×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Driller guleroden? - om kunsten at bruge tegn til tale

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Det er ikke sådan lige til at lave tegnet for gulerod. Det må kursisterne, som deltager i Kommunikationscentrets Tegn Til Tale-kurser, erfare. Tegnet for gulerod, som med pegefingeren vises med en ”skrællende” bevægelse over den anden hånds pegefinger, kan nemlig nemt forveksles med tegnet for at drille. Den afgørende forskel ligger i kroppens udtryk.

Artiklen bygger på et interview med talepædagog Susanne Møller om grundprincipperne for Tegn Til Tale og om hvad pårørende- og personalegrupper lærer på kurserne.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

 

Tegn for at drille.

”Hvis du er faret vild i Kina og skal spørge om vej, hvad gør du? Du tager jo nok kroppen til hjælp for at gøre dig forstået”, siger talepædagog Susanne Møller, som bruger eksemplet til at forklare det grundlæggende i Tegn Til Tale.

Ligesom tegnsprog for døve, tager tegnene i Tegn Til Tale udgangspunkt i efterligningen af en funktionel bevægelse. Man henviser ganske enkelt til en genstand ved at mime handlingen eller funktionen, fx spille guitar = guitar, skrælle gulerod = gulerod, osv.

Selvom tegnene er enkle at udføre, er det nemt at glemme, at hele kroppen skal med for at tegnet skal kunne forstås korrekt.

”Når man fx viser at noget er sjovt og dejligt, skal øjnene altså også smile", siger Susanne. ”Og tegnet for en gulerod, skal selvfølgelig laves som om man skræller - med nedadgående kropsbevægelse og blikket rettet mod ”guleroden”, tilføjer hun.

Kurser i Tegn Til Tale

Tegn Til Tale-kurser findes for såvel pårørende som pædagoger.
Se kurser her.

Sprogforståelsen fremmes

Disse naturlige tegn er noget af det første, der læres på Kommunikationscentrets grundkursus i Tegn Til Tale. Kurserne er for både pårørende og professionelle i kontakt med børn eller voksne uden talesprog eller med svært forståeligt talesprog.
De sproglige vanskeligheder kan bl.a. skyldes Downs Syndrom eller Cerebral Parese, to handicap, som endvidere indvirker på opfattelsen og forståelsen af det, der bliver sagt. Derfor er det nærliggende at arbejde bevidst med andre sanser end høresansen for at øge sprogforståelsen, der, hvor talen ikke slår til. Høresansen er ikke den eneste af vores sanser, der har indflydelse på sprogforståelse og begrebsdannelse. Såvel syn, lugt, smag og føling har betydning. Et gavnligt visuelt hjælperedskab kan netop være brugen af Tegn Til Tale.

Kurser i Tegn Til Tale

På Kommunikationscentrets kurser i Tegn Til Tale lægges vægten på den praktiske træning.

”Kursusdeltagerne sættes sammen parvis for at træne tegnene. Til formålet bruger vi bl.a. billedkort fra Billed-lotto eller Memory. For at gøre opmærksom på kroppen, laves øvelser som Gæt og grimasser. Og så synger vi. Tegn til sange er ikke kommunikationstræning, men en nem måde at lære tegnene på, eftersom man ved hvilke ord, der følger på hinanden”, siger Susanne, som tilføjer, at det er sværere at sætte tegn til den daglige dialog. Derfor får kursisterne yderligere dialogtræning i de følgende kursusgange.

"Et grundkursus består af tre eller fire gange tre timer, hvor vægten lægges på at udvide ordforrådet og træne sproglige nuancer.”

Supplerer talesproget

Også talen trænes. Deltagerne skal lære at tale langsomt og at udtale ordene tydeligt. Sætningerne må ikke være for lange, og hver sætning må højst rumme to tegn. Der sættes kun tegn til de ord, man ønsker at lægge vægt på i sætningen. For ord, hvortil naturlige tegn ikke kan bruges, hentes tegn eller måden at lave tegn på fra tegnsprog. Dog må tegn til tale ikke forveksles med tegnsprog.
”Formålet er ikke at erstatte talesproget, men at supplere det. Derfor har tegn til tale heller ikke sin egen grammatik, som tegnsprog har”, forklarer Susanne.

Tænk kreativt, vær systematisk

Men selvom tegn til tale ikke er et sprog, er det stadig vigtigt at være systematisk.

”I nærmiljøet må man være enige om hvordan et tegn ser ud og bruges. Ikke at man skal være bange for at kaste sig ud i at bruge tegn, det gør ikke skade. Men man skal være opmærksom på at tegn, der er improviseret i situationen, kan trænge til at blive justeret, også for at overholde den officielle standard. Det plejer ikke at være noget problem,” siger Susanne, som endvidere opfordrer kursusdeltagerne til at forsøge sig med forskellige kommunikationsformer:

”Behovene er meget forskellige. Fx er der børn, som også kan få glæde af at pege på et billede. Så kan man laminere billeder med tegn over et bestemt tema og sætte dem op der, hvor de naturligt vil bruges. Fx kan man på køleskabsdøren hænge ’mad-tegn’, som barnet kan pege på. Efterhånden som barnet lærer at kommunikere ved hjælp af billederne, tilføjes håndtegnene. For det er jo godt at kunne bruge sine hænder og krop til at gøre sig forstået, uanset om der skulle være et billede tilstede af det, som man vil fortælle om.”

Førte Tegn Til Tale

Dette, at kommunikationen tilpasses den enkeltes formåen er, ifølge Susanne, afgørende:

”Det er ikke alle med sproglige vanskeligheder, der straks kan gå i gang med at lære tegn til tale. Er der tale om opmærksomhedsforstyrrelser opfattes tegnene ikke som tegn. Det må læres. Måden at gøre det på, er at tage fat i personens hænder og føre dem. Fx når et barn rækker ud efter mælken, tager man fat i barnets hænder, laver tegnet med dem og spørger: ”Mælk?” De næste gange forsøger man med at give mindre hjælp og til sidst vil barnet kunne lave tegnet selvstændigt."

Teknikken, som er hentet fra døvblindeområdet, kaldes førte Tegn Til Tale.

Skab platform for kommunikation

Eksemplerne ovenfor viser, at der skal opmærksomhed og opfindsomhed til for at skabe den platform, som gør kommunikationen med den talehæmmede mulig.

”Mennesker, der ikke svarer på kontakt, er oftest ikke vant til at blive forstået. Og den som ikke bliver forstået, giver op. Det gælder både børn og voksne. Selvom årsagen sjældent er mangel på god vilje hos omgivelserne, er apati stadig en typisk konsekvens af en misforstået kommunikation,” siger Susanne.

Den som bliver forstået, får til gengæld lyst til at sige mere. Og Susanne opfordrer især forældre til børn med sprogforsinkelser til at lave en mappe, hvori de små skridt, der fører frem til barnets tilegnelse af et bestemt tegn, skrives ned.

”For nogle går det hurtigt, for andre langsommere. Men små fremskridt er også fremskridt”, siger Susanne og pointerer, at det aldrig er for sent at træne kommunikationen.
”Jeg har oplevet mange, hvor det er lykkedes at gøre sig forstået, også voksne.”

 

Læs mere om tegn til tale:

På norsk:

Tetzchner, Stephen von (2002): Alternativ og supplerende kommunikasjon, Gyldendals Akademisk forlag, St. Olavs plass, N 0130 Oslo. ISBN 82-05-30444-0

Tetzchner, Stephen von: Habilitering. Gyldendals Akademiske forlag. ISBN 82-05-20046-7

Tetzchner, Stephen von: Barns Språk. Gyldendals Akademiske forlag. ISBN 82-417-0247-7

 

Ordbøger:

Dansk Tegn Ordbog udgivet af Dansk Døves Landsforbund
ISBN 87-981812-7-0

Tegn til børn udgivet af Døves Center for Totalkommunikation
ISBN 87-981812-7-0

Madtegn udgivet af Døveskolernes Materialecenter.
ISBN 87-89777-50-6

Bøgerne kan bestilles hos boghandleren.

 

CD-rom:

Basistegn – en ordbog med videoklip på CD-Rom, Døveskolernes Materialecenter, 1998.
Bestilles hos DM, tlf. 98 14 30 66 eller 98 14 30 88 .

Tegn ClipArt – tegnede tegn, som kan indsættes i andre Windows programmer. CD-Rom Døveskolernes Materialecenter

Tegn Til Tale. CD-Rom ordbog med videoklip. Steen Cnops Rasmussen. Cnops Consult 2005. Bestilles på www.tegntiltale.dk

 

På nettet:

www.nettegnsprog.dk Netsted med videoklip, hvor man kan skrive og bede om tegn, der mangler. Abonnement over nettet.

 

Tirsdag, 5. september 2006

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter