×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Pædagogik på nye flasker - Informations- og kommunikationsteknologi styrkede samspil på botilbud

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Da en gruppe pædagoger fra Bostedet Østerled i 2006 gik ind i et projekt om implementering af kommunikationsteknologi, var hovedformålet at facilitere og støtte beboernes muligheder for at udtrykke sig. Hvad projektgruppen ikke anede dengang, var, at de her 3 år senere ville se en helt ny dimension i deres samspil med beboerne.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Pædagog og Herborbruger.

I 2006 iværksatte Rønnebærgården på botilbuddet Østerled et kommunikationsprojekt i samarbejde med Kommunikationscentret i Hillerød. Rønnebærgårdens beboere skulle introduceres til informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Tanken var at få de svagest kommunikerende beboere til at formulere ønsker og behov samt give dem valgmuligheder og medindflydelse.

Socialt behov

Projektdeltagerne - Lisa Præbel, Eli Nesteby, Rie Martekilde, Lone Andersen og Kirsten Grønborg havde fra begyndelsen et fælles udgangspunkt: Uanset handicap har man som menneske et socialt behov og ønsker kontakt. Udfordringen for Rønnegårdens personale, med bistand fra den eksterne projektkonsulent, var:
1. At finde de redskaber og metoder, der var væsentlige for at stimulere og støtte den enkelte beboers mulighed for kommunikation og dermed mere selvbestemmelse; 2. At få viden om udvalgte programmer og værktøj, såsom internetmedier (Herbor og Skype), pictogrambiblioteker (Boardmaker) til bl.a. at lave kommunikationstavler og billedbøger på computer (Mediamixer).

Brug for hjælp til implementering af IKT?

Botilbuddet Østerled fik bistand fra Kommunikationscentrets Videns- og formidlingsenhed (VIFO) til at iværksætte deres IKT-projekt.
Læs mere om hvad Kommunikationscentret kan tilbyde din arbejdsplads.

Fagligheden i fokus

Men det skulle snart vise sig, at forudsætningerne for at kommunikationsteknologien skulle kunne give de ønskede resultater, også var et spørgsmål om noget ganske andet og mere grundlæggende end teknologiske kompetencer. Personalet blev i løbet af projektet klar over, at hvis de skulle nærme sig IKT’en, måtte de tage nye favntag med deres pædagogiske praksis og forståelsen af deres egen pædagogiske rolle. Som enkeltpersoner og som gruppe.
De månedlige projektmøder, hvor gruppen havde afsat en dag sammen med projektkonsulenten fra Kommunikationscentret, var fyldt med faglige refleksioner. ’Hvad siger jeg i samspillet med beboeren - hvad siger du? Og hvordan kan vi sammen finde en metode, som gør at beboeren bliver hørt og forstået?’, var spørgsmål, der blev ved med at vende tilbage.

Beboerne tager initiativ til kommunikation

Tre år senere er det stadig disse refleksioner, der fylder mest, og som har givet størst udbytte i relationen med beboerne.
”Beboerne er vokset på hver deres måde. De udtrykker sig tydeligere, enten verbalt eller med kropssprog. Og når vi spørger, får vi ikke bare et ”ja”, men et svar, som den enkelte faktisk har overvejet. Det er stort,” siger Rie Martekilde.
”Beboerne siger også til og fra, og de er blevet mere uafhængige af personalet,” supplerer Kirsten Grønborg.
Det skyldes ikke mindst indførelsen af billed- og symboltavler med dagens aktiviteter og personale. I hver enkelt beboers lejlighed hænger en individuel tavle, der gør beboeren i stand til selv at orientere sig om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Og det er ikke længere uhørt, at en beboer tager selvstændige initiativer i planlægningen. Med tavlens udskiftelige billeder er det let at bytte rundt på dagens program eller sætte andre billeder op.

Samvær ved computeren

Selv med de rette redskaber når man ikke længere, end hvad der er skabt grobund for i samspillet med beboeren. Ifølge personalegruppen skal årsagen til de positive resultater også hentes i det fokus, der er på beboerne takket være projektet. I en travl dagligdag er det i gåseøjne blevet ’legalt’ at afsætte individuel tid til beboeren til at hjælpe med at læse og sende e-mails i det specialtilpassede program Herbor eller kigge på digitale billeder fra sidste tur.
”I dette tidsrum behøver vi ikke tænke på alle de andre arbejdsopgaver, vi også skal nå, men kan lægge alt andet til side. Det øger muligheden for at opnå det nærvær, man gerne vil have sammen med beboeren. Beboerne kan udtrykke mange ting med de rigtige redskaber. Ikke mindst på grund af nærværet i samspillet,” tilføjer Lisa Præbel.
Kirsten Grønborg synes, at computeren er et godt udgangspunkt for en ligeværdig relation. Den udgør ”et fælles tredje”, noget beboeren og personalet kan være sammen om, forklarer hun. Eli Nesteby istemmer: ”At vi som personale havde en nysgerrighed overfor noget, der også var nyt og spændende for os, virkede afsmittende på beboerne.”

Én fælles gruppe, ét fælles mål

Projektet afsluttedes i 2008, men gruppen får stadig supervision af Kommunikationscentrets projektkonsulent. Pædagogerne er taknemmelige for, at de har haft en ekstern konsulent til at hjælpe sig med at samle trådene, få øje på fremskridtene i perioder af modgang og ikke mindst at blive rustet til at løse opgaven i fællesskab.
Deltagerne lægger ikke skjul på, at det til tider har været hårdt, men den indbyrdes forpligtigelse der ligger i projektarbejdet, opleves samtidig som positiv. Og som gruppe føler de sig langt stærkere nu, end tidligere.
”Det tvinger mig til hver dag at reflektere over: Hvordan har kontakten til beboerne været i dag? Der er stadig dage, hvor man har lyst at gemme sig lidt, fordi der er så mange andre ting, vi også skal tage os af. Men nu tør vi italesætte det. Vi er blevet mere ansvarlige over for det, vi gør,” siger Eli, som bakkes op af Rie Martekilde:
”Det er jo reelt, at vi ikke altid kan nå det hele. Og det skal respekteres. Men det er samtidigt også blevet legitimt at sige: ’Er der noget jeg kan gøre for dig, så du får tid til at prioritere kommunikationen højt?’ Vi er blevet klogere på hinanden, og vi ved hvordan vi bedst kan give hinanden støtte.”

Nordisk projekt

Som en udløber af projektet blev gruppen i 2007 udvalgt af Nordisk Velfærdscenter, som deltager i det fælles nordiske projekt ” Det gode samspil” med fokus på de svagest kommunikerende beboere. Projektet munder ud i en erfaringsrapport i slutningen af 2009.

 

Tirsdag, 23. juni 2009

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter