Tools

Kommunikationscentret Hillerød

You are here: kc-hil.dk » Ydelser » Til voksne » Stemme » Om ydelserne
Monday, den 21. May 2012

Om ydelserne - stemme .

E-mail Print
There are no translations available.

Ønsker du at vide mere?
Kontakt afdelingsleder Christina Bjerre, e-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it eller ring på tlf.: 48 24 22 00

Kurser for pårørende og fagpersoner

Klik her >

Målgrupper

Voksne med funktionelle eller organisk betingede stemmevanskeligheder, voksne med talevanskeligheder, mundhuleopererede, strålebehandlede, CI-opererede samt voksne med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) og voksne med læbeganespalte.

 

Stemme og talevanskeligheder

Borgere der kontakter/henvises til Kommunikationscentret vil typisk opleve hæshed, have fået konstateret en neurologisk lidelse, stemmeknuder, cyster, ødemer eller lammelser. De kan opleve stemmetræthed, klumpfornemmelse, stemmesvigt eller rømmetrang, tilsammen også kaldet fonasteni. Mennesker med stemme- og talevanskeligheder kan have svært ved at klare stemme- og talekrav i dagligdagen i forhold til beskæftigelse, familieliv og fritid. For hvis man arbejder som f.eks. præst, sælger, sekretær, sosu-medarbejder eller lærer er stemmen og talen ens vigtigste formidlingsredskab. Hvis man som pensionist er aktiv i sin fritid, f.eks. med at passe børnebørn, deltage i foreningsliv osv. er stemmen ligeledes et vigtigt redskab. Stemmens og talens brug og funktion er altafgørende for kommunikation. Før afdækningen af stemmevanskelighederne kan påbegyndes, skal den enkelte borger have foretaget en undersøgelse hos øre-, næse-, halslæge.

 

Talevanskeligheder kan fx være artikulatoriske vanskeligheder pga. kæbe-, læbe- og tungeanomalier og spændinger eller læsp, snøvl og for hurtig og utydelig tale. Læbe-ganespalte er en fællesbetegnelse for flere kombinationer af misdannelser af læben, gummen og ganen. Spalten kan sidde i den ene eller begge sider og i sjældne tilfælde i midtlinjen. For alle typer gælder, at der er stor forskel på spalternes sværhedsgrad, og dermed også på sværhedsgraden af talevanskelighederne.

 

ALS

Kommunikationscentret har tilbud til mennesker med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) og deres pårørende. Den enkelte borger vejledes i brug af stemmen, talen, vejrtrækning, støttefunktion og hensigtsmæssige kommunikationsstrategier, herunder i brugen af informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler i samarbejde med Kommunikationscentrets teknologikonsulent. Kommunikationscentret indgår i et tværfagligt samarbejde med sundhedsvæsenet om rådgivningen og i et tværfagligt team med neurolog, sygeplejerske, fysioterapeut, diætist og Rehabiliteringscenter for muskelsvind.