×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Sprogundervisning med ”livet som indsats”

{tekstblok_ved_indlejret_video}
På Kommunikationscentret har talepædagog Lise Witthaus indført den personlige historie, som metode i genoptræningen af nogle afasiramtes sproglige funktioner. Historierne bliver til ved computeren, og ved hjælp af underviserens støtte og vejledning finder eleverne langsomt vejen tilbage til sproget og med den en ny selvforståelse af egen kunnen.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Talepædagog Lise Witthaus bruger gerne computeren i undervisningen, men der bliver også, som her, skrevet i hånden. Al undervisning er individuelt tilrettelagt.

Hvordan ville det føles at række ud efter kaffen og pludselig ikke kunne huske ordet for kop? Når det man prøver at sige bliver til ”sort” snak, ligesom andres tale med et slag er uforståelig?
Situationen kan være svær at sætte sig ind i. Ikke desto mindre er det virkelighed for mange mennesker, der rammes af afasi efter en blodprop i hjernen. Afasi er græsk og betyder nedsat evne til at anvende sproget.

Fremmed for sig selv

Omgivet af en sproglig virkelighed han ikke forstår, føler den afasiramte sig let som en fremmed i sit eget land. Men det er ikke alene fortroligheden med omverdenen, der skal bygges op igen. At leve med afasi er en indre rejse, der også handler om at lære sig selv at kende på ny:
”Sproget spiller en vital rolle for hvem vi er. Pludselig ikke længere at kunne udtrykke sig, er som at miste en del af sin identitet og personlighed”, siger Lise Witthaus, talepædagog og underviser på Kommunikationscentret.

Livshistorier som tema

Når de sproglige funktioner skal genoptrænes, arbejder Lise ofte med livshistorier som tema. Hun mener, at der i fortællingen af den personlige historie genskabes en følelse af kontinuitet mellem fortid og nutid, mellem den man var og den man er.
”Man kan genoptræne afasiramtes sprog på flere måder. Jeg har aldrig brugt ret mange færdige materialer, men altid bedst kunnet lide at arbejde med folks eget liv. For den enkelte føles det mange gange mere meningsfuldt”, siger Lise, der samtidig peger på at denne indgangsvinkel til undervisningen også kræver mere af eleven:
”I virkeligheden er der jo nok nogen, der synes, det er nemmest at forholde sig til de mere skoleagtige opgaver, som jeg også bruger i min undervisning. Men hvis det er muligt forsøger jeg at få vedkommende til at gå ind i en mere reflekterende proces.”

Det personlige ordforråd

”At fortælle noget, der er betydningsfuldt for en selv gør, at sproget flyder lettere”, pointerer Lise. Og at bruge sit eget liv som grundlag for sprogtræning handler ikke udelukkende om bearbejdning af den ny livssituation. I lige så høj grad, mener hun, at det er væsentligt at opbygge et personligt ordforråd. Nogle ord og sproglige kontekster er vigtigere end andre, og hvis nogen fx elsker at sejle, er det den personlige ”sejlerhistorie”, der lægges vægt på.

Forudgående sprogtest

Arbejdet med livshistorierne foregår skriftligt og grunder sig på sproglige tests. ”Det er selvfølgelig ikke alle for hvem det egner sig at arbejde med livshistorier som et skriftligt forløb. Hos nogle er sprogfunktionerne hårdt ramt, og da er det bedre at bruge andre redskaber såsom billeder. Ved hjælp af tests afklarer jeg hvilke sproglige færdigheder, der er ramt og hvilke der er intakte,” forklarer Lise.

Individuel undervisning

Det skriftlige arbejde foregår på computer, men undervisningen er derudover meget individuel i forhold til hvilke sproglige funktioner, der trænes og hvordan.
Enten skriver eleven selv, eller også dikteres teksten for Lise, som skriver ordene ordret ned. Nogle skriver derhjemme og har nyt materiale med fra gang til gang.
Eleven læser teksten højt for selv at få øje på sproglige fejl, og sammen kigger de på de sproglige elementer såsom syntaks, stavning, tekstens mening og historiens sammenhæng.

Alle sprogfunktioner trænes

Der skelnes mellem impressive sprogfunktioner, som dét at læse og forstå sproget, og de ekspressive sprogfunktioner, som er personens evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt.
”Nogle ramte har, hvad der kaldes flydende afasi. De taler meget, men har svært at sætte struktur på den massive strøm af ord, der kommer. For dem handler den skriftlige træning om at fastholde den røde tråd ved at jeg spørger ind og guider undervejs. Andre kan have brug for at træne deres stavning eller ordmobilisering”, forklarer Lise.

Andre fordele

Med livshistorien som tema genoptrænes også andre kognitive områder i hjernen, såsom hukommelsen. At bruge computeren som arbejdsredskab hjælper også med at fastholde fokus og koncentration, mener Lise.
”Samtidig handler det om tilfredsstillelsen i at få et konkret anvendeligt produkt. Da det kan være svært for andre mennesker at finde tålmodigheden til at lytte, er det godt også at kunne formidle sin historie skriftligt”, siger hun.

Forskellige afsæt

Indtil videre har Lise haft flere undervisningsforløb med forskellige afsæt i den personlige historie. En har skrevet sin slægtshistorie, en anden skriver dagbog, en tredje har genopfrisket sine fortællinger fra en rejse i Asien.
Frede Ask valgte at fortælle om hvordan afasien har påvirket hans liv, de små sejre undervejs og dét ikke at give op. Hans motivation lå i at skrive sin livshistorie som en artikel. Artiklen publiceredes i HjerneSagens blad nr.4/2006 og kan også læses på vor hjemmeside – klik her.

 

Tirsdag, 16. januar 2007

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter