×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Neurofaglig koordinering og rådgivning skal optimere indsatsen til senhjerneskadede

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Det er hensigten bag Kommunikationscentrets to nyoprettede ydelser på hjerneskadeområdet.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Kvinde ved computer (Colourbox).

En borger i den erhvervsaktive alder rammes af en hjerneskade. I rehabiliteringsindsatsen der følger herpå, er der mange aktører i spil. Sagsbehandleren, virksomhedskonsulenten, neuropsykologen, speciallæreren, alle arbejder de mod et fælles mål – at få borgerens hverdag til at fungere optimalt på ændrede vilkår. Dette indebærer også at få afklaret den enkelte borgers muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Den samlede støtte, der tilbydes borgeren, er bevilget af forskellige forvaltninger og efter forskellige lovgivninger. At tænke tværgående og få planlagt og koordineret de ydelser, borgeren modtager, er en opgave, der tilkommer det professionelle netværk omkring borgeren.

Mere information

Læs mere om Kommunikationscentrets ydelser her.

Læs mere om den koordinerende sagsbehandler på handicapområdet her.

Behov for neurofaglig viden og koordinering

”I disse tilfælde er det vigtigt med et professionelt netværk, der er vidende om hjerneskadens betydning for det at varetage et job,” udtaler Inge Merethe Daugaard, neuropsykolog på Kommunikationscentret.

”Hvis man ikke får koordineret støtten, der gives i henhold til de to lovgivninger - lov om specialundervisning for voksne og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er der risiko for at viden går tabt. Jobkonsulenten har jo sjældent en specifik neurofaglig viden i forhold til borgerens funktionsevner. Og det skal der til. Ellers kan det lede til, at man ikke får udnyttet de potentialer, som borgeren har,” siger hun og understreger, at det altid er meget individuelt, præcis hvad den enkelte kan magte.

På Kommunikationscentret afdækkes konsekvenserne af borgerens hjerneskade. Derefter tilbydes undervisning i handlemåder og strategier, der kan kompensere for de nedsatte funktioner og gøre hverdagen lettere på et generelt niveau.

”Sagen er den, at den hjerneskaderamte ikke altid selv kan omsætte sin viden til en konkret arbejdssituation. Nogle kan, men ikke alle. For personer med komplekse problemstillinger er det stadig svært at vide, hvilke situationer, de skal være særlig opmærksomme på. Yderligere har arbejdspladsen brug for indgående viden om borgerens funktionsevne for at kunne tilrettelægge et fornuftigt arbejdsprøvningsforløb,” siger Inge Merethe.

Når viden bliver for generel

Beslutninger der tages på et alt for generelt vidensgrundlag risikerer omvendt at skyde forbi målet. Inge Merethe fortæller om virksomheden, der havde investeret i et hævesænke-bord til en hjerneskaderamt ansat. Initiativet, som byggede på information fra en brochure, var absolut velment, men uden gavn. Hjerneskaden havde givet pågældende kognitive vanskeligheder, ikke fysiske men.

”Det er vigtigt at få identificeret vanskelighederne for at undgå overbelastning. Træthed kan fx være en af vanskelighederne. Hukommelsesbesvær. Fornemmelse af kaos. Det er jo noget vi alle sammen oplever, men hvis ikke vi ved, hvad det betyder for den hjerneskadede, så har vi en tendens til at bagatellisere det, og sige: ’Det kender jeg godt, du må lige hjem og hvile dig et par timer.’ Men den går ikke. Disse ting skal tages alvorligt. Ellers kan funktionsniveauet ende med at blive forringet,” siger Inge Merete, og tilføjer, at det handler om at rådgive hele arbejdspladsen, ledelse såvel som kollegaer. 
At få afklaret om arbejdsfunktionen kan skrues sammen på en anden måde. Og hvornår det ikke kan lade sig gøre.

Neurofaglig bistand til eksterne samarbejdspartnere

Ved at oprette en særskilt rådgivningsydelse til eksterne samarbejdspartnere har Kommunikationscentret ønsket at lægge yderligere vægt på neurofaglig bistand til arbejdspladser, kommunale sagsbehandlere, støttepersoner mv. For arbejdspladsen omfatter rådgivningen bl.a. særlige hensyn i forhold til arbejdspladsens indretning, tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner og timer samt kommunikation.

Som særskilt ydelse tilbyder Kommunikationscentret også neurofaglig koordinering for at sikre sammenhæng i den enkeltes samlede livssituation. Koordineringen udbydes bl.a. i form af møder mellem kommune (herunder jobcentret), arbejdssted og Kommunikationscentret.

Supplement til kommunens egne tilbud

Kommunikationscentret udbyder koordinering og rådgivning som supplement til kommunens egne tilbud. Mange kommuner er i forvejen opmærksomme på behovet for at styrke den koordinerede indsats på hjerneskadeområdet. Flere kommuner har i den forbindelse ansat hjerneskadekoordinatorer og oprettet hjerneskadesamråd, som arbejder tværfagligt og tværsektorielt.

Dette er en positiv udvikling, som kan åbne op for nye samarbejdsrelationer, mener leder for Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade Anni Andreassen.

”Kommunens hjerneskadekoordinatorer arbejder på et forvaltningsniveau, de har så vidt vi ved ikke mulighed for at tage ud på den enkelte borgers arbejdsplads eller lave opfølgninger. Denne del kan de i stedet vælge at rekvirere af os. Inden for takstens rammer kan ydelserne kombineres til individuelle pakker, alt efter den enkelte kommunes ønske,” siger hun.

 

Tirsdag, 23. juni 2009

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter