×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Specialskole i Hillerød satser på øget forældresamarbejde

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Barnet i centrum. Forældre som ligeværdige samarbejdspartnere. Det er to hensigtserklæringer der står stærkt i målsætningen for et nyt tværfagligt projekt i specialskolen Skolen ved Skoven i Hillerød.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Dreng træner mundmotorik. (Modelfoto)

Seks børn på specialskolen Skolen ved Skoven deltager i disse dage i et projekt vedrørende forældresamarbejde i den faglige praksis. Målet er at undersøge om større forældreindflydelse i det faglige samarbejde omkring barnet har en positiv effekt på barnets læring. Hvis projektet lever op til forventningerne, vil børnene, som har sproglige og motoriske vanskeligheder, stimuleres til at blive mere aktive og deltagende i de fora, de kommer i.

Forældrenes dagsorden

”Erfaringerne på specialområdet peger på at klienterne, som for et barns vedkommende er forældrene, bør være dem, der beskriver hvilke vanskeligheder, de ser og hvor de mener, at behovet er størst for en målrettet indsats. Når forældrene selv sætter dagsordenen, vil træningen føles mere relevant for dem, end når det er os fagpersoner, der har sat den.
Vores opgave er i højere grad at vejlede forældrene i at opstille realistiske delmål og vise, hvordan vi sammen med dem kan træne deres barn for at nå derhen”, siger talepædagog Bente Lemvig.
Hun er én ud af de tre talepædagoger fra Kommunikationscentret, der deltager i projektet. Sammen med to ergoterapeuter og tre fysioterapeuter udgør de ”terapeutgruppen”, som forestår projektet på Skolen ved Skoven.

Tværfagligt samarbejde

At systematisere faggruppernes samarbejde i sagsforløbet er den anden bærende idé for projektet. Tanken er, at det tværfaglige tilbud skaber større sammenhæng mellem barn, kontekst og opgave.
”Traditionelt har hver faggruppe kørt sit eget forløb med barn og familie. Men det sidste års tid har terapeutgruppens arbejde været præget af langt flere tværfaglige tilbud end tidligere. Vi har flere hold, hvor der fx både er en ergoterapeut og en talepædagog eller en fysioterapeut og en talepædagog sammen om tilbuddet. Vores ønske er at koordinere indsatsen således, at alle ved hvad de andre gør og at man i højere grad også arbejder den samme vej. Ønsket på sigt er, at dette bliver måden at arbejde på for hele personalegruppen rundt om barnet”, siger Bente Lemvig.

Sådan afvikles projektet

Projektet forløber over seks uger. I løbet af denne periode holder terapeutgruppen tre møder med forældrene. På det andet og tredje møde deltager endvidere barnets lærer og pædagog.
Indledningsvis udfylder forældrene et spørgeskema, som de får tilsendt. Spørgsmålene handler om hvorvidt forældrene er tilfredse med de terapeutiske tilbud, de får pt.
Skemaet følges op med et første møde, hvor behov og indsatsområder klarlægges. Forældrene interviewes om hvordan de oplever barnets dagligdag: Kan barnet udføre vigtige aktiviteter på tilfredsstillende vis?
På det andet møde udarbejdes en handleplan, der fastlægger træningens konkrete mål og delmål: Hvad ønsker forældrene at barnet skal kunne? Hvad er muligt at opnå her og nu? Hvad er muligt at opnå på sigt? Forældrene udvælger fem aktiviteter, som er vanskelige for barnet og som de ønsker, at barnet skal blive bedre til at mestre.
I handleplanen beskrives også hvilke støtteforanstaltninger, der skal iværksættes for at afhjælpe børnenes behov: den terapeutiske intervention samt de eventuelle hjælpemidler der skal tages i brug. Forældrene instrueres i små træningsopgaver, som de selv kan udføre med barnet i hjemmet.
Derefter følger fem ugers intervention, hvor forældre, talepædagog, ergo- og fysioterapeut samt lærer og pædagog skiftevis træner med barnet. Interventionen afhænger af fagligt kompetenceområde og kan være forskellig, men målene er altid de samme.
På det sidste møde evalueres projektet ved at forældrene udfylder det samme spørgeskema på nyt. Dette for at se om forældrene oplever, at målene er opfyldt, dvs. om barnets færdigheder er blevet forbedret inden for de givne områder.

Metodiske redskaber

Interviewet med forældrene er tilrettelagt efter COPM (Canadian Occupational Performance Measure) - et ergoterapeutisk redskab til resultatmåling. COPM er konstrueret med henblik på at opfange ændringer i en klients egen vurdering af tilfredshed med udførelsen af basale aktiviteter i dagligdagen.
Beskrivelserne af målene i handleplanerne tager udgangspunkt i det internationale målingssystem GAS (Goal Attainment Scale). GAS er en skala, der anvendes til at vise i hvor høj grad mål er opnået – et slags mål for mål.

 

Tirsdag, 1. maj 2007

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter