×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 980
Udskriv

Talepædagog giver inspiration

{tekstblok_ved_indlejret_video}
I Børnehuset Bakkebo i Slangerup har personalet fået ny inspiration til, hvordan de kan arbejde med Regnbuestuens seks udviklingshæmmede børn, hvoraf fem er født med Downs syndrom.

Af Katja Bender Sebbelov, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

Clara 2 år.

Endnu intet talesprog

Clara på to flytter velvilligt det lille plastikkort med symbolet for at synge fra den nederste til den øverste række på tavlen med velcro. Bagefter laver hun tegnet for ”goddag”, mens talepædagog Birgit Autzen synger ”goddag, goddag, goddag, jeg glæder mig til denne dag… osv. ” Clara er 2 år og et af de yngste børn i specialgruppen Regnbuestuen i Børnehuset Bakkebo. Hun har Downs syndrom og endnu næsten intet talesprog. Til gengæld kan hun en del tegn, som hun bruger ivrigt under sangen, når hun er til taleundervisning.

Speciale i udviklingshæmmede børn

Birgit Autzen arbejder i den lille børnegruppe 5 timer hver onsdag, hvor hun underviser børnene enkeltvis eller i grupper, deltager i behandlingsmøder om børnene og rådgiver og vejleder forældre, personale og ledelse om børnenes sprog og kommunikation. Birgit er talepædagog på Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt og har speciale i udviklingshæmmede børn, som hun arbejder med på specialskoler og i –børnehaver.

Downs syndrom og sprog

Downs syndrom er den hyppigste kromosom-forstyrrelse hos børn. I gennemsnit fødes der én med Downs syndrom for hver 900 fødsler. I Danmark fødes der omkring 70 børn med Downs syndrom om året – lidt flere drenge end piger.
 
Downsbørn er forskellige
Børn med Downs syndrom har et karakteristisk udseende og fælles træk, men ligesom andre børn ligner de naturligvis deres forældre og er derfor også meget forskellige. Generelt er børn med Downs syndrom forsinkede i deres udvikling, hvilket gælder både fin- og grovmotoriske færdigheder samt sprog og indlæring, men der er stor forskel på, hvordan de udvikler sig.
 
Forsinket sprogudvikling
Sprogudviklingen hos børn med Downs syndrom er ikke blot forsinket, men også anderledes. Børnene har brug for en særlig tilrettelagt støtte, stimulering og tæt kontakt med de nære voksne i deres hverdag: Forældre og bedsteforældre, pædagoger, talepædagog m.m. Det er vigtigt at disse voksne samarbejder tæt, for at sikre at alle arbejder i samme retning.

Masser af sprogtræning
Sprogtræningen skal begynde tidligt og være struktureret og systematisk. Den skal være kontinuerlig og det samme skal trænes mange gange, for at hjælpe barnet til at tilegne sig, fastholde og huske det der læres. Nogle børn udvikler ikke et egentligt talesprog, men alle har evnen til kommunikation. Det er derfor vigtigt at lære barnet andre måder at kommunikere på, fx med tegn til tale, udpegning og billedstøttet kommunikation, da kommunikation er grundlaget for barnets udvikling.
 

Dagen skal være forudsigelig

Regnbuestuen har en såkaldt aktivitetstavle, hvor alle dagens aktiviteter er vist med billeder, symboler eller piktogrammer. Under et fotografi af hvert enkelt barn vises dagens rækkefølge af aktiviteter lige fra bleskift til legeplads eller frokost. Hos flere børn slutter dagen med et billede af far eller mor, som henter. På den måde begynder børnenes dag altid med en gennemgang af dagens program, og det er vigtigt, forklarer Birgit Autzen, fordi barnet har brug for at vide, hvad der skal foregå. 

Struktur skaber tryghed

”Aktivitetstavlen og kommunikationen med billeder og symboler betyder meget for at skabe den struktur og forudsigelighed, som de udviklingshæmmede børn har hårdt brug for.
Når de hele tiden kan se, hvor langt vi er i programmet, føler de sig mere trygge og det er nemmere at fastholde deres opmærksomhed. Derfor har jeg også en lille tavle med billedsymboler for de aktiviteter vi skal igennem, når børnene er inde hos mig. Vi begynder også her med at gennemgå symbolerne. Derefter flytter barnet det første symbol frem, så ved hun/han, hvad vi skal lige nu, fx synge, arbejde på computer eller lave mundmotorik foran spejlet. Når vi er færdige med en aktivitet, tager vi kortet af og det næste symbol i rækken flyttes frem. På den måde kan barnet hele tiden følge med i, hvad vi arbejder med og hvornår vi er færdige”.

Afprøver nye ideer

”Personalet her i institutionen er rigtig gode til at tage ideer og nye tanker til sig og faktisk anvende dem til glæde for børnene,” fortæller Birgit Autzen. ”Sammen får vi prøvet nye og spændende ting af. Fx er vi i gang med at lære en dreng med Downs syndrom og autisme at kommunikere med PECS, et billedkommunikationssystem specielt udviklet til børn med autisme. Det er spændende at høre og opleve fra uge til uge hvad pædagogen har opnået med drengen, når hun har arbejdet videre med systemet.”

Tegn er vigtige

Sprog- og taleudviklingen hos børn med Downs syndrom er generelt forsinket og vanskeliggjort af bl.a. artikulationsproblemer og nedsat tungemotorik. Derfor bruger både personalet og talepædagogen såkaldt totalkommunikation, hvor ”tegn til tale” anvendes til at støtte udviklingen af børnenes talesprog og sprogforståelse. ”Tegn til tale” er talesprog suppleret med naturlige tegn og tegn lånt fra døves tegnsprog.

”Når vi bruger ”tegn til tale” giver vi barnet mulighed for at opfatte budskabet med flere sanser, både syn og hørelse. Desuden nedsætter vi automatisk taletempoet og fastholder øjenkontakt med barnet, mens vi taler. Erfaringen viser, at helt små børn tidligere lærer at imitere og bruge tegn, før de lærer at sige ord. Vi ser da også, at selv de små børn på 2 år med Downs syndrom flittigt bruger tegn og på den måde kommenterer, hvad der sker omkring dem. Udfordringen for den voksne er hele tiden at øge tegnordforrådet for at kunne lære barnet nye ord og begreber,” siger Birgit Autzen.

Brænder for arbejdet

Før Birgit Autzen begyndte i Børnehuset Bakkebo, var der et stort behov for talepædagogisk sparring og støtte af personalet på stuen, fortæller leder Jette Kjærulf:

”Vi havde brug for ideer og inspiration fra en, som ved noget om de her børn og Birgit har bragt en høj grad af faglighed og specialviden ind i arbejdet med børnene. Hun kommer hele tiden med nye forslag til, hvordan vi kan udnytte børnenes kommunikative ressourcer, udvikle deres sprog og vække børnenes interesse. Vi kan mærke, at hun brænder for sit arbejde og det er fantastisk inspirerende,” siger Jette Kjærulf, som har fulgt Regnbuestuen helt fra ideen om en specialgruppe i børnehaven opstod og blev en realitet i 2001 til i dag, hvor stuen er godt integreret i børnehaven. Hun var også med til at godkende et fald fra 8 til 5 timers talepædagogisk bistand om ugen, da institutionen lavede en aftale med Kommunikationscentret i sommer.

”Kommunikationscentret er dyrere, så derfor var vi nødt til at nøjes med færre timer. Til gengæld får vi mere specialviden og dermed mere kvalitet for pengene,” siger Jette Kjærulf.

Billeder som huskeseddel

På døren til stuen hænger en anden af Birgit Autzens ideer til Regnbuestuen: Laminerede fotografier af personale og børn, hvor hvert foto er forsynet med navn og en tegning af personens ”tegnnavn”. Billederne bliver hver dag hængt i orden efter, hvem der er i børnehave og hvem der har fri den dag og personalet fortæller, at børnene allerede har vænnet sig så meget til billedkommunikationen på døren, at de selv gør opmærksom på, hvis et billede sidder forkert. Billederne fungerer også som en slags huskeseddel for dem, der ikke kommer så ofte på stuen, fx vikarer og studerende.

Går hjem med kontaktbog

Lige over for stuen sidder Clara i et mindre rum og arbejder ved computeren. Ved et tryk på den såkaldte 0-1-kontakt (en stor rød kontakt til at trykke på med hele hånden) får hun forskellige billeder frem på skærmen og klikker farver på. Hver gang der kommer et nyt billede, kigger hun på Birgit og fortæller med tegn, om hun ser et skib, en helikopter eller en kage.
Birgit tager hele tiden digitale billeder af hende. Dem skal hun nemlig have med hjem i sin ”talemappe”, hvor billederne suppleret med et lille stykke tekst fortæller forældre og også personalet i børnehaven, hvad Clara har arbejdet med i dag. Billederne er samtidig med til at støtte Claras hukommelse og gør det muligt for hende selv at fortælle med tegn og udpegning om alt det, hun har oplevet.
 
 
Tirsdag, 7. februar 2006
Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter