×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Et sprog til Mick

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Diagnosen autisme er ofte svær at stille på et barn. Og hvis barnet desuden er født med et umiddelbart mere synligt udviklingshandicap, såsom Downs Syndrom, kan der gå lang tid før autismen opdages. Det er familien Dams erfaring.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

I mange år var familien Dams tilværelse kaotisk. Så snart deres ældste søn Mick var stået op, var det slut med husfreden.
Mick lavede sine egne regler, som han holdt meget fast på. Fx nægtede han at gå på toilettet med mindre, han havde husets katte med.

”Det var en lang kamp bare at få ham derud, tre katte skulle først hentes. Og så ville han ikke vaske sig, han ville ikke børste tænder, han ville overhovedet ikke derind,” fortæller Morten Dam, Micks far.

Da familien skulle til at køre, ville Mick ikke med i bilen, han stak af og gemte sig i haven. Han nægtede at gøre dét, han blev bedt om, og blev ofte vred og ked af det. Eller også trak han sig ind i sig selv. Mønstret gentog sig. Hver dag.

Hvad er PCS?

PCS står for Picture Communication System. Systemet består af tegninger, der illustrerer det, de skal være et symbol for.

Kommunikationscentret holder forskellige kurser med udgangspunkt i PCS.

Se kurser her.

Noget var galt

Mick er født med Downs Syndrom. Men ulig andre børn med Downs Syndrom, som kan leve et udmærket og socialt velfungerende liv, var Mick svær at komme i kontakt med. Micks forældre følte, at noget var galt, men anede ikke, hvad de skulle stille op, for at nå ind til Mick.

Tegn til tale-kurset, som familien var blevet tilbudt, da Mick var lille, var ganske vist møntet på at støtte kommunikationen med børn som Mick, som har et meget begrænset talesprog. Men det var som om, det ikke var nok.

”Mick blev irriteret, fordi vi ikke kunne forstå, hvad han ville. Og det var ikke altid han kunne vise, hvad det var,” forklarer Micks mor, Gitte Dam.

Det viste sig senere, at Mick havde brug for en helt anden slags støtte.

To afgørende skridt

Forældrene fortæller om to ting, der kom til at blive afgørende for Micks fortsatte udvikling.
Det første var et Boardmaker-kursus, som familien kom på for tre år siden, da Mick havde vist interesse for ugeskemaet, opbygget med symboler i PCS, i skolen.

Det andet gennembrud var i foråret 2007, da Mick af skolepsykologen blev henvist til tests og observation af læger fra børnepsykiatrisk afdeling. Resultaterne bekræftede forudanelserne – Mick havde mange træk, der pegede mod autisme.

Struktur ved hjælp af Social Story

På grund af Micks særlige vanskeligheder bevilgede kommunen ekstra vejledningstimer til familien. Ikke mindst var det vigtigt at lære, hvordan den struktur, som Mick så hårdt havde brug for, ville kunne skabes ved hjælp af PCS-symboler.

Der findes forskellige metoder. Af Kommunikationscentrets talepædagog, Susanne Møller, har familien bl.a. lært at opbygge små, enkle ramme-historier om det, der skal forklares. Historierne understøttes af PCS-symbolerne. Denne teknik går under begrebet Social Story - et redskab, der anvendes til at lære børn med autisme sociale færdigheder.

”Kat forbudt”-skilt

katte ingen adgang.

I dag ved Mick udmærket godt, at katte tisser i haven, og derfor ikke hører hjemme på toilettet. Men hvad der udadtil kunne minde om drillesyge, var i virkeligheden Micks forsøg på at skabe mening og struktur i en for ham ubegribelig verden. På toiletdøren har han en PCS symbolserie, der viser ”kat forbudt”. En billedfortælling som denne giver Mick en nøgle til omverdenens sociale koder, kort sagt - til at forstå hvorfor andre handler og tænker, som de gør. Fortalt på Micks præmisser.

Fremstillingen af symbolkort– et familieprojekt

Det er lidt af et arbejde at forsyne Mick med kort, for han vil konstant have brug for nye. Micks lillebror Niklas er en god hjælp. Han er dygtig til computere og laver alle kortene. Bagefter lamineres de af far Morten. I en kurv ved hjemmets køleskabsdør ligger allerede adskillige symbolkort, og de bliver hyppigt brugt. Helt fra morgenstunden.

”Vi har lavet kort, hvor der står, at han skal vaske sig med sæbe, børste tænder, vaskes og have creme på osv. På badeværelset lægger vi kortene op ved siden af vasken i den rigtige rækkefølge,” fortæller Gitte. Så ved Mick hvad han skal gå i gang med, og det hele forløber så let som ingenting.

13 timer for et bedre liv

Begge forældre er forundrede over, at 13 timers vejledning og brugen af simple remedier kan gøre en verden til forskel. Mick er gennem kommunikationen med symboler blevet en meget gladere dreng. Han tager flere initiativer og har mod på nye oplevelser.


”Når han ved, hvad han skal, kan han gå og glæde sig til det. Det har han aldrig gjort før. Men nu snakker han ikke om andet. Selv om vi også tidligere fx sagde at vi skulle besøge nogen, så har han ikke forstået, hvad det betød,” fortæller Morten.

Vedvarende støtte og et kærligt skub

Gitte og Morten Dam ærgrer sig selvfølgelig over, at svaret på deres søns vanskeligheder lod vente på sig. Håbet for fremtiden er, at støtten til kommunikation og brugen af dette grafiske symbolsystem altid får lov til at følge Mick. Så vil han udenfor familiens hjem kunne fortsætte med at gøre fremskridt og være aktiv, også sammen med andre.

Micks skole og SFO har i de timer, der var bevilget til Mick, fået indføring i Boardmaker. Og det har vist sig, at når Mick får valgmuligheder gennem billeder, så kan han sagtens forholde sig til, hvad han har at vælge imellem, og hvad han har lyst til.

”Han trækker sig ikke på samme måde, som han gjorde før. Han vil jo gerne ud og fx spille hockey, gynge og køre go-cart. Men hvis han ikke får tilbuddet, så vil han ikke. Han skal skubbes,” siger Morten Dam.

 

Tirsdag, 2. september 2008

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter