Udskriv

iPad og kommunikationsappen Avaz

Avaz kommunikationsapp Lær Avaz - en symbolstyret kommunikationsapp til mennesker med autisme, Downs Syndrom, Angelmans Syndrom, Aspergers - og mange andre. Se kursus i Avaz her
Lær at bruge Avaz, et program til symbol- og tekstskrivning.

Se video med eksempler på, hvad du kan bruge Avaz til.


Avaz er en symbolstyret kommunikationsapp til mennesker med autisme, Downs Syndrom, Angelmans Syndrom, Aspergers - og mange andre. Som bruger skal man dog have et vist overblik og velfungerende finmotorik for at få bedst udbytte af app'en.

Avaz kan anvendes til tale eller til symbol- og tekstskrivning - eller til begge dele samtidig.
Skrivefeltet ligger øverst i skærmbilledet. De felter, man vælger til skrivefeltet, samler sig i en sætning, som læses op af app'en. Idet man skriver, får man forslag til ord, og ofte anvendte sætninger lagres. Teksten kan efterfølgende sendes til en facebookprofil eller som e-mail.

Avaz indeholder tre færdige kommunikationsopsætninger på forskellige niveauer. Opsætningerne kan anvendes direkte som de er. De kan også ændres og redigeres, så indholdet passer til brugeren.

På kurset lærer du...

At kopiere og redigere eksisterende opsætninger
At oprette nye felter og mapper
At indsætte billeder fra symbolsamling og fra fotobiblioteket på iPad
At anvende tastaturet
At ændre kontrast, billed- og tekststørrelse
At tilpasse navigationsopsætningen
At maile eller uploade meddelelse skrevet i Avaz til Facebook eller e-mail
At dele kommunikationsbog

Det praktiske

Der kræves intet forhåndskendskab i brugen af iPad, for at kunne deltage.
Kommunikationscentret stiller iPads til rådighed, men du er velkommen til at arbejde på din egen. Hvis du medtager din egen iPad, skal du have app'en installeret på den. Appen Avaz koster 799 kr., og kan købes på App Store.

Læs mere om Avaz Dansk her: http://www.avazapp.com/avaz-denmark/

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter