de frit kan henvende sig for at få en afdækning af deres vanskeligheder. Samtidig er de personer, der lider af usynlige følger af deres hjerneskade, svære for systemet at opdage.

Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder

Siden strukturreformen har antallet af sager på hjerneskadeområdet været markant faldende. Det er Kommunikationscentrets erfaring, men vi er ikke de eneste.
”Også andre kommunikationscentre oplever en lignende tendens. I den forbindelse kan også nævnes at Hjerneskadecenter Nordsjælland må lukke ned med udgangen af 2008. Og det er beklageligt, ikke mindst, fordi denne negative spiral risikerer at give bagslag for den faglige udvikling på hele hjerneskadeområdet, og dermed ramme de borgere, der har behov for hjælp, dobbelt,” siger Anni Andreassen, leder for afdelingen for erhvervet hjerneskade, Kommunikationscentret.

Nødvendigt med skærpet opmærksomhed

En rettidig indsats kræver, at vi inden for det offentlige system, skærper opmærksomheden på den gruppe af hjerneskaderamte, der lever med skjulte følgevirkninger af deres skade, mener hun. Og det gælder såvel lægen, som har den første kontakt med patienten, sagsbehandleren, jobkonsulenten og andre, der kommer i kontakt med borgeren.

Anni Andreassen appellerer til en fælles koordineret indsats i form af oplysning til borgeren, og samarbejde institutioner og kommuner imellem. Derudover et samarbejdende netværk af professionelle aktører på hjerneskadeområdet.

Usikkerhed om visitationsprocedurer?

En del af de manglende henvisninger kan skyldes usikkerhed omkring de nye visitationsprocedurer. Derfor udsendte Kommunikationscentret i juli 2008 et brev til kommuner, hospitaler, privatpraktiserende læger, brugerforeninger og bosteder med følgende information om visitation til specialundervisningsområdet:

"

Visitationsmodellen i rammeaftalen

I forbindelse med strukturændringen blev der pr. 1. januar 2008 indgået en rammeaftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden om specialundervisningsområdet.

Rammeaftalen indeholder en visitationsmodel, der giver borgerne ret til at henvende sig til et kommunikationscenter og bede om en udredning af deres vanskeligheder. Dette såfremt vanskelighederne falder inden for tale-, høre-, syns- og sprogområdet, samt området for andre kognitive vanskeligheder end sproglige.

Fortsat fri henvendelse til en afdækning
Det betyder, at borgere med erhvervet hjerneskade fortsat frit kan henvende sig til et kommunikationscenter, og få en afdækning af deres funktionsnedsættelser. Og derigennem få vurderet om funktionsnedsættelserne kan kompenseres gennem specialundervisning eller særlige hjælpemiddelydelser.

Visitation til specialundervisning og andre kompenserende foranstaltninger
Først efter en afdækning kan der blive tale om at indstille borgeren til visitation til en undervisningsydelse. Dét kommunikationscenter, der afdækker borgerens vanskeligheder, vil i givet fald sende oplæg til visitation til bopælskommunen, som træffer afgørelsen.

Ændringen fra 1. januar 2008 er således, at det er bopælskommunen, der har visitationskompetencen ifm. specialundervisning for voksne.

Kommunikationscentret hører meget gerne fra borgere, kommuner og andre samarbejdspartnere, der har spørgsmål til ovenstående.
Vi vil også meget gerne i kontakt med vores samarbejdsparter for at drøfte informations- og vidensudveksling på området.