×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Når tungen driller

{tekstblok_ved_indlejret_video}
”Hold på tungen, når du siger G’et i Go’ dag – det er 'tungen-tilbage-lyden'”, siger talepædagogen til Mikkel på 6 år, der netop er mødt i taleskole på Kommunikationscentret. Sammen med fire andre 6-årige kommer han i sproggruppen tre gange om ugen for at blive bedre til at tale, så andre kan forstå, hvad han siger. Og undervisningen hjælper, selvom det kræver, at børnene øver sig igen og igen og igen.

Af Katja Bender Sebbelov, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

Om Kommunikationscentrets børneafdeling

Kommunikationscentrets børneafdeling tilbyder undersøgelse og undervisning af børn med sprog-, tale-, og udtalevanskeligheder, samt vejledning og rådgivning til bl.a. forældre, pædagoger og lærere. Der er f.eks. grupper for:
- førskolebørn med udtalevanskeligheder(ca. 4-6 år)
- skolebørn med udtalevanskeligheder
- børn med forsinket sprogforståelse (dysfasi)
- børn der stammer

Det er ret irriterende, når tungen ikke gør, det man beder den om. Måske vil man sige ”stole”, men hverken s eller t lyder helt som det skal og så har andre svært ved at forstå, hvad man siger. Sådan var det for Sara, Ida Mathilde, Mikkel og Emma og Rasmus før de kom i sproggruppe på Kommunikationscentret. De går alle fem i ”taleskole” tre gange om ugen ved siden af hhv. børnehave eller børnehaveklasse. To eftermiddage og én formiddag kommer de 2½ time og øver sig på bl.a. udtale, dannelsessteder og stavelser. I dag er det Mikkel, der råber børnene op: ”Ida Mathilde, er du her i dag?”. Ida Mathilde svarer bekræftende og Mikkel sætter et stort kryds i bogen med guld-farveblyanten og spørger: ”Hvor mange år er du?”, ”sss-ek-s”, er svaret. ”Flot! Du huskede den lange lyd først, så det kom til at lyde helt rigtigt. Du må have øvet en masse i efterårsferien?” siger talepædagog Jytte Nakskov, som sammen med pædagog Lisbeth Rasmussen er den, der underviser gruppen.

Børnene klapper stavelser

”Ra-di-ser”. Hvor mange stavelser er der nu lige i radiser? Mikkel er kun i tvivl et kort øjeblik, før han koncentreret lægger billedet af radiserne på 3-tallet for tre stavelser. Pladen har seks felter med numre fra 1-3 og den skal fyldes ud flere gange med de omkring 100 billed-kort, der ligger på bordet. Mikkel er hurtig, selvom han ligesom de andre børn omhyggeligt klapper stavelserne og siger hver stavelse tydeligt, før han placerer billederne. Jytte Nakskov forklarer, at det er nødvendigt at over-artikulere, når børnene skal lære de forskellige lyde: ”Overartikulation og den langsomme artikulation er vigtig, for at børnene kan nå at få tungen fra det ene sted til det andet, inden lyden produceres – det er koartikulationen, der er svær. Ved at sige det langsomt og tydeligt kommer tungen og lydene helt på plads, før de begynder at sige det i et mere almindeligt taletempo,” siger hun og fortsætter: ”At klappe stavelser er en af mange måder at skabe bevidsthed om sprog og sproglig opmærksomhed - den styrker rytme og bevidsthed om alle elementer i ordene.”

”Tungen bag tænderne og vend”

Børnene får en ny plade. Den viser en mund og en tunge, der laver seks forskellige lyde. Nu skal billedkortene lægges på, alt efter hvilken lyd de begynder med. ”Rrrrrrrr, rutchebane”, siger Sara og kigger op mod loftet, mens hun tænker sig om: ”Det er rumle-lyden”, siger hun glad og lægger den på pladen. Jytte Nakskov forklarer igen:
”Vi har navne til de forskellige lyde, f.eks. ”rumlelyden”, ”tungen-tilbage-lyden” eller ”tungen bag tænderne og vend” og det er på den måde, børnene lærer og husker dannelsesstederne i munden”.
”I er smadder gode”, lyder det igen og igen fra de voksne til børnene. Og der er god grund til at rose, forklarer Jytte Nakskov, som har undervist børn med sproglige problemer i 13 år:

”Mange børn med sproglige problemer har en såkaldt ”psykisk overbygning” på problemerne, der f.eks. kan betyde, at de har et lavt selvværd. Børnene er bevidste om deres vanskeligheder og har måske dårlige erfaringer i forhold til at blive forstået af andre børn og voksne. Jo længere tid børnene venter på at få hjælp med deres sproglige problemer, jo større psykisk overbygning får de på deres taleproblemer og jo større bliver arbejdet med både at bearbejde sproget og et lavt selvværd. De børn som kommer her, når de f.eks. er 4½, er færdige lang tid før de begynder i børnehaveklasse og de skal i hvert fald ikke begynde deres skolegang med et sprogligt nederlag”.

Øvelse gør mester

Imellem hver gang på taleskolen skal børnene øve sig hjemme. De har en læsebog med ord og billeder, som de skal sige højt - ikke bare 5, 10 eller 20 gange, men hundredevis af gange skal de sige de samme ord højt og sætte streger i bogen for hver gang. Nogle af bøgerne er helt overtegnet med streger, mens andre får besked på at sige derhjemme, at der skal MANGE flere streger i bogen.

Det er ved at være slut på den første times undervisning på taleskolen og der er frikvarter og tid til at kaste sig over det store dukkehus i vindueskarmen, et spil eller kurven med de mange zoo-dyr. Efter pausen vil sprogpædagog Lisbeth Rasmussen fortsætte med motoriske og mundmotoriske øvelser, mens børnene en efter en øver ord og lyde på den store trampolin med Jytte i rummet ved siden af. Det er i hvert fald ikke kedeligt at gå i taleskole.

 

Tirsdag, 8. november 2005

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter