×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Kommunikationsteknologien blev skelsættende

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Det meste af sin barndom havde Simon været stærkt afhængig af de mennesker der kendte ham godt, for overhovedet at kunne gøre sig forstået. I dag kan Simons forældre tillade sig at give mere slip. Simon er blevet en ung mand på 20 år med egne ønsker og meninger, som han finder glæde af at give udtryk for ved hjælp af tilpasset computersoftware. Og med venner og et socialt netværk, han selv kan holde kontakt med.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Simon skriver mail ved hjælp af Herbor.

Kim og Tina Vesthald har inviteret til kaffe i deres hyggelige køkken i Nordsjælland for at fortælle om deres erfaringer med teknologi som støtte til kommunikation. Tankerne går tilbage til dengang kommunikationen med deres søn var betydeligt vanskeligere end i dag.

”Hele kommunikationen, da Simon var lille, handlede om at forstå hans behov,” husker Tina Vesthald. Blev Simon fx ikke præsenteret for mad, kunne han ikke selv give udtryk for, at han var sulten.

Simon er psykisk udviklingshæmmet, født med en fejl på det 22. kromosom. Han har en hørenedsættelse, taler meget utydeligt, og har nedsat kropsmotorik. Da Simon var 7 år, blev han af lægerne diagnosticeret til at være atypisk autist.

”I dag ligger Simon på et udviklingstrin svarende til fire, fem års alderen,” fortæller Kim Vesthald, Simons far.

Om Herbor

Herbor er et internetbaseret værktøj til kommunikation. Funktionerne er flere og kan tilpasses individuelt. Brugeren får et personligt log-in til en egen side med fx gæstebog, dagbog, kalender, skrivevenne-funktion og mulighed for at sende e-mails og billeder.

Læs mere om Herbor på www.flexsus.dk

Hjælp til at gennemføre et IKT-projekt?

Kommunikationscentrets Videns- og formidlingsenhed (VIFO) yder konsulentbistand til bo- og dagtilbud, der ønsker at implementere tilpasset og kompenserende informations- og kommunikationsteknologi. Læs mere her.

Ikke nok med lavteknologi

I børnehaven havde Simon forskellige konkrete, lavteknologiske redskaber til rådighed. Tekst og tegninger, billeder, tegn-til-tale, opslagstavle med boardmaker-symboler, kontaktbog, osv. Men da Simon blev ældre, blev også behovet for at kunne fortælle om oplevelser i dagligdagen større. Og det blev ikke bedre af, at Simon, da han var 13 år, flyttede hjemmefra:


”Vi savnede rigtigt kontakten til ham, den havde vi kun når han var hjemme og gennem hans kontaktbog. Han kunne jo ikke læse mails, og vi kunne slet ikke tale i telefon sammen,” fortæller Tina, som var ked af, at de ikke kunne forstå hvad Simon ville fortælle dem.

IKT-projekt

Alligevel var Kim og Tina Vesthald til en start en smule skeptiske, da Simon blev udtaget til at deltage i et IKT-projekt på botilbuddet Åbjerggård, hvor han den gang boede. Projektet handlede om at implementere Herbor, et internetbaseret kommunikationssystem for mennesker med kognitive handicap. Som andre børn, skulle også børnene på Åbjerggård have mulighed for at benytte internettet. Og, ved at sende billeder og e-mail, at udvikle den personlige kommunikation og fastholde sociale netværk.

”Jeg kunne slet ikke se at Simon skulle kunne komme til at skrive mails, han havde ingen fornemmelse for, hvad bogstaver var,” siger Tina.


Forældrene var også spændte på, om Simon ville fange idéen med e-post. Simon kunne fx lide at tale i telefon, men talte ofte bare med sig selv. Han kopierede blot den måde, som han havde set andre tale i telefon på. Holdt pauser og ”lyttede”, og kom med ”besvarende” indlæg. Hvordan ville han kunne forholde sig til internettet som kommunikationsredskab?

Men bekymringerne blev gjort til skamme. Simon er født med en påfaldende visuel hukommelse og evne til at se mønstre og sammenhænge, og det skulle vise sig være ham til gavn. Afgørende var også projektets pædagogiske ramme, mener Kim og Tina Vesthald.

Klar pædagogisk ramme for projekt

Pædagogerne havde på forhånd sørget for at lave klare aftaler omkring kommunikationen. En skemalagt time om ugen var afsat til at lære børnene at skrive mails og betjene Herbor. Og til hver undervisningsgang ventede som minimum én mail fra forældrene og tre fra de andre børn.
Samtidig havde børnene glæde af at se de mails, de sendte til hinanden, dukke op i den andens indbakke.

”Simons pædagog var meget god til at lytte til, hvad Simon ville skrive om. Og så har talemaskinen virkelig hjulpet ham. Disse gamle mails er meget vigtige, det er historiebøgerne. Han har fået dem læst op igen og igen, og kan dem udenad,” fortæller Tina.

Ordbilleder

Så snart Simon havde lært de enkelte ords betydning, memorerede han dem visuelt som ordbilleder. Han begyndte selv at eksperimentere med at sætte ordene sammen på nye måder. Og jo flere ord han lærte, jo mere præcist blev hans udtryk.


Mail fra Simon: mor far fredag otto cykle simon
Den 11. august 2005 var en stor dag. Da modtog Tina og Kim Vesthald Simons første udtrykte ønske i en mail, han selv havde skrevet.


Nogle år inden IKT-projektet havde Simon lært selv at benytte et digitalkamera. Og ligesom computeren blev det digitale kamera et banebrydende bekendtskab. I dag har han ca. 5000 billeder, og har sjældent problemer med at finde rundt i billedmapperne på computeren. Han vedhæfter selv billeder til sine mails og kommunikerer løbende fx med sin mormor og nogle af familiens venner, fortæller Kim Vesthald.


”Vi har oprettet hans kontaktpersoner med både billede og mailadresse, og så sender han mail til dem, han synes er relevante.”

Kommunikationen mindre sårbar

I dag bor Simon på bostedet Skovbrynet i Hillerød. Computeren og kameraet er flyttet med. At kommunikationen er blevet mindre sårbar og situationsafhængig er der utallige eksempler på.
Tina fortæller om den gang omkring påske, da Simon ihærdigt forsøgte at fortælle noget til en lærer med ordene: ”ty hare". Læreren ville jo gerne forstå og associerede straks til ’hare’. Som i påskehare. Men det var Simon ikke tilfreds med. Han hentede sit kamera, der var fyldt med billeder af hans store passion - færgen Tycho Brahe, der sejler mellem Helsingør-Helsingborg.
Og det er netop det, der er det gode med teknologien, mener Tina. At det, man skal bruge, er lige ved hånden. Simons tilegnelse af ordbilleder har udviklet sig til, at han nu selv går ind og googler de ord, han har lært at skrive udenad. På denne måde finder han frem til de billeder, han gerne vil have, og affotograferer derefter skærmbilledet med sit kamera.

Alt i en pakke

”Alt det med at klippe og klistre fra brochurer og aviser og fotos, det var jo ikke holdbart. For pludselig var alle billeder fra Tycho Brahe brugt op. Vi skulle hele tiden have et lager af de her ting. Det blev mere sårbart. Skolen havde jo heller ikke tid til at hjælpe med at klippe og klistre. For os blev Herbor en mulighed for at få både billeder, genkendelighed i bogstavsbrug, dokumentation og historik i en pakke,” siger Tina.

At tage fejl kan nogle gange være en dejlig ting. Og der er ingen tvivl om, at Kim og Tina Vesthald er stolte over deres søns fremskridt. ”Faktisk er vi der i dag, at vi har søgt om et skoleår mere, fordi Simon er blevet så dygtig til bogstaver,” siger Tina.

 

Tirsdag, 3. februar 2009

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter