Afdækning af hørevanskeligheder
Undervisning, instruktion o.lign.:
Undervisning i anvendelse af høreapparat
Instruktion i anvendelse af hjælpemiddel
Tegnstøttet kommunikation (TSK), undervisning af borger og pårørende
Tegnstøttet kommunikation (TSK), holdundervisning
Tinnitus, undervisning og vejledning
Tinnitus, holdtilbud
Rådgivning:
Hjælpemiddelrådgivning - kort forløb
Hjælpemiddelrådgivning, længerevarende indsats
Cochlear implant, rådgivning og undervisning
Døvblindblevne, rådgivning
Rådgivning til borgerens netværk
Øvrigt:
Opfølgning på tidligere indsats/ydelse
Akut sagsbehandling
Kvalitetssikring af bevilling af høreapparater
Hotlineydelse
Kørsel
Afdækning af hørevanskeligheder
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne, lov om social service eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Målgruppe: Borgere med høreapparat, tinnitus, CI-brugere og døve/døvblevne.
Formål: At afdække borgerens forudsætninger, færdigheder og behov mhp. at redegøre for, hvorledes virkningerne af funktionsnedsættelserne kan afhjælpes eller begrænses.
Indhold: Der indhentes oplysninger fra ørelæge eller høreklinik. Derefter foretages en afdækning i forhold til borgerens behov for daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet og øvrige personlige forhold, fx fysisk og psykisk formåen, boligforhold, erhvervssituation, fritidsinteresser og støtte fra pårørende.
Værd at vide: For borgere med hørenedsættelse kan afdækningen også ske inden borgeren får høreapparat, med henblik på afklaring af generelle behov og færdigheder i forhold til at kunne anvende eller få gavn af et høreapparat. Det vurderes endvidere, om et simpelt hjælpemiddel vil være en bedre løsning. For borgere der skal cochlearimplanteres, kan afdækningen også foregå inden operationen.
Særligt ved tværfaglige afdækninger
Ift. døvblindblevne: Afdækningen er koordineret og foregår i samarbejde med synskonsulent. Rådgivning og vejledning i forhold til de særlige problemstillinger, den dobbelte funktionsnedsættelse giver. Ift. erhvervet hjerneskade samt hørelse eller syn: Afdækningen er koordineret tværfagligt. Afhængigt af funktionsnedsættelsernes karakter kan samarbejdet foregå mellem talepædagog, speciallærer, neuropsykolog, hørekonsulent og synskonsulent. Der ydes rådgivning og vejledning i de særlige problemstillinger, der relaterer sig til kombinationen af forskellige funktionsnedsættelser. Ift. udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser samt hørelse eller syn: Tværfaglig og koordineret afdækning. Som en del af afdækningen foretages evt. afprøvning af enkle hjælpemidler og kompensationsteknikker (fx mobility). Rådgivning i særlige problemstillinger, der knytter sig til de komplekse funktionsnedsættelser. Afhængigt af funktionsnedsættelsernes karakter kan samarbejdet foregå mellem talekonsulent, hørekonsulent og synskonsulent.
Ydelsesnr. 2101: Afdækning af hørevanskeligheder - på KC
Pris: 3.897,- kr.
Omfang: 4,5 timer, heraf 2 vejl. ATA-timer
Ydelsesnr. 2102: Afdækning af hørevanskeligheder - udenfor KC
Pris: 4.980,- kr.
Omfang: 5,75 timer, heraf 2 vejl ATA-timer
Ydelsesnr. 2110: Udvidet afdækning (Tinnitus, erhvervssager, CI, sager med tolk)
Pris: 4.763,- kr.
Omfang: 5,75 timer, heraf 2 vejl. ATA-timer
Ydelsesnr. 2109: Tværfaglig afdækning, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser samt hørelse eller syn
Pris: 10.332,- kr.
Omfang: 12 timer, heraf 6 vejl. ATA-timer
Undervisning i anvendelse af høreapparat
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Borgere, der har fået høreapparat for første gang og evt. pårørende. Borgere, der er skiftet til en anden type høreapparat, og som ikke, af fysiske eller kognitive årsager, kan anvende høreapparatet.
Formål: At borgeren får kendskab til høreapparatets muligheder og kan betjene det således, at de begrænsninger hørenedsættelsen medfører i dagligdagen mindskes. At borgeren kan håndtere at leve med en hørenedsættelse (coping).
Indhold: Undervisning i at sætte høreapparatet korrekt i øret, at kunne anvende høreapparatets funktioner, og at kunne vedligeholde høreapparatet. Rådgivning og vejledning i basal høretaktik, hvad det vil sige fysiologisk at miste noget af hørelsen, de sociale konsekvenser af en hørenedsættelse samt rådgivning om copingstrategier.
Værd at vide: Skønnes det undervejs i forløbet, at borgeren ikke er i stand til at opnå formålet, kan der fx tages kontakt til den kommunale hjemmepleje mhp. at afklare muligheden for at få en høreomsorgshjælper tilknyttet borgeren, der kan hjælpe borgeren med problemerne vedr. høreapparatet.
Omfang: 6,75 timer, heraf 4 vejl. ATA-timer
Pris: 5.846,- kr.
Ydelsesnr.: 2201
Instruktion i anvendelse af hjælpemiddel
Lovgivning: Lov om social service § 10 stk. 4 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ifm. erhvervssager.
Målgruppe: Borgere med bevilgede hjælpemiddelløsninger.
Formål: At sikre at borgeren bliver i stand til at benytte hjælpemidlet.
Indhold: Instruktion i brug af hjælpemidlet.
Omfang: 4,5 timer , heraf 2 vejl. ATA-timer
Pris: 3.897,- kr.
Ydelsesnr.: 2202
Tegnstøttet kommunikation (TSK), undervisning af borger og pårørende
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Svært hørehæmmede og døvblevne borgere og deres nærmeste pårørende, der ikke kan få udbytte af et gruppetilbud.
Formål: At borger og pårørende kan kommunikere ved hjælp af tegnstøttet kommunikation i et omfang, der dækker den enkeltes individuelle kommunikationsbehov, således at begrænsninger i forhold til daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet mindskes.
Form: Undervisning i tegnstøttet kommunikation af borger og den pårørende.
Indhold: Der undervises i brug og aflæsning af tegn til støtte for talesproget. I undervisningen anvendes materialet ”Godt Begyndt”, ”Godt i gang”, kommunikationsøvelser, fortælling, spil og aflæsning af video. Brug af håndalfabet og mundhåndsystem (MHS) vil indgå i undervisningen. Første undervisningsgang bruges til udfærdigelse af individuelle undervisningsplaner sammen med borgeren. Sidste gang bruges til evaluering med afsæt i borgerens individuelle undervisningsplan.
Værd at vide: Det er nødvendigt, at pårørende deltager i undervisningen, med mindre den hørehæmmede jævnligt omgås andre, der bruger tegnstøttet kommunikation. Det er vores erfaring, at borger og pårørende har brug for undervisning i minimum 2-3 år for at kunne anvende tegnstøttet kommunikation som kommunikationsform. Borgere i undervisningen har fri adgang til Kommunikationscentrets TSK-caféer.
Omfang: 46 timer, heraf 30 vejl. ATA-timer
Pris: 39.836,- kr.
Ydelsesnr.: 2203
Tegnstøttet kommunikation (TSK), holdundervisning
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Svært hørehæmmede og døvblevne borgere og deres nærmeste pårørende.
Formål: At borger og pårørende kan kommunikere ved hjælp af tegnstøttet kommunikation i et omfang, der dækker den enkeltes individuelle kommunikationsbehov, således, at begrænsninger i forhold til daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet mindskes.
Form: Holdundervisning med min. 3 deltagere.
Indhold: Der undervises i brug og aflæsning af tegn til støtte for talesproget. I undervisningen anvendes materialet ”Godt Begyndt”, ”Godt i gang”, kommunikationsøvelser, fortælling, spil og aflæsning af video. Brug af håndalfabet og mundhåndsystem (MHS) vil indgå i undervisningen. Første undervisningsgang bruges til udfærdigelse af individuelle undervisningsplaner sammen med borgeren. Sidste gang bruges til evaluering med afsæt i borgerens individuelle undervisningsplan. Evalueringen kan evt. resultere i fornyet anmodning om undervisning.
Værd at vide: Det er nødvendigt, at en pårørende deltager i undervisningen, med mindre den hørehæmmede jævnligt omgås andre, der bruger tegnstøttet kommunikation. Det er vores erfaring, at borger og pårørende har brug for undervisning i minimum 2-3 år for at kunne anvende tegnstøttet kommunikation som kommunikationsform. Borgere i undervisningen har fri adgang til Kommunikationscentrets TSK-caféer.
Omfang: 106 timer, heraf 63 vejl. ATA-timer
Pris: 30.599,- kr.
Ydelsesnr.: 2204
Tinnitus, undervisning og vejledning
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Borgere med tinnitus og eventuel hørenedsættelse, der daglig generes så meget af tinnitus, at deres livskvalitet begrænses. For borgere i erhvervsaktiv alder kan erhvervsmulighederne evt. være truet.
Formål: At borgeren bliver i stand til at håndtere sin tinnitus og at en belastning i hverdagen reduceres.
Form: Eneundervisning.
Indhold: Der sættes mål for undervisnings- og vejledningsforløbet i samarbejde med borgeren. Vejledningen tager afsæt i de hovedproblematikker, der fremstår i afdækningen. Vejledningen fokuserer på borgerens egne ressourcer, og der indgås i en undervisningsplan aftaler for, hvad borgeren skal arbejde videre med hjemme. Den anvendte metode hviler på principper fraTRT-metoden (Tinnitus Retraining Therapy).
Værd at vide: Ydelsen varetages af hørekonsulent – Kommunikationscentrets neuropsykolog kan involveres efter behov.
A ydelsesnr.: 2207
Pris: 7.794,- kr.
Omfang: 9 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 2208
Pris: 15.155,- kr.
Omfang: 17,5 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
C ydelsesnr.: 2209
Pris: 28.578,- kr.
Omfang: 33 timer, heraf 20 vejl. ATA-timer
Tinnitus, holdtilbud
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Borgere med tinnitus og eventuel hørenedsættelse, der daglig generes så meget af tinnitus, at deres livskvalitet begrænses. For borgere i den erhvervsaktive alder kan erhvervsmulighederne evt. være truet.
Formål: At borgeren gennem psykoedukative teknikker (som betyder undervisning i psykisk sygdom og symptomer) bliver i stand til at leve så ubegrænset som muligt og har kendskab til hvilke forhold, der virker dæmpende og hvilke, der kan virke forstærkende på tinnitus. At borgeren bliver i stand til at anvende hensigtsmæssige håndteringsteknikker, bl.a. træning i opmærksomhedsfokusering (mindfullness).
Form: Holdundervisning.
Indhold: Der sættes fælles mål for deltagerne på holdet, hvor der arbejdes ud fra en fælles undervisningsplan, hvor der tages hensyn til individuelle forudsætninger.
Værd at vide: Ydelsen varetages af hørekonsulent og psykolog. Borgeren skal som udgangspunkt først have modtaget et individuelt tinnitustilbud på Kommunikationscentret, hvor det bl.a. udredes, om borger vurderes at kunne få udbytte af et holdtilbud.
Omfang: 46 timer, heraf 27 vejl. ATA-timer
Pris: 13.279,- kr.
Ydelsesnr.: 2210
Hjælpemiddelrådgivning
Lovgivning: Lov om social service § 10, stk. 4 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ifm. erhvervssager.
Målgruppe: Borgere med hørenedsættelse der ikke udelukkende kan klar sig med høreapparat, eller som af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte et høreapparat og dermed har behov for andre simple hjælpemiddelløsninger.
Formål: At afprøve simple, relevante hjælpemiddelløsninger og rådgive borger og kommune om hvilke hjælpemidler, der bedst kan kompensere for funktionsnedsættelsen.
Indhold: Tilbuddet omhandler vejledning og rådgivning om høretekniske hjælpemidler (FM-systemer, sammenhængende løsninger, individuelt udformede hjælpemidler) og indhentning af diverse tekniske oplysninger. I de sager, hvor hjælpemidlet skal afprøves af borgeren, laves afprøvningsaftaler. Efter afprøvningen udfærdiges en anbefaling til bopælskommunen.
Omfang: 4,25 timer, heraf 2 vejl. ATA-timer
Pris: 3.681,- kr.
Ydelsesnr.: 2301
Hjælpemiddelrådgivning, kort forløb
Lovgivning: Lov om social service § 10, stk. 4 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ifm. erhvervssager.
Målgruppe: Borgere med hørenedsættelse, der har behov for en simpel hjælpemiddelløsning.
Formål: At afprøve simple, relevante hjælpemiddelløsninger og rådgive borger og kommune om hvilke hjælpemidler, der bedst kan kompensere for funktionsnedsættelsen. Indhold: Tilbuddet omhandler afprøvning af et simpelt høreteknisk hjælpemiddel (fx forstærkertelefon, teleslynge eller anden signalforstærkning. Efter afprøvningen udfærdiges en anbefaling til bopælskommunen.
Omfang: 2,5 timer , heraf ½ vejl. ATA-time
Pris: 2.165,- kr.
Ydelsesnr.: 2322
Hjælpemiddelrådgivning, længerevarende indsats
Lovgivning: Lov om social service § 10, stk. 4 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ifm. erhvervssager.
Målgruppe: Borgere med omfattende hørenedsættelse, der ikke udelukkende kan klare sig med høreapparat, eller som af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte et høreapparat og dermed har behov for andre hjælpemiddelløsninger.
Formål: At afprøve relevante hjælpemiddelløsninger og rådgive borger og kommune om hvilke hjælpemidler, der bedst kan kompensere for funktionsnedsættelsen. Indhold: Tilbuddet omhandler vejledning og rådgivning om høretekniske hjælpemidler (FM-systemer, sammenhængende løsninger, individuelt udformede hjælpemidler) og indhentning af diverse tekniske oplysninger. I de sager hvor hjælpemidlet skal afprøves af borgeren, laves afprøvningsaftaler. Efter afprøvningen udfærdiges en anbefaling til bopælskommunen.
Værd at vide: Hjælpemiddelrådgivningen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis borgeren ikke kan komme på Kommunikationscentret, fx pga. bevægelseshandicap.
Omfang: 8 timer, heraf 4 vejl. ATA-timer
Pris: 6.928,- kr.
Ydelsesnr.: 2302
Cochlear implantat, rådgivning og undervisning
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Nyligt Cochlear implanterede borgere eller borgere, der står over for at skulle cochlear- implanteres. Form: Eneundervisning.
Formål: At borgeren kan udnytte Cochlear-implantatet i en sådan grad, at borgeren begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet.
Indhold: Undervisningen drejer sig primært om skelnetræning og suppleres af instruktion i skelnetræning hjemme. Hvis der konstateres behov i forhold til hjælpemidler, kontaktes kommunens sagsbehandler på hjælpemiddelområdet mhp. at drøfte mulighederne Ved behov suppleres undervisningen desuden med artikulationstræning.
Værd at vide: Da der er meget stor forskel på både hørelse før implantationen, operationsresultatet og borgerens evne til at optræne skelneevnen efterfølgende, vil nogle borgere have brug for yderligere undervisning for at kunne profitere af implantatet.
A ydelsesnr.: 2303
Pris: 7.794,- kr.
Omfang: 9 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 2321
Pris: 15.155,- kr.
Omfang: 17,5 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
C ydelsesnr.: 2320
Pris: 28.578,- kr.
Omfang: 33 timer, heraf 20 vejl. ATA-timer
Døvblindblevne, rådgivning
Lovgivning: Lov om social service § 10, stk. 4 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ifm. erhvervssager.
Målgruppe: Blinde og svagsynede med en så omfattende hørenedsættelse, at det dobbelte handicap får indflydelse på borgerens mulighed for kompensation for sin funktionsnedsættelse.
Formål: At borgeren gennem rådgivningen får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen.
Indhold: Rådgivning og vejledning i forhold til de særlige problemstillinger, den dobbelte funktionsnedsættelse giver. Afprøvning af hjælpemidler, rådgivning om indretning af hjemmet og undervisning i kompenserende teknikker. Indsatsen er koordineret med synskonsulenten. Rådgivning og vejledning vil oftest blive givet ved et hjemmebesøg, og pårørende vil være inddraget. Behov for kontaktperson vurderes.
Værd at vide: Rådgivningen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem syns- og hørekonsulent.
A ydelsesnr.: 2306
Pris: 9.460,- kr.
Omfang: 11 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 2307
Pris: 17.200,- kr.
Omfang: 20 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
Rådgivning til borgerens netværk
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne.
Målgruppe: Pårørende, støttepersoner eller andre personer, der er en væsentlig del af borgerens netværk i dagligdagen.
Formål:
Form: Anden specialpædagogisk bistand til netværksperson/-er.
Indhold: Netværket modtager pædagogisk rådgivning om borgers hørenedsættelse, kommunikative strategier (høretaktik) mhp. at fremme kommunikationen med borgeren, samt hvad der er vigtigt i forhold til at sikre optimal brug af høreapparat og evt. hjælpemidler og dermed undgå social isolation
Værd at vide: Rådgivningen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov for hjælp til brug af høreapparat og vedligeholdelse samt høretekniske hjælpemidler. Rådgivningen vil som udgangspunkt foregå i borgers eget hjem (herunder bosted), men kan også foregå på Kommunikationscentret.
Omfang: 9 timer, heraf 4 vejl. ATA-timer
Pris: 7.794,- kr.
Ydelsesnr.: 2313
Opfølgning på tidligere indsats/ydelse
Lovgivning: Lov om specialundervisning for voksne eller lov om social service.
Målgruppe: Borgere med høreapparat, tinnitus, CI-brugere eller døve/døvblevne.
Formål: At følge op på en tidligere indsats/ydelse. Der kan fx være behov for at sikre, at borgeren kan anvende det bevilgede hjælpemiddel, eller at borgeren kan anvende strategier for at mindske tinnitus, eller at borgeren fortsat kan betjene sit høreapparat.
Indhold: Opfølgende samtale, evt. instruktion v/hørekonsulenten på Kommunikationscentret.
Omfang: 4 timer, heraf 2 vejl. ATA-timer
Pris: 3.464,- kr.
Ydelsesnr.: 2311
Akut sagsbehandling
Lovgivning: Lov om social service § 112.
Målgruppe: Borgere med defekt høreapparat, der skal sendes til reparation, og derfor har behov for reserve-/låneapparat i reparationsperioden.
Formål: At borgeren kan låne et reserve-/låneapparat på Kommunikationscentret i forbindelse med, at borgers eget høreapparat er defekt og skal sendes til reparation. Det forudsætter, at Kommunikationscentret er i besiddelse af borgers hørekurve. Det forudsætter endvidere, at Kommunikationscentret er i besiddelse af et reserve-/låneapparat, der matcher borgers hørenedsættelse.
Indhold: Efter henvendelse fra borger vil Kommunikationscentret indstille reserve-/låneapparat, således at det matcher borgers hørenedsættelse. Høreapparatet sendes herefter hjem til borger.
Særligt for denne ydelse: Ydelsen gives kun tilborgere fra kommuner, der har indgået en særlig aftale med Kommunikationscentret, idet sagsbehandlingen udføres uden forudgående bevilling. Sagerne er omfattet af bestemmelserne i lov om social service § 112.
Omfang: 2,5 timer
Pris: 2.165 kr.
Ydelsesnr.: 2314
Kvalitetssikring af bevilling af høreapparater
Lovgivning: Lov om social service § 112.
Målgruppe: Borgere der har fået ordineret høreapparat af ørelæge.
Formål: At kvalitetssikre bevillingen af høreapparater. Indhold: Hørekonsulenten på Kommunikationscentret modtager en ansøgning med vedlagt audiogram (hørekurve) og lægenotat med ordination af henholdsvis et eller to høreapparater. Så vidt muligt rekvireres tidligere hørekurve mhp. at vurdere evt. ændringer i hørelsen. Hørekonsulenten gennemgår materialet og yder faglig kvalitativ rådgivning ifm. ansøgningen til kommunen.. I nogle sager vil der være basis for at kontakte borger mhp. at yde faglig rådgivning til borgeren, fx for at sikre sig at de nye høreapparater kan fungere sammen med nuværende hjælpemidler. Der vil også være sager, hvor en førstegangsbruger evt. vil kunne have gavn af en anden løsning frem for høreapparat. Hørekonsulenten vil på baggrund af audiogram og livssituation vurdere, om fx et høreteknisk hjælpemiddel vil kunne afhjælpe borgerens vanskeligheder i ligeså høj grad som et høreapparat. Borgere med mindre høretab, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger kontaktes mhp. at få uddybet ønsket om at få høreapparat.
Værd at vide: Ydelsen varetages af hørekonsulent på Kommunikationscentret.
Omfang: 1,25 time
Pris: 1.083.- kr.
Ydelsesnr.: 2319
Hotlineydelse
Lovgivning: Lov om social service § 112. Kommunikationscentret rådgiver via telefon og mail. Ydelsen indebærer, at Kommunikationscentret, i form af telefonisk vejledning eller besvarelse af mail servicerer de borgere, der tidligere har modtaget ydelser inden for høreområdet, synsområde og teknologiområdet, og derfor er kendt i kommunen.
Ydelsesnr.: 2315
Pris: 217,- kr.
Omfang: 15 min
Ydelsesnr.: 2316
Pris: 433,- kr.
Omfang: 30 min
Ydelsesnr.: 2317
Pris: 650,- kr.
Omfang: 45 min
Ydelsesnr.: 2318
Pris: 866,- kr.
Omfang: 60 min
Kørsel
Lovgivning: Efter den lov ydelsen faktureres efter. Kommunikationscentret indstiller i særlige tilfælde til, at den anbefalede ydelse foregår i hjemmet. Dette kan skyldes, at borger kognitivt og/eller fysisk er for dårligt fungerende til at modtage et tilbud på Kommunikationscentrets matrikel. Der kan også være særlige pædagogiske årsager, der taler for, at ydelsen foregår i borgers hjem. Kørselsydelser har løbenumre, idet kørsel normalt vil variere fra ydelse til ydelse afhængigt af ydelsens varighed. Der anvendes en beregningsmodel, hvori konsulentens tid til befordring beregnes. Hvis du har spørgsmål til kørselsindstillinger kontakt da venligst Kommunikationscentrets afdelingsleder Christina Bjerre på tlf. 4824 2200:
Pris: 866,- kr. pr. time
Ydelsesnr.: 2710

