×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Vejledning skal give grundigere høre-udredning

{tekstblok_ved_indlejret_video}
En arbejdsgruppe har i løbet af foråret 2006 udarbejdet en vejledning for udredning af voksne borgeres hørevanskeligheder. Arbejdsgruppen er nedsat under ”Projekt God Praksis”, og vejledningen er en af de første ud af et antal specialespecifikke vejledninger, der omhandler udredning af funktionsevnenedsættelser hos borgere med kommunikationshandicap.

Af Helle S. Jørgensen, hørekonsulent

 

(modelfoto)

Vejledningen skal gøre det muligt for hørepædagoger og hørekonsulenter konkret og præcist at udrede en borgers hørevanskeligheder. Den spørger bl.a. til: Hvad er borgerens mulighed for at udøve de aktiviteter, han har behov for? Hvordan er mulighederne for at deltage i dagliglivet?
Det kan for eksempel være at høre sin dørklokke eller at deltage i samtalen under familiesammenkomster i hjemmet. Vejledningen fokuserer også på ting i borgerens omgivelser, der har indflydelse på hørevanskelighederne.

Klar sammenhæng mellem udredning og tilbud

Udredningen er et vigtigt redskab for den senere visitation til et specialpædagogisk tiltag. Og under arbejdet med vejledningen blev arbejdsgruppen hurtig klar over, at der skal være en sammenhæng mellem de problemstillinger, udredningen peger på og de senere tilbud om vejledning, rådgivning og undervisning. Samtidig skal hørekonsulenten på baggrund af udredningen kunne præcisere, hvordan resultaterne af en eventuel undervisning senere kan evalueres. Det stiller selvfølgelig krav til, hvordan udredningen gennemføres praktisk, hvad skrives ned osv.

Om arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens deltagere er udvalgt af ”Projekt God Praksis” mellem ansatte på ATHS’s institutioner (Amternes Tale-Høre Samråd).
Gruppen har bestået af: Susanne Nemholt, Audiologopæd fra Københavns Amt. Jan Hoedt, specialkonsulent fra Vejle Amt, Lars Søltoft, Hørepædagog fra Nordjyllands Amt og Helle S. Jørgensen, Hørekonsulent og audiologopæd fra Frederiksborg Amt.

Få detaljerne med ved hjælp af ICF

Også detaljeringsgraden af problemstillingerne er vigtig. Det er ikke nok at definere borgerens hørevanskeligheder - man må afdække og udrede i hvilke situationer vanskelighederne opstår og i hvilke sammenhænge.
Her er ICF (International Classification of Functioning) et godt redskab. ICF er en klassifikationsmodel, der kan bruges som referenceramme, når man taler om funktionsevnenedsættelser, som fx en hørenedsættelse.
ICF giver mulighed for at definere vanskeligheder på kropsniveau (fx tale, sprog, hørelse og syn) og vurdere funktionsevnen i forhold til aktivitet og deltagelse. Med ICF kan man også bedømme omgivelsernes betydning for en funktionsnedsættelse og, endelig, få et bud på hvilke personlige faktorer, der har betydning for en persons funktionsevne.

Situationer hvor hørevanskelighederne opstår

Vejledningen giver hjælp til at udrede, hvor vanskelighederne opstår ved at bruge ICF-betegnelserne aktivitet og deltagelse. Betegnelserne dækker over
- aktiviteter, som en borger med hørevanskeligheder kan have svært ved, fx at høre fjernsynet
- situationer, der er svære at deltage i på grund af hørevanskeligheder, fx at deltage i sociale sammenhænge såsom familiemiddage.

Omstændigheder med betydning

Vejledningen viser også hvordan man udreder de omstændigheder, som har betydning for hørevanskelighederne. Faktorer i omgivelserne eller hos personen selv kan have betydning for, hvor svært det er at høre i en given situation.
En person kan fx have vanskeligheder med at høre, hvad ekspedienten i en bestemt forretning eller type forretning siger. Men i rolige omgivelser, hvor der kun er 2 eller 3 personer til stede kan samme person udmærket høre, hvad der tales om.
Denne person har altså specifikt problemer med at deltage i en kommunikation i en forretning, hvor der er meget baggrundsstøj og måske dårlig akustik.

Vejledningen som tjekliste

Hørekonsulenten, der foretager udredningen, kan bruge vejledningen som en tjekliste til at vurdere, om man har fået spurgt ind til alle de områder, som kan volde vanskeligheder.
Vejledningen peger på en hel række specifikke situationer på aktivitets- og deltagelsesområdet og indeholder også en række specifikke omgivelsesfaktorer, som kan have betydning for, hvilke hørevanskeligheder man har. Både akustik og belysning og støtte fra pårørende betyder meget for, hvordan en hørehæmmet opfatter sine hørevanskeligheder i bestemte situationer.
Der er også en tjekliste i forhold til personlige faktorer, som også betyder meget i forbindelse med vurdering af hørevanskeligheder. Hvordan tackler man typisk problemerne, og hvor motiveret er man til at gøre noget ved dem?

Endelig indeholder vejledningen selvfølgelig også en tjekliste til, hvilke spørgsmål, der skal afklares vedrørende kroppens funktion og anatomi. Hvordan fungerer synet? Hvordan er finmotorikken?

Anbefalinger

Udover anbefalinger til, hvordan man afdækker hørevanskeligheder bedst muligt indeholder vejledningen også en række andre anbefalinger. Den peger på de kompetencer, der er ønskelige hos talehørepædagogerne og anbefaler en ensretning af terminologien vedrørende graduering og klassifikation af et høretab.

Hvordan kommer vi videre?

Vejledningen er udarbejdet for at sikre en god og præcis udredning af den enkelte borgers hørevanskeligheder. Og det er arbejdsgruppens håb, at de ansatte på høreinstitutter og hørepædagogiske afdelinger rundt omkring i landet vil byde vejledningen velkommen og bruge den som et redskab i deres fremtidige arbejde.
Udredningen fremlægges nu for styregruppen for ”Projekt God Praksis” og sendes derefter ud til høring på institutionerne under ATHS.

Læs om "Projekt God Praksis"i artiklen:
Kommunikationscentret arbejder med ICF, 8.11.2005

Læs om ICF i artiklen:
Kommunikationscentret arbejder med ICF, 8.11.2005

 

Tirsdag, 6. juni 2006

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter