×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

”Kommunikationspas” hjælper svagtseende børn med begrænset talesprog

{tekstblok_ved_indlejret_video}
På Synscenter Refsnæs har børnene fået et nyt fag på skemaet: Kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med at arbejde med kommunikation med børn, der har et meget begrænset verbalt ekspressivt sprog? Og er det muligt at finde en fælles strategi for kommunikationsarbejdet i et center, der består af mange forskellige personalegrupper og helt forskellige børn? Videns- og formidlingsenheden rådgiver i projektet, der allerede tyder lovende.

Af Maria Lincke Jørgensen, projektkonsulent, Kommunikationscentret

I 2007 blev Synscenter Refsnæs pålagt et krav om øget undervisning af deres elever. Synscentret så dette som en mulighed for at kunne give sig i kast med ét af deres indsatsområder, nemlig kommunikation og kommunikationsunderstøttende hjælpemidler til de af institutionens børn, der udover synshandicap har multiple funktionsnedsættelser.

Refsnæs iværksætter kommunikationsprojekt

Synscenter Refsnæs ønskede at iværksætte et tværfagligt projekt, der samlede alle fagpersoner omkring barnet i et fælles arbejde med at sikre barnet bedst mulige kommunikationsbetingelser, hvad enten barnet er i sit hjem, sit fritidstilbud eller sin skole. Et ambitiøst projekt, men ikke umuligt.

Videns- og Formidlingsenhedens (VIFO) opgave var ved projektopstarten bl.a. at pege på ét kommunikationshjælpemiddel, der kunne medvirke til at skabe bedre kommunikationsbetingelser for de ca. 15 børn, der i første omgang er indtænkt i projektet.

Én løsning til mange udfordringer

Erfaringen i personalegruppen er, at det enkelte barn bliver mødt kommunikativt forskelligt, afhængigt af om han er hjemme, i skole eller SFO. Der bliver altså stillet meget høje krav til barnet, om at tilpasse sin kommunikation. Afhængigt af kontekst bliver barnets tegn eller lyde således tolket ét sted på én måde og et andet sted på en anden måde. Desuden er samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og kommunikationsmiljøer omkring barnet meget begrænset.

Og det betyder, at der ikke er noget klart billede af, hvordan ”de andre” håndterer kommunikationen omkring det barn, man forsøger at tolke.

Valget faldt på et kommunikationspas

Det stod klart, at det kommunikationshjælpemiddel, der skulle vælges skulle:
Sikre at barnet blev mødt på en kommunikativ ensartet måde, skabe samarbejde mellem forskellige faggrupper, skabe en bedre forståelse af barnets kommunikation, foruden naturligvis at bedre barnets kommunikation og kommunikationsmuligheder.
VIFO vurderede, at der rent faktisk var et kommunikationshjælpemiddel, der kunne vise sig nyttigt her - et såkaldt kommunikationspas.

Manual for kommunikation

Et kommunikationspas er en lille kommunikations-manual, som barnet altid bærer på sig. Passet indeholder korte og overskuelige vejledninger til barnets kommunikationspartnere. Kommunikationspasset kan indeholde meget forskellige emner, afhængigt af, hvad det er vigtigt at fortælle omgivelserne i mødet med barnet, og hvilke særlige kommunikationsbehov barnet har. Typisk indeholder passet til at starte med en kort præsentation af barnet, fx med et billede, en side om hvordan barnet kommunikerer, og en side om hvordan andre mest hensigtsmæssigt kommunikerer med barnet. I passet kan der også stå beskrevet, hvilke ting barnet interesserer sig for, betydningsfulde personer, diagnose etc.

Letter forståelse og koordinerer indsats

Et kommunikationspas kan gøre det muligt for barnet at blive forstået ”af fremmede” - også uden en tredjeparts tilstedeværelse. Passet fungerer som et supplement til barnets anden kommunikation. Ved hjælp af passet får omgivelserne en hurtig vejledning fra barnet selv, og kan møde barnet i dets behov, interesser og kommunikation. Passet kan også medvirke til, at omgivelserne får en fælles forståelse og en fælles strategi for kommunikationen med barnet.

6 måneders arbejde med pas

Personalet har med støtte fra VIFO efterhånden arbejdet med kommunikationspas i et halvt år. En væsentlig del af tiden er blevet brugt på at kortlægge det enkelte barns kommunikation, og inden længe vil enkelte børn have deres eget kommunikationspas. Der er stadig lang vej igen, før alle børnene i projektet har fået et kommunikationspas, og det er stadig hårdt arbejde at få alle børnenes nærpersoner til at anvende passene.

Resultaterne findes i processen

Dette til trods er det muligt allerede nu at sige, at personalets resultater er gode. Personalet har gennem projektperioden fået et struktureret fokus på barnets kommunikation - hvordan det kommunikerer og hvordan det er hensigtsmæssigt at kommunikere med barnet. Og denne viden er ikke længere indforstået. Nu deles og diskuteres viden aktivt på tværs af de involverede faggrupper. Selv om kommunikationspassene forhåbentlig vil vise sig gode at have i udviklingen af barnets kommunikation, er det tydeligt, at det er i processen, at de største resultater skal ses.

Lovende udsigter

Hvor langt Synscenter Refsnæs når i arbejdet med at forbedre børnenes kommunikationsmuligheder er svært at sige endnu, men VIFO’s vurdering er, at Refsnæs med den rette indsats og en fastholdelse af projektets betydning, kan nå rigtig langt.

 

Tirsdag, 1. april 2008

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter