Synsvanskeligheder

Kommunikationscentret har tilbud til borgere med omfattende synsvanskeligheder. Det vil sige visus lig med eller mindre (svagere) end 6/18 (0,3). Vælg ydelse nedenfor.

Til sagsbehandlere! Få vejledning i ansøgning om specialoptik. Henvend dig til Kommunikationscentrets specialoptiker. Få samtidig oplysninger om lokale optikere med særlig viden om øjenlidelser og udmåling af svagsynsoptik. Vi har leverandøraftale med en række optikere i Nordsjælland og Storkøbenhavn. Ring på tlf.: 72 32 38 00

Afprøvning af Closed Circuit TeleVision (CCTV)/oplæsningsmaskine

Lovgivning: Lov om social service §§ 10 stk. 4 og 112 eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 74 og 76

Målgruppe: Borgere med så omfattende synshandicap, at kompensation med svagsynsoptik og specialbelysning ikke er tilstrækkeligt i forhold til de behov, borgeren har.

Formål: At bringe borgeren til at kunne læse gennem en vurdering af hvilket CCTV udstyr, der kompenserer bedst, og hvilket udstyr borgeren er i stand til at betjene.

Indhold: Der afprøves forskellige CCTV’er for at finde frem til det CCTV, der har den bedste kompensation, i forhold til såvel diagnose og visus som betjening samt de funktioner, borgeren har behov for at udføre. Borgeren skal være grundigt udredt og optisk korrigeret i forhold til den afstand, der arbejdes i fra CCTV’et. Der udarbejdes en anbefaling om bevilling eller afslag, alt efter afprøvningens udfald.

Værd at vide: CCTV er en forkortelse af Closed Circuit TeleVision – fjernsynssystem i lukket kredsløb. Det er et hjælpemiddel, der kan forstørre en tekst eller billedmateriale.

Ydelsesnr.: 3409 Pris: 3.164,- kr. Omfang: 3,5 timer, heraf 1,5 vejl. ATA-timer

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter