×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 985
Udskriv

Kommunikationscentret arbejder med ICF

{tekstblok_ved_indlejret_video}
Kommunikationscentrets ledelse og medarbejdere arbejder lige nu på at implementere WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Klassifikationsmodellen skal bruges i hverdagens arbejde med børn og voksne med tale-, læse-, høre- eller synsvanskeligheder og denne intensive og daglige anvendelse af ICF er, så vidt vi ved banebrydende på det specialpædagogiske fagområde.

Af Anni Andreassen, projektleder og Marie Sonne Kristensen, afdelingsleder

 

Sundhedsstyrelsen har oversat og udgivet den danske udgave af WHO's klassifikationsmodel ICF i 2003.

Allerede i 2003 blev det besluttet, at Kommunikationscentret skulle implementere WHO’s internationale klassifikation ICF. Siden da har centret nedsat en ICF-projektgruppe, der arbejder med, hvordan ICF skal anvendes, ligesom alle medarbejdere har læst om og så småt er begyndt at arbejde med ICF-modellen. Lige nu fokuserer vi på arbejdet med at få brugen af ICF ind i det daglige arbejde med Kommunikationscentrets brugere.

ICF er mere end klassifikation

ICF er en international klassifikationsmodel udviklet af WHO og udgivet i maj 2001. Den er oversat af Sundhedsstyrelsen i oktober 2003 og hedder på dansk: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. ICF er en klassifikation af de konsekvenser en sygdom kan få, dvs. en klassifikation af helbredsrelaterede forhold og deres betydning for funktionsevnen i den enkeltes liv.
ICF er opbygget i tre hovedområder, der indgår i et dynamisk samspil, der påvirker hinanden gensidigt:

Sundhedsstyrelsen har oversat og udgivet den danske udgave af WHO's klassifikationsmodel ICF i 2003.

- Kroppens funktioner og anatomi, f.eks. tale, sprog, høre og syn

- Aktivitet og deltagelse, som dækker alle de aktiviteter en person kan tænkes at udføre og deltage i i dagliglivet og samfundslivet, f.eks. kommunikation i forskellige situationer

- Kontekstuelle faktorer, dvs. personlige og omgivelsesmæssige faktorer.

Men ICF er ikke kun et klassifikationssystem, der opdeler funktionsevne, funktionsevnenedsættelser og helbredstilstand i koder og sværhedsgrader. ICF definerer også et handicapsyn, hvor fokus er på de begrænsninger i aktivitet og deltagelse, som funktionsevnenedsættelsen medfører for den enkelte, frem for på diagnose, art og grad af funktionsevnenedsættelsen, som man traditionelt har fokuseret på. Og så kan ICF bruges som et standardiseret sprog til kommunikation mellem faggrupper.

ICF på Kommunikationscentret

De mange mulige måder at arbejde med ICF på bliver tydelige, når man går i dybden med brugen af ICF. Projektgruppen fik derfor som opgave at beslutte med hvilket formål og på hvilket niveau ICF skal anvendes i det daglige arbejde med brugerne og at stå for implementeringen af ICF på Kommunikationscentret. Vi vælger at bruge ICF af flere grunde:

- fordi Danmark som medlem af FN er forpligtet på at anvende WHO’s klassifikationer, og det derfor er naturligt at Kommunikationscentret, som mange andre inden for sundheds-, social- og undervisnings områderne tager udfordringen op.

- fordi ICF er et standardiseret sprog, der giver ledelse, talepædagoger, teknologi-, høre- og synskonsulenter mulighed for at kommunikere med samarbejdspartnere, både internt og eksternt, ud fra en fælles forståelsesramme.

- fordi ICF kan systematisere det specialpædagogiske arbejde på tværs af afdelingerne fra en sag henvises til den henlægges: øget brugerdeltagelse, bedre udredning, mere ensartede beskrivelser, mere fokus på ressourcer frem for begrænsninger, mere præcise individuelle mål ift. aktivitet og deltagelse, mål der skal sættes sammen med borgeren og pårørende med afsæt i deres behov, og bedre evaluering af effekten.

Vi har besluttet, at vi i første omgang kun bruger ICF som referenceramme for de specialpædagogiske opgaver i alle afdelinger (i arbejdet med både børn og voksne). Brugen af ICF som klassifikation med scoringer af items mv. tager vi stilling til, når ICF modellen og tankegangen er implementeret i de forskellige funktionsgruppers daglige udredningsarbejde.

Endelig igang

Den 7. oktober var dagen hvor projekt ”ICF i det daglige arbejde” for alvor blev skudt i gang for medarbejdere og ledelse. Frem til december skal alle funktionsgrupper arbejde på en fælles systematik og et fælles sprog på baggrund af ICF. Hver gruppe skal tilpasse projektgruppens udkast til udredningsskemaer til netop deres område. Bl.a. diskuteres problemerne i at adskille aktivitet og deltagelse og hvordan skemaet skal bruges sammen med brugeren og de pårørende. Og ikke mindst præcist hvad det er, vi som undervisere har behov for at vide og hvordan vi spørger ind til det. I slutningen af februar 2006 skal skemaerne ligge klar til afprøvning i elektronisk form i vores klientsystem. Der er nedsat en sparringsgruppe med en repræsentant fra alle funktionsgrupper. Sparringsgruppens opgaver er løbende at give ledelsen inspiration og være ”kritiske venner” ift. formidlingen, iværksættelsen, implementeringen og evalueringen af ICF-processen.

Målet er, at alle talepædagoger, høre- og synskonsulenter fra foråret 2006 udreder alle brugeres syns- og kommunikationsvanskeligheder ved hjælp af et ICF-baseret udredningsskema Skemaet fokuserer på de begrænsninger funktionsevnenedsættelsen har fået for den enkelte i relation til aktivitet og deltagelse og på betydningen af eventuelle fremmende og begrænsende forhold der ligger i borgerens omgivelser, det kan være fysiske forhold, pårørendeopbakning o.a.. Men fokus skal i høj grad være på ressourcerne hos brugeren og i omgivelserne.

At vælge et ensartet udredningsskema har flere fordele for både borgere og samarbejdspartnere: En skemabaseret udredning vil sikre at alle borgere, der er i kontakt med Kommunikationscentret pga. behov for specialpædagogisk undervisning, rådgivning eller vejledning, får en ensartet og systematiseret udredning, med fokus på deres subjektive og aktuelle behov, uanset hvilken underviser de møder. Samtidig lægger udredningsskemaet, i tråd med ICF-tankegangen, op til en langt større grad af brugerdeltagelse allerede i udredningen, ligesom pårørendes viden og erfaringer, i udredningsskemaet bruges i højere grad end der tidligere har været tradition for.

For det andet vil samarbejde med andre instanser, f.eks. sagsbehandlere i kommunerne, profitere af, at udredninger foretaget på Kommunikationscentret er ensartede i form og opbygning, fokuserer på den enkelte borgers behov på baggrund af opståede begrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau og bygger på en model og tankegang, der også benyttes på beslægtede fagområder, f.eks. af fysio- og ergoterapeuter.

At bruge et ICF-baseret udredningsskema, er samtidig fagligt set et godt supplement til den række af funktionstests, der traditionelt har været baggrund for den undervisning eller rådgivning og vejledning borgerne er blevet tilbudt på Kommunikationscentret. I praksis vil det betyde, at vi som undervisere og rådgivere/vejledere får et mere samlet billede af de funktionsevnenedsættelser, borgeren har på krops-niveau, hvilken betydning de har for den enkeltes aktivitets- og deltagelsesniveau og hvilken indflydelse de omgivelsesmæssige og personlige faktorer har ift. at hæmme eller fremme aktivitet og deltagelse, som illustreret i nedenstående figur (1).

 

 

 

 

 

Figur 1: Udredningsskemaet og funktionstests´ placering i ICF-modellen

 

 

 

 

Det er vigtigt at huske, at ICF ikke er et undersøgelsesredskab men en måde, hvorpå man systematisk og i et standardiseret sprog kan beskrive indhentede oplysninger.

Det videre forløb

Arbejdet med udarbejdelse af udredningsskema og en tilhørende vejledning fortsætter nogle måneder endnu, hvorefter medarbejderne skal begynde at bruge det systematisk i udredningsarbejdet. Parallelt med ICF-processen arbejder projektgruppen med at implementere en anden metode Goal Attainment Scaling (GAS) - en metode der skal bruges til målsætning i de individuelle undervisningsplaner.

Et halvt år efter iværksættelsen af både ICF og GAS, evaluerer medarbejdere, sparringsgruppe, projektgruppe og ledelse udredningsskemaets indhold, opbygning og generelle anvendelighed.
Projektet afsluttes med en evaluering foretaget af et eksternt evalueringsfirma. Denne evaluering involverer både undervisere og borgere, der har været udredt og undervist på Kommunikationscentret. Hvad der sker med ICF projektet efter december 2006 afhænger selvfølgelig af resultatet af evalueringen.

 

Tirsdag, 8. november 2005

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter