Kursus i GoTalk Now

16/02-2022 09:00:00
Læs mere {intro_billede_value} Læs mere

Kursus i GoTalk Now: Introduktion

Bliv klogere i kommunikationshjælpemidlet GoTalk Now, der er kendt for sin brugervenlighed og fleksibilitet. Du kan både tilmelde dig som fagperson eller pårørende til en person, der har kommunikations- eller kognitive udfordringer. 

GoTalk Now

Go Talk Now er designet til at skabe kommunikationsbøger, der kan anvendes i mange forskellige kommunikative situationer. Der er mulighed for brug af tale, symboler, musik og video m.m. På kurset får du inspiration til at lave en alsidig opsætning i GoTalk Now og du vil lære at lægge forskellige medier ind i opsætningen. Vi lægger desuden vægt på enkle opsætninger, som også kan anvendes af brugere med betydelige kognitive vanskeligheder. På kurset vil vi gennemgå programmet og du vil få hands-on erfaring med at bruge det. Der vil være fokus på bl.a. beskedfelter til brug i samtaler, beskrivelse af smerter samt muligheden for et mere nuanceret sprog og diversitet i samtalen. Du behøver ikke at have kendskab til brugen af iPad, for at kunne deltage.

Praktisk 

Dato og tid: d. 16 februar kl. 9.00-16.00 2022 (7 timer)

Pris: 1.400 kr. (inkluderer frokost og eftermiddagskaffe/kage) 

Lokation: På Kommunikationscentret

Tilmeldingsfrist: d. 2 februar 2022

 

Tilmeld dig her

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter