Udskriv

Talking Mats, modul 1: Hold dialogen på sporet med Talking Mats

Talking Mats 1 Lær at bruge Talking Mats - en struktureret og billedbaseret spørgemetode. Se kursus i Talking Mats 1 her
Lær at bruge Talking Mats - en struktureret og billedbaseret spørgemetode, som danner en overskuelig ramme for samtale.

      

Kurset kan tages enkeltstående, eller følges op med Talking Mats, modul 2.

Metoden kan anvendes bredt i dagligdagen, ved udarbejdelse af handleplaner, døgnrytme, evaluering af indsatser, modtaget støtte, undervisning og undervisningsmål mv. Forudsætningen for et vellykket Talking Mats interview er en kompetent og interesseret interviewer.

Kurset er for personale (pædagoger, lærere, audiologopæder, ergoterapeuter, sygeplejersker, plejepersonale mv.), som er i kontakt med mennesker, som har kognitive og/eller kommunikative funktionsnedsættelser. Uanset din faglige baggrund vil underviserne søge at tilpasse kurset din praksis.
Pårørende til mennesker med behov for visuel støtte i samtalen kan med fordel også deltage.

På kurset får du...

  • en introduktion til en lavteknologisk, velafprøvet og forskningsbaseret spørgemetode, som kan lette kommunikationskravene for rigtig mange målgrupper med kommunikative vanskeligheder
  • prøvet dig af i rollerne som hhv. interviewer, og den der bliver interviewet
    kendskab til hvordan Talking Mats metoden kan bruges. Fx til:

at inddrage og øge med-og selvbestemmelsen for de personer, du arbejder med at støtte, mere i eget liv.
at udarbejde handle- eller undervisningsplaner
at lære personer hurtigt/bedre at kende
at tage fælles beslutninger (gruppesamtaler)
brugerundersøgelser
at finde på aktiviteter
- og meget mere!

  • ideer til hvordan Talking Mats kan implementeres i den daglige praksis
  • overvejelser omkring kommunikation på andre vilkår
  • introduktion til Picto Selector, som er et gratis program til symbolproduktion.


Vi lægger vægt på, at inddrage deltagernes egne cases og målgrupper i undervisningen.

Undervisningen foregår...

...gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser. Der vil også være fælles dialog om de udfordringer, deltagerne møder i forbindelse med kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelser. Der vil også være fælles dialog om, hvordan Talking Mats metoden kan implementeres og bruges på netop din arbejdsplads. 

"Meget interessant kursus –
absolut brugbart og relevant!! :-) "

"Rart at have været på et kursus, og så virkelig ønske at arbejde videre med det. [...] Jeg har lært at jeg måske bedre kan forstå elevernes ønsker ved at anvende Talking Mats."

"Interviewformen virker!"

Citater fra kursister fra specialundervisningscenter.

Talking Mats - udviklet i Skotland

Talking Mats er udviklet i Skotland af Joan Murphy på University of Stirling. Joan er forsker inden for alternativ og supplerende kommunikation. Talking Mats er blevet en kendt og anerkendt metode i stadig flere fagkredse i de senere år. Talking Mats har fx været omtalt på ISAAC-konference i Danmark. Underviserne på kurset er alle akkrediterede Talking Mats-undervisere, uddannet i Skotland.

 

 Certificering i Talking Mats Foundation Training på Kommunikationscentret

Kommunikationscentrets Talking Mats instruktører kan også certificere fagpersoner i Talking Mats metoden efter Talking Mats Centrets undervisningsformat. Undervisningen udgør 2 moduler á 4 timer med 4-6 uger mellem hvert modul. Prisen for grupper er fra: 16.000 kr., beregnet ud fra afholdelse på Kommunikationscentret eller et nærliggende sted. Læs mere om certificeringsprogrammet her: www.talkingmats.com/training/foundation-training/
Henvend dig til Kommunikationscentret for mere information.

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter