There are no translations available.
Stemmetræning på Kommunikationscentret
Fremover skal al undervisning på Kommunikationscentret have individuelle mål, beskrevet efter den amerikanske Goal Attainment Scaling-metode. I daglig tale GAS. Metoden gør det blandt andet muligt at vurdere om borgeren når de mål, der beskrives i den individuelle undervisningsplan. Metoden viser både hvor mange mål, der er nået og i hvor høj grad.
Af Marie Sonne, afdelingsleder
Taleundervisning for afasiramte eller tegnstøttet kommunikation for døvblevne er to eksempler på Kommunikationscentrets specialpædagogiske undervisningsforløb. For hvert forløb beskrives undervisningens mål i borgerens individuelle undervisningsplan.
De seneste år er der kommet større fokus på kvaliteten af både undervisningsplaner og målsætninger på det specialpædagogiske felt. Herunder hvordan målene bliver så specifikke, at det reelt kan måles om de nås eller ej. Derfor har ledelsen på Kommunikationscentret besluttet at indføre et nyt målsætningssystem.
Kort om GAS
GAS-metoden er en systematik, der kan anvendes i rehabilitering i bred forstand. Metoden er udviklet af amerikaneren T.J. Kiresuk i tresserne. Den er benyttet både internationalt og her i Danmark. Dog primært på beslægtede områder, fx i socialpsykiatrien og i genoptræningen af mennesker med erhvervet hjerneskade.
GAS-metoden:
• Skærper fokus på, at målene både er tydelige og realistiske.
• Giver et systematisk overblik over målene.
• Viser i hvor høj grad målene bliver opnået.
Målene skal så vidt det er muligt besluttes af borger, eventuelle pårørende og underviser i fællesskab. Det øger sandsynligheden for, at målene er realistiske og at de vil blive nået inden for tidsrammen.
Specificerede mål
Når man arbejder med en målsætning efter GAS-metoden i fx undervisning, arbejder man ikke på traditionel vis med blot en definition af nuværende standpunkt og en definition af målet. I stedet gradueres målene yderligere.
Med GAS-metoden beskriver underviseren hvilke mål, der vil være:
• Højere end forventet
• Meget højere end forventet
• Forventet
• Lavere end forventet
• Meget lavere end forventet
Målet ”Lavere end forventet” svarer i praksis til det nuværende standpunkt, hvorfra borgeren gerne skulle have rykket sig efter endt undervisn
|
Mål: At kunne kommunikere med ægtefællen om natur og miljø
Delmål: Øget tegnordforråd i samtaler om natur/miljø
(Eksempel på GAS-målsætning i undervisningsforløb i tegnstøttet kommunikation)
|
På Kommunikationscentret lægger vi os op ad de landsdækkende retningslinier på tale-høreområdet. Med dem kan man, ud fra det overordnede mål, arbejde med op til fem delmål i et undervisningsforløb.
De fem målgrader for hvert delmål beskrives i borgerens individuelle undervisningsplan. Niveauet for i hvor høj grad de enkelte delmål er nået, indskrives i et evalueringsskema. Det giver et umiddelbart overblik over det samlede udbytte af undervisningen.
GAS og ICF kombineres
GAS-metodens fokus på borgerens medvirken i målsætningen, hænger godt sammen med implementeringen af ICF-baserede udredningsskemaer. Og implementeringen af begge metoder er godt i gang.
I maj holdes midtvejsevaluering, hvor vi ser på om udredningsskemaer og GAS-målsætninger for de enkelte borgere virker efter hensigten eller om de skal justeres. Endelig evaluering finder sted september 2006.
Litteratur om Goal Attainment Scaling:
James F Malec, Jeffrey S. Smigielski & Robert W. DePompolo: Goal Attainment Scaling and Outcome Measurement in Postacute Brain Injury Rehabilitation i Arch. Physiologi Medical Rehabilitation, vol. 72, februar1992.
Aaron Smith: Goal Attainment Scaling: A Method of Evaluating the Outcome of Mental Health Treatment i P. McReynolds (ed.): Advances in Psycological Assesment, vol. 5, San Francisco, 1981 (s.424-459)
Læs også om ICF i artiklerne:
Kommunikationscentret arbejder med ICF, 8.11.2005
"Best practice", 8.11.2005
Brug af Goal Attainment Scaling på Kommunikationscentret
Fremover skal al undervisning på Kommunikationscentret have individuelle mål, beskrevet efter den amerikanske Goal Attainment Scaling-metode. I daglig tale GAS. Metoden gør det blandt andet muligt at vurdere om borgeren når de mål, der beskrives i den individuelle undervisningsplan. Metoden viser både hvor mange mål, der er nået og i hvor høj grad.
Af Marie Sonne, afdelingsleder
Taleundervisning for afasiramte eller tegnstøttet kommunikation for døvblevne er to eksempler på Kommunikationscentrets specialpædagogiske undervisningsforløb. For hvert forløb beskrives undervisningens mål i borgerens individuelle undervisningsplan.
De seneste år er der kommet større fokus på kvaliteten af både undervisningsplaner og målsætninger på det specialpædagogiske felt. Herunder hvordan målene bliver så specifikke, at det reelt kan måles om de nås eller ej. Derfor har ledelsen på Kommunikationscentret besluttet at indføre et nyt målsætningssystem.
Kort om GAS
GAS-metoden er en systematik, der kan anvendes i rehabilitering i bred forstand. Metoden er udviklet af amerikaneren T.J. Kiresuk i tresserne. Den er benyttet både internationalt og her i Danmark. Dog primært på beslægtede områder, fx i socialpsykiatrien og i genoptræningen af mennesker med erhvervet hjerneskade.
GAS-metoden:
• Skærper fokus på, at målene både er tydelige og realistiske.
• Giver et systematisk overblik over målene.
• Viser i hvor høj grad målene bliver opnået.
Målene skal så vidt det er muligt besluttes af borger, eventuelle pårørende og underviser i fællesskab. Det øger sandsynligheden for, at målene er realistiske og at de vil blive nået inden for tidsrammen.
Specificerede mål
Når man arbejder med en målsætning efter GAS-metoden i fx undervisning, arbejder man ikke på traditionel vis med blot en definition af nuværende standpunkt og en definition af målet. I stedet gradueres målene yderligere.
Med GAS-metoden beskriver underviseren hvilke mål, der vil være:
• Højere end forventet
• Meget højere end forventet
• Forventet
• Lavere end forventet
• Meget lavere end forventet
Målet ”Lavere end forventet” svarer i praksis til det nuværende standpunkt, hvorfra borgeren gerne skulle have rykket sig efter endt undervisning!
Mål: At kunne kommunikere med ægtefællen om natur og miljø
Delmål: Øget tegnordforråd i samtaler om natur/miljø
Fig. 1: Eksempel på GAS-målsætning i undervisningsforløb i tegnstøttet kommunikation
På Kommunikationscentret lægger vi os op ad de landsdækkende retningslinier på tale-høreområdet. Med dem kan man, ud fra det overordnede mål, arbejde med op til fem delmål i et undervisningsforløb.
De fem målgrader for hvert delmål beskrives i borgerens individuelle undervisningsplan. Niveauet for i hvor høj grad de enkelte delmål er nået, indskrives i et evalueringsskema. Det giver et umiddelbart overblik over det samlede udbytte af undervisningen.
GAS og ICF kombineres
GAS-metodens fokus på borgerens medvirken i målsætningen, hænger godt sammen med implementeringen af ICF-baserede udredningsskemaer. Og implementeringen af begge metoder er godt i gang.
I maj holdes midtvejsevaluering, hvor vi ser på om udredningsskemaer og GAS-målsætninger for de enkelte borgere virker efter hensigten eller om de skal justeres. Endelig evaluering finder sted september 2006.
Litteratur om Goal Attainment Scaling:James F Malec, Jeffrey S. Smigielski & Robert W. DePompolo:
Goal Attainment Scaling and Outcome Measurement in Postacute Brain Injury Rehabilitation i Arch. Physiologi Medical Rehabilitation, vol. 72, februar1992.
Aaron Smith:
Goal Attainment Scaling: A Method of Evaluating the Outcome of Mental Health Treatment i P. McReynolds (ed.): Advances in Psycological Assesment, vol. 5, San Francisco, 1981 (s.424-459)
Læs om ICF i Nyhedsbrevets artikler: "KC arbejder med ICF""'Best practice' inden for tale-høre-området""ICF – en ny og tiltrængt model"
