Information om dysartri - og idéer til at gøre samtalen lettere

Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, du kan have om dysartri.

Få informationen som pjece

 

Dysartri er en motorisk taleforstyrrelse. Dysartri kan skyldes lammelse, svaghed eller problemer med at koordinere de muskler, du anvender, når du taler. Mennesker med dysartri har ikke svært ved at forstå, og kan ofte både læse og udtrykke sig ved hjælp af skriftsprog.

Dysartri opstår som følge af en skade eller en sygdom i hjernen og/eller i nerverne, der går ud til de organer, vi bruger til at tale med. De mest almindelige årsager til dysartri er apopleksi, dvs. blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, kranieskader som følge af slag mod hovedet, Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og medfødt spastisk lammelse.

Når vi taler, bruger vi både lunger, stemmebånd, ganesejl, tunge og læber - det som vi sammenfattende kalder taleorganerne.
Dysartri kan give forskellige taleproblemer, men ofte vil talen blive langsommere eller hurtigere end normalt med utydelig artikulation og med en svag og hæs stemme.

Problemerne kan omfatte:

Vejrtrækning
Stemme
Udtale
Taletempo
Sprogmelodi

Talen kan lyde forskelligt alt efter den neurologiske skades placering og omfang i nervesystemet.
Hos nogle kan talen være let at forstå, og kun de nærmeste pårørende vil bemærke en ændring. Andre har så store problemer med at frembringe forståelig tale, at de er nødt til at udtrykke sig ved brug af fx papir og blyant, alfabettavle, en tablet eller en computer.
Efter en blodprop eller blødning i hjernen er det almindeligt, at evnen til at tale og gøre sig forståelig svinger meget. Den ene dag fungerer talen godt, mens den er dårligere dagen efter. Det går mest op og ned med taleevnen i begyndelsen, og udsvingene aftager oftest med tiden. Talen er desuden meget afhængig af, hvordan du har det. Det er derfor helt naturligt, at du oplever ændringer i din tale, hvis du er træt, ked af det, glad, vred eller andet.

Dysartri forekommer hyppigt sammen med andre fysiske forstyrrelser. Fx kraftnedsættelse, spasticitet, slaphed, koordinationsvanskeligheder, rysten og muskelstivhed.

I nogle tilfælde optræder dysartri sammen med afasi. Det kan bl.a. vise sig som vanskeligheder med at forstå tale, formulere sig, læse og stave.

Det er ikke ualmindeligt med følelsesmæssige udsving. At man ufrivilligt bryder ud i enten gråd eller latter.

Hvis ansigtet eller svalget er lammet, kan det være svært at holde på mundvandet. Der kan også opstå problemer med at synke, så vær derfor opmærksom på det i spisesituationer.

Som regel vil du allerede komme i kontakt med en talepædagog på sygehuset, hvis du er blevet indlagt med dysartri. Talepædagogen laver en udredning af, hvordan din tale er påvirket, og påbegynder eventuelt taleundervisning.
Talepædagogen kan også give dig, dine pårørende og plejepersonalet gode råd og vejledning om daglig kommunikation.

Taleundervisningen vil som regel både tage sigte på at styrke den svækkede muskulatur, og udnytte dine bevarede ressourcer.
Selv efter intensiv taleundervisning kan der være problemer med at gøre sig forståelig. Derfor er det vigtigt at blive ved med at tale og at bruge de teknikker, du lært. For ligesom kroppen har taleorganerne det godt af at blive holdt i gang. Daglig samtale med andre er en god måde at gøre det på.

Afhængig af dysartriens årsag vil taleproblemerne have forskelligt forløb. Drejer det sig fx om en blodprop i hjernen, vil evnen til at tale typisk blive bedre i begyndelsen og derefter stabilisere sig.
Almindeligvis er skader i centralnervesystemet kroniske og dermed blivende, og en del mennesker må derfor lære at leve med, at deres tale har ændret sig i en eller anden grad.
Er årsagen en fremadskridende lidelse som fx Parkinsons sygdom, vil din taleevne ligesom de øvrige fysiske færdigheder ofte nedsættes.

Her er lidt gode råd til dig, der er samtalepartner!

  • Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt.
  • Begræns al unødig støj - sluk for tv, radio mv.
  • Giv dig god tid, og lad være med at afbryde.
  • Hvis taletempoet er for hurtigt, så bed personen om at tale langsommere. Det kan være en hjælp at opfordre til mange pauser - gerne mellem hver sætning. Korte sætninger er bedst.
  • Kig på mund, ansigtsudtryk og/eller håndbevægelser, mens du lytter.
  • Bed personen om at overdrive mundbevægelserne, det kan gøre talen tydeligere.
  • Hav papir og blyant parat i tilfælde af, at personen ikke kan gøre sig forståelig ved tale.
  • Aftal hvordan du må hjælpe, når du ikke forstår, hvad der bliver sagt.

Her er lidt gode råd, som kan gøre det lettere at tale med andre:

  • Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt.
  • Begræns al unødig støj - sluk for tv, radio mv.
  • Tal langsomt.
  • Tal i korte sætninger, og hold pause mellem hver sætning.
  • Læg særlig vægt på indholdsord (navneord og udsagnsord).
  • Prøv at gøre dine mundbevægelser ekstra tydelige.
  • Læg mærke til din samtalepartners ansigtsudtryk: Har han/hun forstået?
  • Prøv at sige det, du vil, på en anden måde, når du ikke bliver forstået. Brug eventuelt papir og blyant.
  • Lad være med at tale, hvis du er uoplagt eller træt.
Denne hjemmeside bruger cookies ............................... This site uses cookies. By continuing to browse the site, you are agreeing to our use of cookies.
Læs mere om cookies på siden fortrolighedspolitik. Jeg accepterer cookies fra dette website.
Accepter
Cookies