×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Er det vigtigt med sorgplaner på specialtilbuddene?

{tekstblok_ved_indlejret_video}
- Ja, er meldingen fra rundbordssamtale med fagfolk Kommunikationscentret har i et projektsamarbejde med Kræftens Bekæmpelse iværksat et projekt, der har til formål at få sat sorg på dagsordenen i specialtilbud for mennesker med betydelige funktionsnedsættelser. Erfaringerne fra projektet skal udmøntes i sorgplaner, vejledningsmateriale og en pædagogisk ”værktøjskasse” med forslag til konkrete kommunikationsredskaber.

Af Hanna Fritzson, kommunikationsmedarbejder, Kommunikationscentret

Dødsengel.

Mennesker med betydelige funktionsnedsættelser er på flere områder særligt sårbare. Udsigten til en forkortet levetid, et skiftende nærmiljø, hvor primære støttepersoner rejser, og for nogen oplevelsen af at være ”anderledes”. Alle eksempler på livsbetingelser, der kan udløse sorg, som kan være svær at give udtryk for. I sær for et menneske, der har sproglige begrænsninger.
Alligevel er det forholdsvis få specialtilbud, der har fokus på sorg i form af værktøjer og metoder for sorghåndtering. Det viser en telefonundersøgelse, foretaget af Kommunikationscentret og Kræftens Bekæmpelse. Iblandt 100 tilfældigt udvalgte bosteder havde blot 30 en nedskreven handleplan for sorghåndtering.
Og det giver anledning til eftertanke.

Om projektet

Rundbordssamtalen følges op af yderligere vidensindsamling på udvalgte bosteder, vekselvis gennem interviews og prætest . Vejledningsmateriale samt kommunikations-værktøjskasse udvikles sideløbende. Materialet formidles, og projektet afsluttes med en rapport og en konference i efteråret 2009.

Om Kræftens Bekæmpelses sorgplaner
En sorgplan skal sikre, at børn der mister en forælder, en klassekammerat eller måske en lærer får den nødvendige støtte til at bearbejde sorgen.
Læs mere på www.cancer.dk/omsorg

Download værktøjskasse her - om samtale om sorg og udarbejdelse af sorgplaner.

Rundbordssamtale om sorg på specialtilbud

I oktober måned inviterede Kræftens Bekæmpelse og Kommunikationscentret til en rundbordssamtale med særligt udpegede ressourcepersoner, alle med erfaringer med sorgbearbejdning. Formålet var at indsamle viden om god praksis på området, og få bud på, hvad der skal indtænkes, når man vil støtte mennesker med betydelige funktionsnedsættelser og begrænset sprog i at bearbejde sorg og tab.
Ti ressourcepersoner mødte op. Det var pædagoger og ledere af dag-/botilbud, to præster, to psykologer, en talepædagog samt en pædagogisk konsulent på området. Nogle havde, udover deres professionelle virke, også kasketten som pårørende. Derudover deltog Jes Dige pædagogisk-psykologisk konsulent fra Kræftrådgivningen i Aalborg.

Sorgplaner – fordi sorg er en del af livet

I Kræftens Bekæmpelse har man gennem mange år arbejdet med at udarbejde sorgplaner til brug i folkeskoler og i førskolen. Jes Dige fortæller til rundbordssamtalen om sine erfaringer fra arbejdet med sorgplaner, at vi voksne gør børnene usikre på sig selv og deres iagttagelser, når vi benægter, at vi er kede af det. Vi forsøger at skåne børnene fra vores smerte, men de opfatter stemninger og genkender udtryk af sorg. Selv når sorgen forsøges skjult. Og det kan vi tage ved lære af, også på specialområdet, mener han.
De øvrige deltagere er enige. Sorg rammer også personalet, og det handler om at være opmærksom på sin sorg. At turde se den i øjnene, når den rammer, og derved skabe en kultur, hvor sorg ikke gøres til en sygdom, man ikke må tale om, men noget ganske naturligt. En del af livet. Sorgplaner kan være med til at fremme en større observans og åbenhed omkring sorg.

Udadreagerende adfærd kan bunde i sorg

Følelser knyttet til sorg udtrykkes forskelligt. Og for det professionelle nærmiljø omkring et menneske med udviklingshæmning, er det i sær vigtigt at være sig bevidst om egne forventninger til, hvad det vil sige at sørge.
”Mennesker med psykisk udviklingshæmning reagerer i et andet tempo, og ofte på andre ting, end vi andre gør. Det bliver vi nødt til at forstå,” siger cand. psyk. Tove Svendsen, en af landets få psykologer, som professionelt beskæftiger sig med mennesker med udviklingshæmning. Ifølge Tove Svendsen er der i alt for høj grad en medicinsk og psykiatrisk tilgang til målgruppen. Hun refererer til udenlandske undersøgelser der viser, at 50–60 % af den udadreagerende adfærd bunder i sorg, men diagnosticeres som sygdom, og behandles med piller.

Praksis der virker

Fortællingerne fra rundbordssamtalen vidner om, at selv mennesker med meget få udtryksmuligheder kan blive mødt i deres sorg, og få mulighed for at sætte ”ord” på de svære følelser. At se sorgen hos den anden er blot en første forudsætning. Herudover kræves tilgængelige redskaber og metoder, der er tilpasset målgruppen.
På ”Landsbyen Sølund” i Skanderborg har man gode erfaringer med bl.a. at indføre fælles ritualer for at fastholde en følelse af sammenhæng og tryghed. Her er udsyngning, hvor beboerne får mulighed for at tage personligt afsked med den afdøde, en måde at relatere til døden på. Botilbuddene arbejder også aktivt med kommunikation på baggrund af mindebøger, sat sammen af billeder og udklip. Det kan være en afdød beboers livshistorie – eller i forhold til et personale, der er rejst.
Kunstterapi og ”sand play” anvendes også som middel til at bearbejde sorg. Og sansestimulering, som er beroligende og lindrende. På botilbuddet på Anna Anchersvej i Helsingør tilbydes beboerne bl.a. massage.

Kommunikation efter sprogniveau

I spørgeskemaundersøgelsen angav 57 % af de adspurgte botilbud, at de anvendte piktogrammer i kommunikationen med beboerne. Visuel støtte bruges typisk i forhold til mennesker med begrænset talesprog. Dog kan der være grund til at tro, at flere bosteder har beboere, der ville have gavn af visuel støtte i kommunikationen.
Kommunikationscentrets talepædagog Sanne Christiansen arbejder med sprogafdækninger på specialområdet. Til rundbordssamtalen fortæller hun, at det er let hændt, at bostedet overvurderer den enkeltes sprogforståelse. Det sker når spidsfærdigheder, knyttet til en specifik situation, bruges som målestok for personens samlede kompetencer.
At få tilvejebragt et retvisende billede af det sproglige udviklingstrin er nødvendigt. Ellers risikerer kommunikationen at slå fejl, og det kan lede til kedelige misforståelser. Som en deltager påpeger, rummer sproget mange faldgruber, vi ikke altid er klar over: 
”Hvad betyder det, når vi siger ’Han sov stille ind’? – Tør man så lægge sig at sove? - eller ’Han gik bort.’ – Hvor gik han hen? Kommer han tilbage? osv”

 

Tirsdag, 4. november 2008

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter