×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Du og jeg skal bygge stilladset - Alternativ og Støttende Kommunikation til mennesker med kommunikationshandicap

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Kommunikation er grundlæggende for dét at være menneske. Men for et menneske med kommunikationshandicap er adgangen til et sprog ikke bare en selvfølgelighed. I private hjem, specialbørnehaver, specialskoler, ungdomsskoler, bo- og beskæftigelsestilbud mv. – overalt er vi hinandens rollemodeller og kommunikationsundervisere. Derfor er det vigtigt, at vi er vores kommunikation bevidst. Og at vi som samfund er med til at udvikle en kultur, hvor Alternativ og Støttende Kommunikation (ASK) anvendes.

Af Vibe Lund Jensen, konsulent i Videns- og formidlingsenheden, Kommunikationscentret

 

Lotte og Peter har en god snak. De får uundværlig støtte til samtalen af Peters talemaskine.

Hvordan lærte du at tale?

Vi lærer at tale ved at bruge det talesprog, vi konstant har til rådighed i vores omgivelser. I ”Folk og Røvere i Kardemommeby” (1955) lod Thorbjørn Egner en papegøje udtrykke det således: ”Hun lærer nok at tale, når hun snakker”. Helt fra fosterstadiet har vi haft rollemodeller omkring os - medmennesker og medier - som taler det sprog, de fleste af os begynder at imitere og bruge som byggesten til vores eget talesprog.

Mangel på rollemodeller og tilgængelige udtryksmuligheder

Mennesker med store kognitive og/eller fysiske handicap, som aldrig, eller i meget begrænset omfang, udvikler et talesprog, har ikke tilsvarende muligheder.

Erfaringen er, at vi som er fagpersoner og pårørende omkring dem, oftest nøjes med talesproget i kommunikationen. Vi er tilfredse med os selv, når vi husker at sænke talehastigheden og reducere sværhedsgraden, der hvor vi skønner det nødvendigt. Men dermed tager vi for givet, at den som har funktionsnedsættelsen, selv skal kunne oversætte omgivelsernes sprog-input til sine egne alternative udtryksmuligheder, fx kropssprog/mimik og billedudpegning. Uden rollemodeller!


input-output

 

 

 

Når det input, man får fra omgivelserne er tilgængeligt for en og direkte oversætteligt til ens eget ekspressive sprog, er man ligestillet med alle andre.

Hvad kan ASK være?

Ask er mange forskellige ting, fx:

- kommunikation via billeder og symboler

- tegn til tale

- struktureret partnerstøtte

- talemaskine

- it med særligt tilpassede programmer

 

Links:

www.hmi.dk
www.isaac.dk
www.isaac.no
www.vikom.dk

I dagligdagen er omgivelserne vant til at tolke og oversætte for den kommunikationshandicappede, og det er vigtigt i kommunikationen. Men vi har sværere ved at supplere vores tale med personens tilgængelige udtryksmuligheder. Gjorde vi det, ville vi opdage hvor begrænsede tilgængelige alternative/støttende udtryksmuligheder, vi stiller til personens rådighed.

Mange mennesker, der i begrænset omfang eller slet ikke udvikler talesprog, har langt bedre forudsætninger for at udvikle selvstændigt sprog, end omgivelserne giver dem mulighed for. De bliver derfor let overset og overtrumfet i kommunikationen.

Det hverdagslige og det faglige blik

I vores daglige samvær og kommunikation med disse mennesker bruger vi altid vores ”hverdagslige blik”. Heri rummes det umiddelbare, den sunde fornuft, den personlige dømmekraft, mavefølelsen og empatien. Dette blik er helt grundlæggende og uundværligt for samspillet og forståelsen.

Det andet blik - det faglige blik – skal gå hånd i hånd med det hverdagslige blik. Det faglige blik står for dokumenteret kundskab, viden, metodik, analyse og intervention. Det åbner vores øjne for, hvilke udtryksmuligheder, vi stiller til rådighed for kommunikationshandicappede mennesker. - Og hvilke muligheder, vi ikke stiller til rådighed endnu.
Ved at bruge det faglige blik får vi også viden om, hvordan vi kan hjælpe med at iværksætte og understøtte alternativ og støttende kommunikation. Kort sagt, hvordan vi kan bygge stillads omkring den handicappede, så han eller hun bedst muligt kan udtrykke sig frit og selvstændigt.

Hvad er alternativ og støttende kommunikation (ASK)?

Alternativ og Støttende (el. Supplerende) Kommunikation kaldes i forkortet form ASK. ASK svarer til det engelske AAC - Augmentative and Alternative Communication.


ASK er hele den samling af indsatser, der er nødvendige for at erstatte eller støtte et begrænset sprog i kommunikationen mellem mennesker: ASK handler om redskabet/det kommunikative system, der må etableres, for at det kommunikationshandicappede menneske kan få flere og mere selvstændige kommunikationsmuligheder. Dermed omfatter ASK ikke alene personen med kommunikationshandicap, men også personerne i dennes hverdagsmiljø.

Hvem har brug for ASK?

ASK er en nødvendighed for mennesker med store kommunikationsvanskeligheder. Det kan fx være mennesker med Cerebral Parese (spastiker), udviklingshæmning, autisme eller erhvervet hjerneskade.

Hvem har ansvaret for brugen af ASK?

Kommunikation er en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Og i henhold til FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som Danmark tilsluttede sig i 2007, er dét at være deltager frem for tilskuer i dag anerkendt som en menneskeret.


Men hvis man tilhører gruppen af mennesker, der behøver ASK, må man have nogen til at hjælpe sig med tilgængelige kommunikationsmuligheder.
”Nogen” er os alle sammen i fællesskab. Ansvaret ligger bredt hos såvel pårørende, fagpersonale, institutions- og skoleledere, som visitatorer og budgetterende politikere. Men det er de nærpersoner, som er tættest på det handicappede menneske i dagligdagen, som kan gøre den største forskel med deres indsats, for det er dem, der skal bygge det skræddersyede stillads om den enkelte.


Vi må alle skærpe vores hverdagslige blik og opdatere vores faglige blik - og lade de to blikke gå hånd i hånd, så de kan omsættes til kvalificeret handling – intervention.

Hvordan kommer vi i gang?

Der er mange måder at skaffe sig viden og komme i gang på. Læs mere via nedenstående links.

Se Kommunikationscentrets ydelser til bo- og aktivitetstilbud.

Se Kommunikationscentrets kurser.

 

Termerne ”det hverdagslige blik” og ”det faglige blik” er fra Per Lorentzen: ”Slik som man ser noen”, 2006

 

”Sproget er ikke noget man kan, fordi man har lært det.
Man kan det fordi man bruger det!”
(Anders Højen, Center for Børnesprog, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet)

 

Tirsdag, 2. september 2008

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter