×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

At arbejde med pårørende til apopleksiramte

{tekstblok_ved_indlejret_video}
I rehabiliteringen af apopleksiramte ser man de pårørende som en meget vigtig ressource. Pårørende skal rustes til at varetage den ramtes behov, og i pårørendetilbud ligger fokus derfor ofte på formidling af viden. Fx i form af undervisning om hjerneskaders karakter og virkning, kurser om sproglige vanskeligheder og informationer om sorg og krise. Men pårørende har også andre behov. På Kommunikationscentret er der oprettet en støttegruppe for pårørende, hvor relationer og samliv er i højsædet.

Af Inger Roed Sørensen, talekonsulent og Ellen Krabbe, klinisk psykolog - undervisere af pårørendegrupper i Kommunikationscentrets hjerneskadeafdeling

 

Par (colourbox)

Apopleksi rammer også de pårørende, som ofte oplever det svært at finde en balance mellem ”gamle” og nye roller i privatlivet. På den ene side forventes den pårørende at være systemets medhjælper og ressource. På den anden side skal den personlige og private relation til den ramte som ægtefælle, datter/søn eller forældre bevares.
For at imødekomme de pårørendes behov, har Kommunikationscentret etableret en støttegruppe for pårørende.

Om pårørendegruppen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikationscentret på tlf. 72 32 38 00.

Mål og indhold i arbejdet med pårørendegruppen

Der er grupper, der er etableret med henblik på at være vidensformidlende. Og så er der grupper, der har et mere terapeutisk indhold. I vores forståelse ligger en støttegruppe et sted imellem.
Vores fokus er lagt på at give de pårørende mulighed for at forholde sig til de menneskelige og relationelle aspekter i samlivet med den ramte.
Udgangspunktet er den erfarede daglige virkelighed og de nye udfordringer, som de pårørende stilles overfor.
Målet har været, at de pårørende får et bedre overblik over de oplevede problemer, når de udveksler erfaringer med hinanden. Og derfor et bedre afsæt til aktivt at udvikle egne mestringsstrategier.

Forløb i gruppesamtalerne

Den nuværende gruppe har en tilpas størrelse på 10 deltagere. I løbet af et halvt års tid mødes gruppen 8 gange á 2½ times varighed.
De første par møder blev brugt til at knytte gruppen sammen og finde fælles temaer på baggrund af den enkelte deltagers personlige historie.
Det har herefter været gruppeledernes opgave at samle op og rubricere overordnede temaer.
Omdrejningspunktet er de udfordringer eller livsopgaver, som den pårørende står midt i. Herfra udspringer de temaer, som gruppen vælger at tage op. I den tematiske oversigt (klik på nedenstående billede) kan du se de temaer, der især har været væsentlige for denne støttegruppe. Fx ”ændrede relationer til venner”, ”relationen til børnene” mv.
De efterfølgende samtaler i støttegruppen har været en kombination af de aktuelle emner, som de enkelte gruppemedlemmer har haft lyst til at tage op og de temaer, som gruppen i fællesskab havde udvalgt.

Plads til egne behov – et centralt tema

I løbet af møderne i gruppen har der været to hovedspørgsmål:
1) Er der noget, I har tænkt på siden sidst, som I gerne vil fortælle til gruppen?
2) Hvilke tanker har I om et aftalt tema fx relationen til venner og bekendte?
Et af de mest centrale temaer har været: ”Plads til min tid og mine behov”.
Det har vist sig, at netop dét at kunne drøfte de følelsesmæssige aspekter, har været betydningsfuldt. Dét at have mulighed for at sætte fokus på, hvordan man selv håndterer situationen og høre om andres tilsvarende erfaringer og strategier, har givet meget mening for gruppens medlemmer.
Ovenstående oversigt har endvidere støttet de pårørende til at kunne se deres situation i fugleperspektiv. En hjælp til at holde overblik i de mangfoldige problemstillinger og det kaos, som dagligdagen ind imellem byder på.

Gruppeprocessen

Der har været to gruppeledere tilknyttet støttegruppen - en psykolog og en talekonsulent. En tværfaglig tilgang til ledelse af gruppen har været hensigtsmæssig, idet vi har kunnet gøre brug af hver vores fagområder.
Gruppeledernes primære funktion har været at styre gruppeprocessen på en sådan måde, at de enkelte deltagere knytter forbindelse til hinanden ved at udveksle tanker og give hinanden feedback på de ting, der blev fortalt ved møderne. Det væsentlige i gruppens arbejde har således været de pårørendes egne bidrag og relationen mellem deltagerne.
Pointen er, at gruppelederne træder i baggrunden og skaber plads til deltagernes egen dagsorden.

Forløbet med pårørendegruppen er nu ved vejs ende, og de tilbagemeldinger, vi har fået fra gruppen er positive:


Støttegruppen har bidraget til…

at give den enkelte rum til at blive set og hørt på egne præmisser

at man som pårørende har haft mulighed for at dele og reflektere mere personlige tanker og erfaringer     med ligestillede

at man bedre kan sortere i og holde overblik over de forskellige typer af problemstillinger, som                 hverdagen byder

at man har fået idéer og kræfter til at mestre de svære situationer - også de konsekvenser af                   sygdommen, der ikke står til at ændre

 

Tirsdag, 1. april, 2008

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter