I nogle tilfælde kan det være svært at opdage synsnedsættelser hos småbørn. Så er det en god hjælp at vide, hvad man skal kigge efter. Ofte er der flere tegn, som forældre, sundhedsplejersker m.fl. bør være opmærksomme på.
Kommunikationscentrets synskonsulent anbefaler ”Småbørn med synshandicap. Idéer til samvær, leg og oplevelser”.
Publikationen udgives af Videnscenter for Synshandicap – bestil den på www.visinfo.dk
Legetøj som børn med synsnedsættelse også kan have glæde af.
Af This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it , kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret
Fysiske tegn
Afvigelser i øjets udseende kan være tegn på en synsnedsættelse. Fx:
Skelen, meget små øjne mv.
Øjenuro eller nystagmus. Dvs. rytmiske og rykvise øjenbevægelser til den ene side, hvorefter øjet langsomt glider tilbage igen.
Afvigelser i pupillernes form eller farve.
Lodrette pupiller, kan være tegn på en øjenlidelse, der hedder Colobom. Colobom kan medføre sløret syn eller nedsat syn.
Grå eller hvide pupiller er typiske tegn på stær.
Misdannelser i øjets udseende behøver ikke betyde, at barnet har en synsnedsættelse, men kan være generende for synet på anden vis. Fx kan nedsænkede øjenlåge være tegn på ptose (udtales tose), som kommer af, at musklen i øjenlåget ikke trækker sig sammen, som den skal. Det kan gøre det svært at se ud af øjet. Ptosen kan, hvis den ikke går væk af sig selv, opereres.
En lidelse som fx ptose kan dog være en følgevirkning af andre lidelser, som kan have indflydelse på synet.
Generel adfærd hos barnet
Fx: Barnet søger ikke øjenkontakt, og giver ingen respons, når man viser legetøj o. lign. Kigger måske fra siden og rokker med hoved eller krop for bedre at kunne se. Kniber øjnene sammen pga. lysfølsomhed – eller det omvendte - kigger op i lys/mod sol. Er ikke nysgerrig i forhold til synsindtryk, er mere orienteret mod lyd. Genkender først andre, når de taler. Bliver bange for pludselig lyd eller berøring. Foretrækker enten mørke eller lys.
Adfærd i forhold til leg
Fx: Barnet undgår lege som kræver nærarbejde - tegning, spil mv. Genstande holdes tæt på øjnene. Legetøjet med gode kontraster vælges frem for det med lyse pastelfarver. Barnet går tæt på de andre børn ved leg. Barnet opdager lettere ting, der er i bevægelse eller det modsatte – ting der er i ro. Kan ikke finde legetøjet igen.
Adfærd i forhold til at færdes
Fx: Barnet har problemer med at koordinere bevægelser og med at færdes uden at støde ind i ting. Virker ’klodset’. Går ind i dørkarme, møbler, falder over kanten til sandkassen mv. Har svært ved at vurdere afstande og bruger fødderne til at føle sig frem, fx på trapper. Har svært ved at omstille sig ved skift fra lyse til mørke steder og er ængstelig ved højder, fx legestativet, rutchebaner mv. Bliver let væk og kan ikke finde tilbage.
Hvad gør jeg ved mistanke om en synsnedsættelse?
Hvis problemerne varer ved, vil næste skridt være at kontakte en øjenlæge. Ved mistanke om stær bør det gøres med det samme, da stær kan lede til blindhed, hvis barnet ikke tidlig bliver opereret.
Øjenlægen kan undersøge om barnet har synsnedsættelse eller - hvis der er andet, der taler for - CVI (Cortical Visual Impairment).
CVI er en hjernebetinget synsnedsættelse, hvilket betyder at der ikke behøver være noget galt med selve øjet. CVI ses næsten altid i kombination med andre handicap, såsom syndromer, hjerneskade, epilepsi.
CVI opstår i forbindelse med graviditet, fødsel eller efter fødsel. Årsagerne kan være iltmangel, tumorer, blødning i hjernen, forgiftning såsom føtalt alkoholsyndrom mv.
CVI-børn har ofte nogle af de samme adfærdsmønstre, som er beskrevet ovenfor. Fx er nystagmus almindeligt ved CVI.
Du kan rette henvendelse til en af Kommunikationscentrets synskonsulenter, hvis du har spørgsmål.
Artiklen er baseret på et oplæg af synskonsulent Anne Birgitte Sørensen i anledning af en temadag for sundhedsplejersker, d. 17. november 2010. Arrangører var Kommunikationscentret i Hillerød samt Kommunikationscentret i Region Hovedstaden.