Udskriv

Værdien af sensorgulve på plejecentre

Ældre kvinder sidder på række Hvilken effekt har sensorgulve på faldulykker? På beboernes tryghed og personalets arbejdsglæde? I dette projekt evalueres udbyttet af sensorgulve på plejecentre. Seks danske kommuner medvirker.
Projektperiode: 2015 ‐ oktober 2016
Læs om projekt Værdien af... 2016 - 10 - 01
Projektperiode: 2015 – oktober 2016

Formål: At evaluere effekten af sensorgulve på plejecentre.

Et projekt, der har haft fokus på at implementere og evaluere effekten af sensorgulve på plejecentre, og i et enkelt tilfælde, på et specialtilbud. Seks kommuner deltog - Hillerød, Holstebro, Kolding, Varde, Aalborg samt Århus Kommune. De deltagende kommuner har alle investeret i og arbejdet med at implementere sensorgulve i forskelligt omfang.

Hensigten med projektet var at give inspiration til en nuanceret anvendelse af sensorgulve gennem afdækning af sensorgulvenes muligheder og brug på de enkelte tilbud.

I projektet blev både økonomiske og ikke-økonomiske effekter afdækket.

Projektet har vist, at sensorgulve på plejecentre øger trygheden blandt beboere og pårørende, samtidig med at gulvene understøtter plejepersonalets arbejdsgange. 

Projektet blev finansieret af Digitaliseringsstyrelsen. Kommunikationscentret har stået for projektledelsen. Evalueringen af projektet er forestået af Kommunikationscentret i samarbejde med Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

Kontaktperson: Projektleder Michael Hjort-Pedersen, Videns- og Formidlingsenheden, Kommunikationscentret

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter