Mit barn er 0-7 år - hvilken rådgivning kan I tilbyde?

Vi har tilbud, der retter sig mod børn i almindelig børnehave, såvel som børn i specialbørnehave.
Vejledningen og rådgivningen gives også til de personer i institutionen, der har tilknytning til barnet.

Tilbuddet har fokus på:

  • Barnets ressourcer, trivsel og de synsspecifikke vanskeligheder
  • Forældrenes/familiens trivsel og tilpasning til de udfordringer, synshandicappet giver i hverdagen
  • Rådgivning om legetøj, indretning af det fysiske miljø herunder lys og særlige hjælpemidler

Synsrådgivning bevilges for et kalenderår ad gangen.

Rådgivning og vejledning kan foregå i hjemmet, dagplejen, daginstitutionen, specialbørnehaven eller bomiljøet.
Der tilbydes også lejlighedsvis synspædagogiske aktiviteter hvor børnene mødes. Det kan være med fokus på sansestimulering, motorik, brug af kikkert eller andet.
Hvis der er basis for det, kan der etableres forældregrupper inden for regionen.

Visitation:

Synskonsulenten vurderer, på baggrund af dit barns behov, hvad rådgivningen for det kommende år skal omfatte. Det er kommunen der, efter dialog med forældre og synskonsulent, endeligt træffer afgørelse om hvilken ”pakke” der skal bevilges.

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter