×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Sprogprojekt på Blindecentret Bredegaard

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Gennem et halvt år har to ansatte på Blindecentret Bredegaard været involveret i et sprogprojekt for en af centrets beboere. Projektet er ikke bare et eksempel på, hvordan man som pædagogisk personale kan træne dialogen med en beboer, der har sproglige vanskeligheder, men viser også, at målrettet sproglig stimulans kan være afgørende for den sproglige udvikling.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Ulla bager.

Vi har alle oplevet det. I vante omgivelser, blandt mennesker der kender én godt, behøver man ikke sige så meget for at blive forstået. Et ord, en gestus eller blot et blik kan tale for sig selv. For mennesker, der endvidere har svært ved at bruge sproget, er denne indforståethed langt hen ad vejen en god og brugbar kommunikationsform. Men det risikerer også at blive en sovepude. For der, hvor man vil udvikle, men også bevare sproglige færdigheder, kan bevidst og aktiv sprogtræning vise sig at være nødvendigt. Det har Jane Walter Hansen og Bettina Nielsen erfaret. Begge er ansatte på Blindecentret Bredegaard som hhv. ergoterapeut og kontaktperson for en af centrets beboere, Ulla Møller.

Om Blindecentret Bredegaard

Blindecentret Bredegaard i Fredensborg er et specialiseret tilbud med bolig, beskæftigelse, mobilitytræning og fritidsaktiviteter for mennesker med synshandicap og udviklingshæmning.
Læs mere på Bredegaards hjemmeside.

Download pjecen Tilbud til voksne med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser her.

Sprogforståelsen driller

Ulla Møller er 56 år og har i størstedelen af sit voksne liv boet på Bredegaard. Her bor hun sammen med sin kæreste og arbejder i Bredegaards træværksted. 
Sit synshandicap håndterer Ulla fint. 
”Ulla elsker at strikke om aftenen og bruger gerne tid i køkkenet, hvor hun har suverænt overblik over alle tings placering”, siger Bettina. 
Derimod kan det drille lidt med sprogforståelsen. 
”Talen går det fint med, men det er lidt vanskeligere, når det kommer til at danne fulde sætninger, skabe struktur i sproget og gå ind i en dialog”, siger Jane.

Skjulte potentialer

Ulla kan godt gøre sig forståelig på Bredegaard, men Jane og Bettina har hele tiden haft på fornemmelsen, at der i Ulla lå sproglige potentialer, som der gennem årene ikke var blevet gjort nok for at fremme. Med den rigtige træning håbede de, at Ullas forudsætninger for at tage kontakt til mennesker, også uden for Bredegaard, kunne forbedres. 
”Da man ydermere opdagede, at Ulla begyndte at miste enkelte ord, hun allerede havde lært, kontaktede vi Kommunikationscentret”, fortæller Jane. Det var optakten til sprogprojektet.

Sprogprojektet

Sprogprojektets mål er at give Ulla lyst og mod på at udtrykke sig mere. 
Kommunikationscentrets talepædagog Anne-Lise Fich er underviser i projektet. Hendes rolle er at vejlede Bettina og Jane i, hvordan de kan støtte og træne Ulla i at udtrykke sig. På baggrund af forskellige sprogtests har hun også hjulpet personalet med at få sat realistiske mål, så sprogtræningen kan blive meningsfuld og udbytterig for Ulla.
Personalet har skemalagt sprogtræningen, som foregår en gang om ugen i et bestemt lokale. Her laver ergoterapeuten Jane forskellige øvelser med Ulla. De synger, læser remser, skriver postkort, genfortæller historier og spiller spil m.v.
Kaffebrygning, bagning og opvask kan også skabe muligheder for sproglige udfordringer ved at Ulla bliver bedt om at beskrive, hvad hun gør.

At skabe samtalesituationer

Eftersom sproget udvikles i en personlig, praktisk erfaring med omverdenen, lægger talepædagog Anne-Lise Fich op til at sprogtræne i direkte forbindelse med de daglige gøremål. 
”Men livet på et botilbud er også ensbetydende med bestemte og forudsigelige rutiner. For at udvide ordforrådet og skabe interesse for sproget er det vigtigt med forskellige oplevelser, som kan lægge op til ny dialog”, siger hun.

At modvirke ”dørtærskelsyndromet”

Målet med at udvide træningssituationerne er yderligere, at Ulla selv kan begynde at generalisere de ting, hun lærer gennem øvelserne, så ikke projektet falder for, hvad Bettina og Jane kalder for ”dørtærskelsyndromet”. 
Anne-Lise instruerer personalet i hvordan de sammen med Ulla kan blive mere opmærksomme på dialogen, også uden for øvelokalet, fx når de går ture. 
”Undervejs er jeg blevet bevidst om, at jeg i bedste mening kom til at overtage styringen i en samtale, fordi jeg havde fokus på at beskrive alt det Ulla ikke selv kunne se. Nu beder jeg hende om selv at beskrive hvad hun oplever, imens vi går tur,” siger Bettina.

Forberedende dialogtræning

Jane og Bettina har også fået til opgave at forberede Ullas deltagelse i forskellige sociale sammenhænge, såsom Bredegaards julefrokost. På forhånd udtænker Ulla et par emner, som hun har lyst til at fortælle de andre om. Så medbringer hun symboler i form af konkrete små genstande, der kan hjælpe hende med at huske, hvad hun vil sige. På denne måde støttes Ulla til selv at turde tage initiativ og deltage aktivt i en samtale.

Initiativ til egen læring

Og det går fint med dialogtræningen. 
”Ulla har skærpet opmærksomheden på sit sprogbrug, når vi træner”, fortæller Bettina. Jane tilføjer: ”Vi har en masse små succesoplevelser, som vi skriver ned i Ullas egen bog efter hver gang vi har været sammen.” 
Jane og Bettina planlægger også at indføre samtalegrupper, hvor Ulla mere målrettet kan træne sproget sammen med de andre beboere på Bredegaard. På sigt er ønsket, at Ulla selv skal kunne tage initiativ til egen læring. Næste tiltag er at anskaffe en Daisy-afspiller, som Ulla selv kan betjene, når hun vil lytte til lydbøger. Meningen er, at hun efterfølgende skal øve sig i at genfortælle historien.

Fokus på personalet

Når et projekt som dette stopper, er det væsentligt ikke at lægge ansvaret over på personen med de sproglige vanskeligheder. Al udvikling kræver tid, og i tilrettelæggelsen af sprogprojektet er målet også at vise, at de omgivelsesmæssige faktorer bliver ved med at være vigtige. 
”Sprogprojektet handler ikke kun om Ulla. Faktisk er det i meget højere grad rettet mod personalet”, fortæller Anne-Lise Fich. 
”Ullas kontaktperson rapporterer jævnligt om projektet på personalemøder. For hvis det skal betale sig for Ulla at lære nye sproglige færdigheder må hele personalegruppen være indstillet på at hjælpe Ulla med at fastholde bevidstheden om sproget. Også for personalets vedkommende er sprogprojektet med til at sætte fokus på samtaletræning”, siger hun.

Interviewet på Blindecentret Bredegaard er foregået i samråd med Ulla Møller. Tak til Ulla, som sagde ja til, at der blev skrevet en artikel om hendes sprogtræningsforløb.

 

Tirsdag, 16. januar 2007

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter