×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Hvad kan "Projekt God Praksis" gøre for metodefriheden?

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Frit metodevalg sikrer ikke i sig selv kvaliteten i udredning, undervisning og vejledning af borgere med tale-hørevanskeligheder. Det er tanken bag de tværamtslige vejledninger på tale-høreområdet, hvor sigtet ikke er rettet mod at begrænse metodefriheden, men at sikre at valget af metode bliver taget på et kvalificeret grundlag. De første vejledninger omhandler udredningsområdet og er resultatet af "Projekt God Praksis", et landsdækkende ATHS- samarbejde.

Af Helle S. Jørgensen, hørekonsulent, Kommunikationscentret

 

Malet af Ann Marie, Kommunikationscentrets malehold for afasiramte.

På det tale-hørepædagogiske område forventer man, at der i den kommende tid vil komme større og større fokus på dokumentationen af vores ydelser: Virker vores metoder efter hensigten? I hvor høj grad kan de tilgodese borgerens behov for at få afhjulpet eller kompenseret en funktionsevnenedsættelse? Som tale-hørepædagog har det været almindeligt, at man selv har valgt sin metode til undervisning eller vejledning af borgeren. Dette metodevalg har reflekteret erfaring, teoretisk viden og måske også i nogen grad ”hvad plejer vi at gøre”.

Malet af Ann Marie, Kommunikationscentrets malehold for afasiramte.

Det er derfor ikke sådan, at metodefriheden i sig selv sikrer, at vi anvender de rette metoder overfor borgeren.

Den gode udredning

I løbet af 2006 har flere specialer indenfor det tale- hørepædagogiske område fået udarbejdet vejledninger til udredning under Projekt God Praksis. Disse vejledninger fastlægger, hvorledes en udredning af fx en dysartri skal være. Vejledningerne er blevet til i arbejdsgrupper, der har indsamlet viden fra egen praksiserfaring såvel som fra teoretiske tekster om den gode udredning. Vejledningerne er således det bedste bud på, hvordan man udfører en god udredning, hvad der er praksiskonsensus omkring og hvad man finder beskrevet i litteraturen.
Institutionerne under Amternes Tale-HøreSamråd (ATHS) har forpligtet sig til at implementere vejledningerne og spørgsmålet er, hvad disse vejledninger betyder for den enkelte tale-hørepædagogs metodefrihed.

Vejledningerne og det fri metodevalg

Vejledningerne peger især på områder, som en god udredning bør afdække og i mindre grad på, hvilken metode udredningen skal udføres efter. Dette betyder, at de foreliggende vejledninger indenfor "God Praksis"-projektet måske ikke umiddelbart sætter metodefriheden under pres. Omvendt peger hver enkelt vejledning meget stringent på en række emner, som en udredning skal indeholde og i visse tilfælde også på testmaterialer, som skal anvendes. Det kan i sig selv betyde, at den metode og det materiale man bruger i sin udredning i mindre grad kan vælges frit.

Metodevalg på informeret grundlag

I den tale- hørepædagogiske verden findes der ganske mange beskrevne metoder og tilgange til de forskellige kommunikative problemstillinger, borgeren har. De fleste tale- hørepædagoger har foretaget deres metodevalg ud fra en vægtning af egne og kollegers erfaringer, institutionens hidtidige praksis og teoretisk viden erhvervet gennem uddannelse og efteruddannelse. Metodefriheden er samtidig det begreb, der i høj grad sikrer, at tale- hørepædagogen selv kan planlægge og udføre sit arbejde. Valget af en metode er derfor også ofte fravalget af flere andre metoder.
De udarbejdede vejledninger under "Projekt God Praksis" kan ses som en håndsrækning til dette valg og fravalg. Vejledningerne peger på kerneartikler, der beskriver forskningsarbejde på området. Det giver den enkelte tale-hørepædagog mulighed for selv at opsøge yderligere viden og holde sig ajour i det teoretiske felt. Tale-hørepædagogens valg kan derfor foretages på et informeret grundlag, og tilvalg og fravalg af metoder kan begrundes i mere end den enkeltes erfaring eller institutionens praksis.


Læs mere om vejledningerne og "Projekt God Praksis":

Vejledning skal give grundigere høre-udredning, 6.6.2006

 

Tirsdag, 7. november 2006

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter