Medfødt hjerneskade og udviklingsforstyrrelser

Kommunikationscentret har ydelser til børn og unge med medfødt hjerneskade eller udviklingsforstyrrelser.

Ydelserne nedenfor er målrettet børn med komplekse kognitive og tale-, sprog- og kommunikative funktionsnedsættelser, eller børn med komplekse adfærds- og neuropsykologiske forstyrrelser.

Undervisning i kommunikation for forældre og netværk

Lovgrundlag: Lov om social service § 41

Målgruppe: Forældre og andre netværkspersoner med tilknytning til børn i alderen 0-17 år med sproglige og kommunikative vanskeligheder på baggrund af medfødt hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller andre kontaktvanskeligheder.

Formål: At deltagerne får viden, ideer og redskaber til samspil og opbygning af kommunikation med børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder. At deltagerne får kendskab til metoder og aktiviteter, der fremmer barnets kommunikative udvikling, herunder IKT.

Form: Individuelt tilrettelagte undervisnings- og vejledningsforløb for familie og netværkspersoner. Tilbuddet kan gives i kortere eller længere forløb og kan efter behov foregå i barnets hjem eller institution.

Indhold: Der vejledes i opbygning af kontakt og sproglig og kommunikativ udvikling med udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Vejledningen kan efter behov omfatte brug af alternative og støttende kommunikationsformer så som tegn til tale, visuel støtte, strukturering af hverdagen m.v. Med udgangspunkt i barnets hverdag vejledes i relevante metoder til, at barnet bedre forstår og kan gøre sig forstået i sin hverdag. Der udarbejdes en plan med foranstaltningsforslag.

A ydelsesnr.: 8223   Pris: 8.136,- kr.    Omfang: 9 timer, heraf 5 vejl. ATA-timer
B ydelsesnr.: 8224   Pris: 15.368,- kr.  Omfang: 17 timer, heraf 10 vejl. ATA-timer
C ydelsesnr.: 8225   Pris: 29.832,- kr.  Omfang: 33 timer, heraf 20 vejl. ATA-timer

Denne hjemmeside bruger cookies. / This site uses cookies. Hvis du klikker videre på siden, siger du ja til vores brug af cookies.
Jeg accepterer cookies fra dette website:
Accepter