Undervisning

Lær at kompensere for din funktionsnedsættelse, og klare hverdagen lidt nemmere.

Hvem kan få undervisning?

Har du en funktionsnedsættelse, og oplever du vanskeligheder i dagligdagen, kan det være du har behov for undervisning.

Undervisning gives kun på baggrund af en grundig udredning af dine behov. Læs mere om Udredning her.

Voksne der falder ind under vores målgrupper har ret til en udredning af deres vanskeligheder. For børn gælder særlige bestemmelser. Læs mere under Hvem kan få hjælp?

Din bopælskommune tager stilling til, om du skal tilbydes undervisning, og i så fald hvor undervisningen skal finde sted.

Undervisning og andre ydelser er gratis for dig, hvis din kommune bevilger en ydelse på Kommunikationscentret eller andet kommunikationscenter.

Hvilken undervisning kan man få?

Vi underviser i strategier og redskaber, der kan kompensere for dine vanskeligheder.

Voksne: Vi tilbyder eneundervisning såvel som holdundervisning. Hvilken type undervisning, du kan have brug for, vurderes af en konsulent, der har specialviden om dine vanskeligheder. 

For at du skal kunne få undervisning skal din funktionsnedsættelse først udredes - læs mere under Udredning.

Derudover skal undervisningsforløbet være bevilget af din bopælskommune.

Børn: For børn gælder særlige bestemmelser. Kontakt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i barnets kommune, og hør om muligheder for undervisning.

En undervisningsydelselse hos os er en afgrænset indsats med mål, vi sammen har fastlagt.

Undervisning for voksne bevilges efter lov om specialundervisning for voksne.

Undervisning for børn bevilges efter folkeskoleloven. Kontakt PPR i kommunen.

Sådan deltager du i et virtuelt møde

Her kan du se og læse, hvordan du deltager, hvis en konsulent fra Kommunikationscentret inviterer dig til et virtuelt møde.

Du vil blive kontaktet via borger.dk eller din private mailadresse, når vi inviterer til et virtuelt møde eller undervisning. For at deltage i mødet, skal du gøre følgende:

 Guide

1. Du modtager en invitation til mødet via din din private mailadresse eller borger.dk. I mailen finder du deltagelseslinket ”Klik her for at deltage i mødet”. Klik på linket.

Hvis du deltager på din computer, så behøver du ikke at installere noget for at kunne deltage i mødet. Klikker du på deltagelseslinket vil der åbne en browser, hvorfra du deltager i mødet.

Deltager du derimod fra din mobil, vil du blive henvist til den app, som du skal hente når du klikker på deltagelseslinket.

2. Når du klikker på deltagelseslinket vil du afvente konsulenten, der begynder mødet.

3. Husk at sørge for, at lyd og kamera er slået til, når du deltager i mødet.

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter