Ventetider

Kommunikationscentret har af og til ventetider på nogle af ydelserne.

Vær opmærksom på følgende:
  • Ventetiderne er beregnet fra det tidspunkt, vi har modtaget relevante dokumenter til behandling af din sag. Fx dokumentation fra din læge eller en bevilling fra din kommune.
  • Ventetider på ydelser, der kræver bevilling fra din kommune, er angivet fra det øjeblik, Kommunikationscentret har modtaget bevilling fra kommunen.
 
 

Se ventetider på dit område...

Undersøgelse

Lovgrundlag: Folkeskoleloven § 20, stk. 2

Målgruppe: Børn med medfødt hjerneskade eller udviklingsforstyrrelser

Formål: At udrede barnets forudsætninger, færdigheder og behov mhp. at redegøre for, hvorledes virkningerne af funktionsnedsættelserne kan afhjælpes eller begrænses.
At give foranstaltningsforslag, der kan støtte barnets udvikling af kommunikation, sprog og tale.

Indhold: Barnet undersøges ved hjælp af sproglige tests, iagttagelser og samtale med barn og forældre. Oplysninger fra fagpersoner, fx kommunal talepædagog inddrages efter behov. I forbindelse med undersøgelsen vurderes barnets behov for alternativ støtte fx tegn til tale og billedstøtte. Efter undersøgelsen udarbejdes en kort rapport med konklusion og foranstaltningsforslag. Der afholdes et møde med deltagelse af forældre og relevante fagfolk, hvor undersøgelsen gennemgås.

Værd at vide: Undersøgelsen foregår almindeligvis på Kommunikationscentret. Barnet kan dog visiteres til undersøgelse i hjemmet/botilbud. Undersøgelsen kan også omfatte vurdering af barnets behov for teknologisk kommunikationsudstyr.
En undersøgelse kan enten indeholde vejledning (se ydelsesmuligheder nedenfor) eller efterfølges af et selvstændigt vejledningsforløb for forældre og/eller personale eller af et undervisningstilbud efter nærmere aftale med visiterende kommune.
Kommunikationscentret kan også tilbyde at supervisere kommunal talepædagog, lærere og pædagoger i deres arbejde med barnet.

Ydelsesnr.: 8111 (undersøgelse på KC):
Pris: 6.328,- kr. Omfang: 7 timer, heraf 4 vejl. ATA-timer

Ydelsesnr.: 8112 (undersøgelse uden for KC):
Pris: 8.136,- kr. Omfang: 9 timer, heraf 4 vejl. ATA-timer

Ydelsesnr.: 8114 (undersøgelse med vejledning):
Pris: 12.656,- kr. Omfang: 14 timer, heraf 6,5 vejl. ATA-timer

 

Lovgrundlag: Folkeskoleloven § 20, stk. 2

Målgruppe: Børn med komplekse kognitive og tale-, sprog- og kommunikative funktionsnedsættelser, evt. også høre- og synsnedsættelser. Fx børn med komplekse adfærds- og neuropsykologiske forstyrrelser - fra ADD/ADHD til autismespektrumforstyrrelser, gennemgribende indlæringsvanskeligheder og eksekutive dysfunktioner.

Formål: At udrede barnets kognitive og tale-, sprog- og kommunikative forudsætninger, færdigheder og behov. At redegøre for, hvorledes virkningerne af funktionsnedsættelserne kan afhjælpes eller begrænses. Herunder at vurdere udviklings- og kompensationsmuligheder.

Form: Barn og forældre indkaldes til undersøgelse, observation og samtale ved logopæd og neuropsykolog. Undersøgelsen foregår over flere gange og kan efter aftale foregå i barnets lokalmiljø. Der afholdes et møde med deltagelse af forældre og relevante fagfolk, hvor undersøgelsen og konklusionen gennemgås og forslag til videre foranstaltninger drøftes. Evt. oplæg til visitation sendes efterfølgende til barnets hjemkommune.

Indhold: Barnets funktionsnedsættelser udredes ved hjælp af tale-/sproglige og neuropsykologiske tests, iagttagelser og samtale med barn og forældre. Før undersøgelsen indhentes relevante oplysninger fra andre fagpersoner, fx kommunal talepædagog, læger m.fl.
Der udarbejdes konklusion og oplæg til eventuelle yderligere foranstaltninger i henhold til de særlige problemstillinger, som kombinationen af forskellige funktionsnedsættelser giver. Foranstaltningsforslag kan være forslag til yderligere undersøgelse, undervisning eller vejledningsforløb.

Værd at vide: Den tværfaglig undersøgelse tilbydes som et supplement til den udredning kommunen selv kan foretage, når der er behov for en specialiseret neuropsykologisk og neurolingvistisk udredning. Undersøgelsen er som udgangspunkt tværfaglig. Afhængigt af funktionsnedsættelsernes karakter kan undersøgelsen foretages i samarbejdet mellem talepædagog, neuropsykolog og evt. høre- og synskonsulent. Den specialiserede undersøgelse kan også foretages af enten neuropsykolog eller talepædagog efter nærmere aftale.

Det er kommunen der visiterer til en tværfaglig undersøgelse. Undersøgelsen kan efterfølges af et undervisningsforløb til barnet og/eller et vejledningsforløb til forældre, kommunal talepædagog, lærere og pædagoger eller andre fagpersoner omkring barnet, såfremt barnets hjemkommune visiterer til dette.

Ydelsesnr.: 8113 Pris: 16.272,- kr. Omfang: 18 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer

Undervisning/vejledning

Lovgrundlag: Folkeskoleloven § 20, stk. 2

Målgruppe: Børn med medfødt hjerneskade og/eller udviklingsforstyrrelser.

Formål: At styrke barnets kommunikation og sproglige udvikling samt vejlede forældre og fagpersoner omkring barnet i hvorledes barnet støttes og stimuleres.

Indhold: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med visiterende kommune, og der indgås aftale om, hvordan timerne fordeles mellem undervisning af barnet, samt undervisning og vejledning til forældre og evt. pædagoger/lærere.
Det forudsættes, at barnet er udredt kommunikativt og sprogligt inden undervisningsforløbet starter. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan, hvor målene for undervisningen formuleres i samarbejde med forældre og evt. fagfolk. I tilknytning til undervisningen vejledes forældre og personale. Indholdet afhænger af barnets kommunikationsform. Der kan undervises i brug af alternativ og støttende kommunikation, fx talecomputere, tablets og kompenserende apps.
Inden afslutningen evalueres forløbet sammen med forældre og evt. kommune. Hvis det ønskes, udarbejdes en rapport med ideer og forslag til videre foranstaltninger.

Værd at vide: Undervisningen kan foregå i barnets nærmiljø eller på Kommunikationscentret. Forældre, lærere, pædagoger eller kommunal talepædagog kan deltage i undervisningen med henblik på at følge op på denne i dagligdagen.
Kommunikationscentret kan desuden tilbyde at supervisere kommunal talepædagog lærere og talepædagoger i deres arbejde med barnet.

A ydelsesnr.: 8205  Pris: 8.136,- kr.   Omfang: 9 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 8206  Pris: 15.368,- kr.  Omfang: 17 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
C ydelsesnr.: 8207  Pris: 29.832,- kr.  Omfang: 33 timer, heraf 20 vejl. ATA-timer

Lovgrundlag: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre netværkspersoner med tilknytning til børn i alderen 0-17 år med sproglige og kommunikative vanskeligheder på baggrund af medfødt hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller andre kontaktvanskeligheder.

Formål: At deltagerne får viden, ideer og redskaber til samspil og opbygning af kommunikation med børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder. At deltagerne får kendskab til metoder og aktiviteter, der fremmer barnets kommunikative udvikling, herunder IKT.

Form: Individuelt tilrettelagte undervisnings- og vejledningsforløb for familie og netværkspersoner. Tilbuddet kan gives i kortere eller længere forløb og kan efter behov foregå i barnets hjem eller institution.

Indhold: Der vejledes i opbygning af kontakt og sproglig og kommunikativ udvikling med udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Vejledningen kan efter behov omfatte brug af alternative og støttende kommunikationsformer så som tegn til tale, visuel støtte, strukturering af hverdagen m.v. Med udgangspunkt i barnets hverdag vejledes i relevante metoder til, at barnet bedre forstår og kan gøre sig forstået i sin hverdag. Der udarbejdes en plan med foranstaltningsforslag.

A ydelsesnr.: 8223   Pris: 8.136,- kr.    Omfang: 9 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 8224   Pris: 15.368,- kr.  Omfang: 17 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
C ydelsesnr.: 8225   Pris: 29.832,- kr.  Omfang: 33 timer, heraf 20 vejl. ATA-timer

Lovgivning: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre familiemedlemmer med tilknytning til et barn, der har brug for visuel støtte til kommunikation.

Formål: At give deltagerne forståelse for brug af en kommunikationsbog og redskaber til at udarbejde den.

Form: Udformes efter nærmere aftale med den enkelte familie og på baggrund af besøg i barnets hjem eller institution.

Indhold: Starter med et oplæg om basal kommunikation suppleret med videoklip af børn, der bruger en kommunikationsbog. Herefter drøftes barnets kommunikative udvikling. Der vises hvordan en kommunikationsbog opbygges og udarbejdes. Og det drøftes, hvordan den anvendes og integreres i hverdagen.
Værd at vide: I tilknytning til kan der tilbydes yderligere vejledning til familien i brugen og udviklingen af kommunikationsbogen efter nærmere aftale med den visiterende kommune.

Ydelsesnr.: 8218 Pris: 11.752,- kr. Omfang: 13 timer, heraf 8 vejl. ATA-timer

Lovgivning: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre netværkspersoner med tilknytning til et lille barn (0-3 år) med forsinket kommunikativ udvikling på baggrund af medfødt hjerneskade og/eller forsinket sproglig udvikling

Formål: At give deltagerne forståelse for og ideer til hvordan I kan stimulere og støtte barnets kontakt og kommunikative udvikling ved at bruge tegn.

Indhold: Undervisningen til den enkelte familie og netværk tilrettelægges efter nærmere aftale og baseres på en samtale med forældrene, om jeres barns kommunikation og sprog.
Gennem undervisningen får I:
• Viden om jeres barns kommunikative og sproglige udvikling og hvordan I kan stimulere jeres barn
• Ideer til at bruge støttetegnene i hverdagen
• Øvelse i at bruge- og aflæse kropssprog og tegn i samspillet med jeres barn
• Ideer til selv at arbejde videre med tegn sammen med jeres barn

Form:
• Korte oplæg
• Gennemgang af tegn og praktiske øvelser. Vi arbejder med mimik, kropssprog, førte tegn til tale og støttetegn. I får idéer til at opnå fælles opmærksomhed og kontaktlege med jeres barn
• Fokus på hvordan kursusindholdet kan anvendes i dagligdagen
• Mulighed for at få sparring på jeres egne erfaringer

Værd at vide: Ydelse B 8244 består af en indledende udredning af barnets kommunikative udvikling, hvor konsulenten ser barnet i hjemmet eller dagforanstaltning, observerer og evt. tester barnet, samt tale med forældrene om barnets udvikling og udviklingsmåder. Hvis barnet allerede er udredt ift. kommunikation tilrettelægges undervisningen i tegn til tale på basis af en samtale med forældrene, det foregår på Kommunikationscentret (A Ydelse 8243) . Den efterfølgende undervisning tilrettelægges over 3 gange og foregår i barnets hjem og sammen med barnet. Som opfølgning på undervisningen kan der tilbydes yderligere vejledning til familie og netværk efter nærmere aftale med den visiterende kommune. Hvis undervisningen foregår udenfor Storkøbenhavn lægges flere timer på til kørsel.

A Ydelsesnr.: 6222  Pris: 15.368,- kr. Omfang: 17 timer, heraf 8,5 vejl. ATA-timer

B Ydelsesnr.: 6223  Pris: 18.532,- kr. Omfang: 20,5 timer heraf 10,5 vejl ATA timer

Lovgivning: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre netværkspersoner med tilknytning til et barn med særlig behov for støtte til den sproglige og kommunikative udvikling. Undervisningen kan gives på flere niveauer.

Formål: At give deltagerne forståelse for og ideer til hvordan de kan stimulere og støtte barnets kommunikative udvikling ved at bruge tegn.

Indhold: Undervisningen til den enkelte familie og netværk tilrettelægges efter nærmere aftale og baseres på en samtale med forældrene om jeres barns kommunikation og sprog.
Gennem undervisningen får I:
• Viden om jeres barns kommunikative og sproglige udvikling og hvordan I kan stimulere jeres barn
• Ideer til at bruge støttetegnene i hverdagen
• Øvelse i at bruge- og aflæse kropssprog og tegn i samspillet med jeres barn
• Ideer til selv at arbejde videre med tegn sammen med jeres barn

Form:
• Korte oplæg
• Gennemgang af tegn og praktiske øvelser. Vi arbejder med mimik, kropssprog, førte tegn til tale og støttetegn
• Der arbejdes med et tegn-ordforråd tilpasset jeres barns udvikling og interesser
• Der er fokus på hvordan kursusindholdet kan anvendes i dagligdagen og mulighed for at få sparring ift. jeres egne erfaringer

Værd at vide: Ydelse B 8246 består af en indledende udredning af barnets kommunikative udvikling, hvor konsulenten ser barnet i hjemmet eller dagforanstaltning, observerer og evt. tester barnet, samt taler med forældrene om barnets udvikling og udtryksmåder. Hvis barnet allerede er udredt ift. kommunikation tilrettelægges undervisningen i Tegn til tale på basis af en samtale med forældrene, det foregår på Kommunikationscentret (A Ydelse 8245) . Den efterfølgende undervisning tilrettelægges ovre 3 gange, og foregår i barnets hjem og sammen med barnet. Som opfølgning på undervisningen kan der tilbydes yderligere undervisning eller vejledning til familie og netværk efter nærmere aftale med den visiterende kommune. Hvis undervisningen foregår udenfor Storkøbenhavn lægges flere timer på til kørsel

A Ydelsesnr.: 6224  Pris: 15.368,- kr.  Omfang: 17 timer, heraf 8,5 vejl. ATA-timer

B Ydelsesnr.: 6225  Pris: 18.532,- kr.  Omfang: 20,5 timer, heraf vejledende 10,5 ATA- timer

Lovgivning: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre netværkspersoner, der anvender tegn til tale sammen et barn med særlig behov for støtte til den sproglige og kommunikative udvikling.

Formål: At støtte forældre og netværk i den fortsatte anvendelse af tegn til tale i den daglige kommunikation med barnet for at stimulere og støtte barnets kommunikative udvikling.

Indhold: Undervisningen til den enkelte familie og netværk tilrettelægges efter nærmere aftale og baseres på en samtale med forældrene om deres hidtidige erfaringer med anvendelsen af tegn og deres behov for at lære flere tegn og få ideer til at bruge dem sammen med barnet
Gennem undervisningen får I:
• Opsamling ift jeres erfaringer i brug af tegn, hvad går godt, hvad er udfordrende?
• Flere ideer til at bruge tegnene i hverdagen
• I lærer flere tegn
• Ideer til selv at arbejde videre med tegn til jeres barn

Form:
• Korte oplæg
• Gennemgang af tegn og praktiske øvelser. Vi arbejder med mimik, kropssprog, førte tegn til tale og støttetegn
• Der arbejdes med at udvide tegn-ordforråd tilpasset jeres barns udvikling og interesser
• Der er fokus på hvordan kursusindholdet kan anvendes i dagligdagen og der er mulighed for at få sparring ift. jeres egne erfaringer

Værd at vide: Undervisningen foregår i barnets hjem og sammen med barnet. Som opfølgning på undervisningen kan der tilbydes yderligere undervisning eller vejledning til familie og netværk efter nærmere aftale med den visiterende kommune. Hvis undervisningen foregår udenfor Storkøbenhavn lægges flere timer på til kørsel.

Ydelsesnr.: 8241  Pris: 10.848,- kr.   Omfang: 12 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer

Opfølgning

Lovgivning: Lov om social service § 112

Målgruppe: Børn med medfødt hjerneskade og/eller udviklingsforstyrrelser

Formål: At følge op på en tidligere indsats/ydelse. Der kan fx være behov for at sikre, at barnet kan anvende det bevilgede hjælpemiddel, og at det fungerer efter hensigten.

Indhold: Opfølgende samtale, evt. kort geninstruktion v/konsulent. Samtalen foregår på Kommunikationscentret.

Ydelsesnr.: 8242  Pris: 3.616,- kr.   Omfang: 4 timer, heraf 2 vejl. ATA-timer

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter