Information om afasi - og idéer til at gøre samtalen lettere

Afasi er græsk, og betyder "intet sprog". Og i varierende grad mister også et menneske, der er ramt af afasi noget af sin evne til at forstå og tale. Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, du kan have om afasi.

Få informationen som pjece

 

Afasi opstår, når hjernen beskadiges i de bestemte områder, som har med sproget at gøre. Det sker, hvis blodtilførslen til ”sprogområderne” bliver standset af en blodprop, eller hvis hjernevævet bliver beskadiget af en hjerneblødning, en ulykke eller andre skader.

I den første tid efter skaden sker der som regel en naturlig og mærkbar bedring. Det væv, der er uden om skaden, vågner så at sige op igen. Der vil derfor gå nogle dage eller uger før man kan afgøre, hvor alvorlig afasien er. Sprogevnen kan midlertidigt være sat ud af spillet, men går sjældent helt tabt og i de fleste tilfælde, sker der en gradvis forbedring. Der er ikke to mennesker, der får afasi på helt samme måde. Men fælles for de fleste er, at tanker og følelser er til stede i et eller andet omfang. Det kan dog være svært at udtrykke dem i ord.

Der er flere områder i hjernen, der arbejder sammen om at forstå og tale. Hvert område har sin opgave at løse. Nogle områder arbejder med ordenes betydning, andre arbejder med ordenes udtale. Hvis man får en skade i et af områderne,
kan den del af hjernen få svæt ved med at løse sine bestemte opgaver.

For at kunne forstå skal man:

  • genkende lyd, stavelser og ord for at få fat i meningen.
  • opfatte og holde sammen på ord, sætninger og afsnit.
  • kende tonefaldets betydning.
  • kunne forstå hentydninger.

For at kunne tale skal man:

  • omsætte tanker til ord.
  • sætte ord sammen til sætninger.
  • huske ordets betydning.
  • have et indre lydbillede og huske præcis, hvordan ordet skal lyde.
  • huske en bestemt mundstilling til hver talelyd.
  • have kontrol over sin tale.

Når man læser og skriver aktiveres nogle af de samme områder i hjernen. Derfor får man også problemer med at læse og skrive, når man får afasi.

Hjerneskaden, der giver afasi, kan også have konsekvenser på andre områder.

Kroppen kan påvirkes. Fx med: 

  • lammelser af ansigt og krop
  • synsforstyrrelser
  • manglende funktion i højre side af kroppen
  • besvær med at genkende og bruge almindelige redskaber
  • nedsat følesans 

Også psyket kan påvirkes. Man kan opleve: 

  • at det er svært at kontrollere gråd og latter
  • at humøret svinger
  • øget træthed
  • nedsat opmærksomhed
  • nedsat hukommelse
  • nedsat koncentration
  • manglende sygdomsindsigt
  • ændret personlighed

Små forholdsregler kan lette samtalen. Er du nærtstående til en person, der er ramt af afasi, kan du hente hjælp i disse råd.

  • Tal kun en ad gangen.
  • Sluk for radio og TV, så der ikke er unødig støj.
  • Sørg for øjenkontakt. Tal langsomt og tydeligt i korte sætninger.
  • Vis hvad du siger med tegn og gestus, papir og blyant.
  • Når du skifter emne, skal du sige det tydeligt. F.eks. ”Lad os slutte. Og lad os tale om….”
  • Giv tid. Afbryd mindst muligt og lad blot pauser opstå.
  • Stil spørgsmål til emnet, der kan besvares med ja eller nej. Det er med til at forhindre misforståelser.
  • Giv tydelige signaler. Sig f.eks.: ”Jeg er ked af det. Jeg forstår ikke, hvad du mener.”
  • Skriv ned, hvad du aftaler og skriv gerne med blokbogstaver. Skriv f.eks. hvornår du kommer igen.
  • Sørg for at den afasiramte føler sig respekteret og med i samtalen. Selv om man har svært ved at forstå tale og udtrykke sig, er man som regel nogenlunde klar over, hvad der foregår omkring en.
  • Tal aldrig om den afasiramte, når han er til stede.

Ideer til samvær og kommunikation

Der er flere ting, du kan tænke på i det daglige samvær. Her er nogle eksempler:

  • Se på fotos af familie og venner, steder og begivenheder.
  • Læse højt fra aviser, ugeblade og samtal om billeder og overskrifter.
  • Synge, tralle, nynne kendte sange og melodier.
  • Spille spil, kort m.m.
  • Gå tur og tal om det, I oplever. Det er godt at have papir og blyant, landkort, kalender
    og andet, der kan støtte kommunikationen,inden for rækkevidde.
  • Signaler ro, nærvær, respekt og opmuntring.
  • Vær ikke krævende og rettende.
  • Støt ord med kropssprog, mimik, tonefald, udpegning m.m. Det giver den afasiramte mulighed for at forstå og følge med i en samtale. Den afasiramte opfatter kropssprog, tonefald og stemninger bedre end ord.

I svære tilfælde kan det være vanskeligt at opnå kontakt. Tro altid på, at noget bliver forstået. Fortæl om kendte personer,
steder og oplevelser som den afasiramte holder af. Læg mærke til, om der kan aflæses små signaler i form af håndtryk, øjenbevægelser eller andet. Hold i hånd.

Få disse råd i pjecen "Information om afasi - og idéer til at gøre samtalen lettere".

Bestil pjecen her

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies ............................... This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies.
Læs mere om cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website.
Accepter
Cookies